Web Analytics Made Easy - Statcounter

Sådan vælger du gulv til dit sommerhus

Så skal det handle om gulve til sommerhuset, som jo har en anden logik end en helårsbolig, og det gælder også for gulvet. Huset bruges intensivt i nogle korte perioder, det kan stå uopvarmet i lange måneder, og det, det udsættes for er lidt anderledes end der hjemme: sand fra stranden, våde fødder, bare tæer om morgenen og hunde der løber ind og ud. Gulvet er det man er i kontakt med hele dagen, så det er vigtigt at vælge noget, der passer til både dit hus og din livsstil.

Og - Det er ikke et spørgsmål om pris alene for dyrere er ikke nødvendigvis bedre. Det er mere et spørgsmål om hvad der holder sin karakter over tid, hvad der ældes smukt og hvad der passer arkitektonisk til det hus det ligger i. Et billigt gulv der ser slidt ud efter fem år er ikke et godt gulv uanset hvad det kostede, og et dyrt gulv der ikke passer til huset er heller ikke et godt gulv.

Denne artikel handler om de materialer og konkrete produkter der faktisk er værd at overveje og som jeg selv synes overordnet og isoleret set er rigtig gode til de fleste sommerhuse.

Indhold

  1. Dinesen Douglas
  2. HeartOak og det tætte egetræ
  3. Douglasgulvet fra andre producenter – hvad skal man kigge efter?
  4. Betongulv?
  5. Mortex og mikrocement – det tynde alternativ til støbt beton
  6. Skifer – det tungeste og koldeste valg, og alligevel det rigtige i visse sammenhænge
  7. Klinker, tegl og terracotta
  8. Kalksten og natursten
  9. Kork...
  10. Hvad passer til hvilke rum?
  11. FAQ

Dinesen Douglas

Dinesen er en sværvægter og ikke et produkt man præsenterer for folk der kender lidt til trægulve. De producerer primært douglasgulve og egetræsgulve i en bredde og en kvalitet der er svær at finde tilsvarende andetsteds. Lige for god ordens skyld - jeg er ikke sponsoreret af hverken DInesen eller andre producenter nævnt i denne artikel - Jeg nævner blot produkter, jeg selv kan lide eller ville foreslå i et projekt.

Douglastræet,, der bruges er vokset langsomt i Dinesens egne skove og det afspejler sig i årestrukturen: tæt, regelmæssig og med en naturlig variation, der giver planken karakter uden at være urolig. Bredden er det der skiller Dinesen fra de fleste konkurrenter – planker op til 40 centimeter brede er ikke ualmindeligt, og det er en bredde der jo ændrer fundamentalt hvordan gulvet opleves. Et bredt plankegulv har en ro og en massivitet som smalle stave aldrig opnår, og i et sommerhus med en relativt enkel og tilbageholden arkitektur er det nemlig den ro man er ude efter.

Douglas patinaer også virkelig flot. Det er gyldent som nyt, mørkner over tid til en varm honning-agtig brun og udvikler den glans der kun opstår af brug. Det er et gulv der ser bedre ud om tyve år end det dag ét, og det er ret sjældent.

Dinesen laver gulvet i tre overfladebehandlinger: naturoliebehandling der giver gulvet en tør og mat finish og som bevarer materialets åndbarhed, hvid lud der løfter tonen og giver et lysere og mere Skandinavisk udtryk, og en ubehandlet variant der lader gulvet patinere helt frit. Til et sommerhus i naturomgivelser vil jeg typisk anbefale naturoliebehandling eller helt ubehandlet – det giver et udtryk der spiller direkte op til de materialer der er udenfor.

HeartOak og det tætte egetræ

HeartOaks,, som er fra Dinesen, er deres svar på spørgsmålet om hvad der sker når man kun bruger kerneved fra meget gamle ege – altså det der sidder inderst i stammen og som er langt tættere, tungere og mere stabilt end det øvrige træ. Det er et gulv med en dybde i farven og en tæthed i overfladen der er mærkbar, men det er markant dyrere end et standard egetræsgulv netop fordi udtaget af kerneved fra de rigtige træer er begrænset.

I praksis er HeartOak relevant i de projekter hvor man gerne vil haver et tungt, nærmest mørkfarvet egetræsgulv med en taktil kvalitet der er svær at beskrive men som er let at mærke. Det er et gulv der henvender sig til dem der vil have egetræets karakter i sin mest koncentrerede form – ikke den lyse og neutrale egetræs-look som jo er standard i dansk nybyggeri, men noget mere substantielt og mere specifikt.

Hvis man gerne vil finde en billigere løsning, er alternativet at finde massivt egetræ med høj densitet og lang voksesæson men bare fra andre leverandører. Fx Boen og Kährs producerer begge massive og halvmassive egetræsgulve af god kvalitet, men ingen af dem har den bredde og den materialepræcision som Dinesen, så man får også hvad man betaler for. Junckers er et dansk firma der producerer solide hårde trægulve i eg og bøg med en holdbarhed der også er veldokumenteret.

