Billede: Tikari Works
Krydslamineret træ, også bedre kendt som CLT (Cross-Laminated Timber), bliver mere og mere populær i dansk arkitektur. Ift. sommerhusbyggeri ser vi stadig ikke den helt store CLT-byggeaktivitet, hvilket vi kan prøve at finde ud af i denne artikel.
Hvis du er interesseret i et biogent og bæredygtigt sommerhus med synlige træoverflader og et virkelig godt indeklima, kan CLT være et oplagt valg. CLT stiller dog en smule krav til at man har styr på materialets egenskaber og de danske isoleringskrav, hvilket arkitekten skal hjælpe dig med. Denne guide kigger på fordele, ulemper og de konstruktionsmæssige detaljer, så du kan vurdere, om CLT evt. vil ppase til dit kommende byggeprojekt.
Læsetid: 5 minutter
Lige lidt om hvad CLT overhoved er; Fabrikkerne fremstiller CLT ved at lime brædder sammen i lag, hvor hvert lag krydser det forrige i en vinkel på 90 grader. Processen foregår under enormt hydraulisk tryk på specialiserede fabrikker primært i udlandet, herunder i Sverige, Østrig og Tyskland. Hvad jeg ved om CLT her i midt 2026 har Danmark endnu ikke fast produktion. Fabrikkerne bruger oftest rødgran eller fyrretræ fra certificeret skovbrug (PEFC eller FSC) hvor skovbruget så planter nye træer for hver fældning. Under produktionen skærer maskiner (CNC-fræsere) så huller til vinduer, døre og installationskanaler efter arkitektens tegninger.
Et råt CLT-panel kan ikke stå alene som en færdig ydervæg i dansk vejr. Træet vil over tid rådne, hvis regn og fugt rammer den rå overflade direkte i over en årrække. Et typisk CLT-panel til en ydervæg vil have en tykkelse på 80 til 120 millimeter. Dette panel udgør den bærende kerne og du skal montere isolering på ydersiden for at holde varmen inde. En komplet ydervæg vil bestå af følgende lag, set indefra og ud:
Væggen vil samlet set få en tykkelse på omkring 250 til 300 millimeter.
Indenfor kan du lade CLT-elementerne stå helt rå og synlige. Til indervægge vil du skulle køre med vægtykkelser på 60 til 90 millimeter og de her elementer kræver ingen isolering eller gipsplader, medmindre du ønsker særlig lyddæmpning mellem specifikke rum, som for eksempel mellem stuen og et badeværelse.
Hvis du er interesseret i et CLT-gulv, kan du opbygge dækket på flere måder: Du behøver ikke et tungt betondæk nedenunder, hvis du i stedet vælger et skruefundament eller et stribefundament. CLT-gulvelementet kan spænde direkte over fundamentet , men hvis du alligevel vælger at støbe et terrændæk i beton, skal du bruge en fugtspærre og et kapillarbrydende lag, før du monterer træelementerne ovenpå, så fugten fra jorden ikke trænger op i træet.
Du kan også vælge lofter og tagflader i CLT. Fabrikken kan levere store tagpaneler, som erstatter de traditionelle spær. Tagpanelerne spænder fra ydervæg til kip og skaber et flot, ubrudt loft med maksimal rumhøjde.
Når huset står færdigt, har du synligt træ på alle vægge. Hvis du lader det stå uden noget, vil solen med tiden gøre træet gult. De fleste vælger dog at give væggene en hurtig omgang hvidpigmenteret lud eller olie for at holde det lyst.
Og Hvis du ikke bryder dig om den helt lyse og sarte stil, kan du sagtens ændre det. Du kan bruge en mørk træbejdse, der giver en lidt varmere glød, men hvor man stadig kan se knasterne igennem. Du kan også male nogle af væggene med almindelig maling, hvis du vil have farve på børneværelset, mens stuen måske forbliver i råt træ. Jeg vil dog anbefale, at man holder udtrykket indvendigt og også får gavn af træet duft og dets bidrag til et godt indeklima.
Selve materialet til et CLT-hus er dyrere end træet til en almindelig stolpekonstruktion, men du sparer mange timer på byggepladsen. Elementerne kommer med lastbil som et færdigt samlesæt, hvorefter en kran løfter væggene på plads og tømrerne skruer dem sammen med store skruer og beslag, så du kan have et lukket råhus stående på en to-tre dage.
Når man gør det samlede budget op, vil et CLT-sommerhus ofte koste det samme eller en smule mere end et almindeligt arkitekttegnet træsommerhus. Den store fordel er den hurtige opbygning, som gør, at huset ikke står og bliver vådt i månedsvis under byggeriet.
Rent udseendemæssigt passer de massive trævægge rigtig godt sammen med store glaspartier og et fladt tag med fx sedum ovenpå (grønt tag).
Hvor tykke er indervæggene normalt?
De er som regel mellem 6 og 9 centimeter tykke.
Kan CLT stå som færdig facade udvendigt?
Nej, det tåler ikke det danske vejr og skal altid have en beklædning udenpå.
Er det dyrere end et normalt træsommerhus?
Ja, selve træet koster mere, men du sparer penge på tømrerens timer på grunden, fordi det går så hurtigt.
Hvordan er akustikken inde i huset?
Masser af hårde træflader kan give ekko. Du kan løse det med "bløde" lofter, gardiner eller store tæpper.
Skal man søge byggetilladelse til et CLT-hus?
Ja, du søger hos kommunen på helt normal vis, og du skal dokumentere, at huset overholder de danske isoleringskrav.
Tegnestuen PETER FYLLGRAF hjælper med tegninger og rådgivning, når du vil bygge i træ. Vi styrer projektet og sørger for kontakten til fabrikkerne, så alle elementer passer fuldstændig, når lastbilen ankommer til din grund. Går du med planer om at bygge et nyt sommerhus, og vil du gerne have os til at kigge på skitserne? Kontakt os i dag, så vi kan tage en snak om mulighederne for dit byggeprojekt.
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)