Douglasgulvet fra de andre producenter – hvad skal man kigge efter?

Dinesen har jo en pris, der afspejler produktets kvalitet, og det er ikke en pris alle projekter kan bære eller vi alle kan være med på. Hvis man ønsker et bredt plankegulv i douglas uden at bruge Dinesen-prisen, er det selvfølgelig muligt at finde alternative leverandører, men det kræver at man ved hvad man kigger efter.

Det vigtigste parameter er årringtæthed: tæt tilvækst giver et hårdere og mere stabilt træ. Et godt douglasgulv fra en alternativ leverandør bør have mindst 10–12 årringe per centimeter synlige i endetræet. Plankebredden bør være minimum 18–20 centimeter for at opnå den ro et bredt plankegulv giver. Og overfladebehandlingen bør enten være en gennemtrængende olie eller ingen behandling – aldrig lak, som lukker træet inde og giver en plastikagtig overflade der flager ved ridser.

Betongulv?

Poleret beton er et af de materialer der er enten rigtig rigtigt eller rigtig forkert, og aldrig noget midt imellem. Til det rette hus – et lavt og åbent sommerhus med en industriel eller minimalistisk arkitektur, store glaspartier og et materialepalette der i øvrigt er hård og klar- og måske hvid – er et poleret betongulv superflot. Det er lidt køligt at gå på, men det reflekterer lyset smukt og det har en tyngde og en form for ro over sig.

Det klassiske polerede betongulv er støbt på stedet i en tykkelse på 80–120 millimeter, efterbehandlet med poleremaskiner i stigende kornsørrelser og slutbehandlet med en sealer der beskytter overfladen. Farven afhænger af cementtypens farve og aggregatvalget – grå portlandcement giver den klassiske lysegrå beton, hvid cement giver en lysere og varmere tone, og tilsætning af marmorkorn eller farvet granulat giver gulvet en mere levende overflade.

To ting du skal vide om betongulvet: det er koldt at gå på om morgenen medmindre der er gulvvarme under, og det kan revne. Revner i beton er ikke nødvendigvis et problem men et udtryk for materialets natur – de opstår uundgåeligt i en eller anden form og det er noget man bør acceptere som en del af materialets karakter snarere end bekæmpe som en fejl.

Til et sommerhus der står uopvarmet om vinteren er poleret beton ikke altid det rigtige valg, fordi frostens bevægelse i fundamentet over tid kan give revner der er mere markante end dem der opstår ved normal brug.

Mortex og mikrocement – det tynde alternativ til støbt beton

Mortex er et belgisk produkt og et af de bedste eksempler på hvad mikrocement kan være i sin bedste form. Lige nu er det ikke så populært i Danmark, men det kommer er jeg sikeker på. Materialet er en cementbaseret belægning der påføres i lag på 2–3 millimeter direkte på et eksisterende underlag og giver et gulv der visuelt ligner poleret beton men er langt tyndere og lettere at integrere i eksisterende konstruktioner.

Mortex er velegnet i sommerhuse hvor man gerne vil have betonens udtryk men ikke har mulighed for at støbe et nyt gulv – det kan derimod lægges direkte på eksisterende fliser, et eksisterende betonunderlag eller en trækonstruktion med den rette forberedelse. Det kan bruges i badeværelset som et vandtæt gulv og vægbeklædning, og det kan løbe ubrudt fra gulv til væg til niche og give badrummet en tonal sammenhæng der kan fungere fint arkitektonisk.

Mortex fås i et ret bredt udvalg af farver og kan pigmenteres til næsten enhver tone. De mest interessante er typisk de neutrale: sandfarver, grå, varm okker, kalkgrå. Det bør altid behandles med en sealer efter påføring og vedligeholdes med en neutral sæbe.

Skifer...

Skifer er et naturmateriale med en holdbarhed der nærmest er ubegrænset. Det er det tungeste og det koldeste af de gulvmaterialer som vi snakker om i denne artikel, og det er af den grund måske ikke det første man vælger til et sommerhus. Men i den rigtige setting– en entré med direkte adgang fra haven, et badeværelse der skal have en hård og minimalistisk overflade, en terrasse-overgangszone – her er skifer et ekstraordinært godt og belejligt materiale.

Nu bliver det nørdet, men den walisiske stenbrud med det mundrette navn Cwt-y-Bugail producerer noget af den bedste naturskifer der nærmest er tilgængeligt. Farven er en dyb blå-grå og som ældes meget smukt – den bliver mørkere over tid og bliver virkelig flot, men prisen afspejler det også.

Brasiliansk skifer er et mere tilgængeligt alternativ med en lidt mere grøn og varieret farve der kan være meget flot i de rigtige sammenhænge og portugisisk skifer har en grå-grøn tone der er klassisk og tidløs.

Den vigtigste ting at vide om skifer som gulvmateriale er at det er superkoldt om morgenen medmindre der er gulvvarme under, og at overfladens behandling har stor indflydelse på vedligeholdelsesbehovet. En naturlig og ubehandlet skiferflade er porøs og optager pletter – den bør derfor behandles med en impergnering der bevarer materialets åndbarhed og naturlige finish.

Klinker, tegl og terracotta

Det franske begreb tomettes dækker over de hexagonale terracottafliser der er forbundet med det sydfranske byhus og som i de sidste par år er vundet massivt frem i nordisk interiørarkitektur. En ægte tomette i brændt ler – ikke en industrielt fremstillet kopi – og som har en uregelmæssighed i form og farve, der giver gulvet en levende og varm karakter som intet fabriksfremstillet produkt kan reproducere.

Firmaet Capot i Frankrig er en af de producenter der stadig laver håndlavede terracottafliser i den traditionelle teknik. Emery & Cie i Bruxelles er en anden leverandør der sælger originale og genbrugste fliser fra franske og marokkanske producentioner, og som har et sortiment der er uden sidestykke i Europa. Priserne er skyhøje men materialet er holdbart og meget flot.

Nu noget helt andet... Genbrugstegl – altså mursten der er savet i tynde lameller og brugt som gulvbelægning – er et alternativ til tomettes dog med en mere nordisk og industriel karakter. Det kan man bruge  i entréer, køkkener og i bryggerset.

Belgisk blåsten er et af de mest klassiske gulvmaterialer i skandinavisk boligarkitektur, særligt i de ældre huse fra 1800-tallet og det tidlige 1900-tal. Det er en tæt kalksten der er blågrå når den er våd og grå-beige når den er tør, og den har en tyngde og en autoritet der passer til nogle specifikke rum– typisk entréer og køkkener i mere klassiske huse, hvor det er okay med lidt tyngde.

Kalksten og natursten

Kalksten er et af de materialer, der giver de mest elegante gulve og som passer til nærmest alle typer sommerhuse der ønsker en naturlig og varm tone. Jura-kalkstenens gyldne beige er den klassiske og mest udbredte – det er den sten man forbinder med franske landsteders gulve og med den type afdæmpet luksus der aldrig er ude af mode.

Bourgognestenens lidt mørkere og mere røde tone er et interessant alternativ, der er mere varm i farven og som passer godt til huse med meget træ og tyngde. Gotlandsk sandsten er en kalksten med en varm honning-agtig farve der historisk er brugt meget i dansk byggeri og som har en taktil og let ru overflade der er behagelig at gå på barfodet.

Kalkstensgulve skal impergneres og vedligeholdes med en neutral sæbe – de er ikke glade for syre og er ikke velegnede i badeværelset uden speciel behandling. Til entré og stue er de udmærkede og udvikler en flot patina over tid.

Kork – det lidt undervurderede gulv

Kork er måske det mest undervurderede gulvmateriale i dansk boligarkitektur, og det skyldes nok at det stadig forbindes med 1970'ernes badeværelsesfliser i okker og brun. Det er en association der er lidt uretfærdig synes jeg :)

Kork har egenskaber der er ret unikke: det er varmt at gå på barfodet, det er blødt og behageligt, det er naturligt antibakterielt og det isolerer akustisk bedre end de fleste andre gulvmaterialer. Til et sommerhus med loft til kip og hårde overflader kan kork i soveværelset og eventuelt stuen gøre meget for at dæmpe rummets akustik og give det en varmere og mere indbydende karakter.

Det store forbehold er fugt – kork og vand er ikke gode venner og det er heller ikke et materiale til badeværelset uden en meget omhyggelig overfladebehandling.

Hvad passer til hvilke rum?

Det er sjældent at ét gulvmateriale dækker hele sommerhuset, og det er heller ikke nødvendigvis ønskeligt. Forskellene imellem rummene – entréen der skal tåle sand og vand, stuen der skal være varm og indbydende, badeværelset der skal tåle direkte fugt – kalder på lidt forskellige svar.

Entré og gang: Her er det robusthed der tæller. Terracotta, klinker, betongulv, belgisk blåsten eller skifer er alle gode valg. Materialet skal tåle sand og mudder og være nemt at feie og vaske. Trægulv i entréen er muligt men kræver et materiale med høj densitet og en omhyggelig overfladebehandling.

Stue og køkken: Her er de brede douglasplanker fra Dinesen det stærkeste valg til de fleste sommerhuse - det giver en varme og en ro, der passer til den type ophold. Betongulv er et godt alternativ der fungerer godt i åbne og lyse rum med meget naturligt lys. Kalksten passer til mere klassiske huse og giver en let og neutral tone.

Soveværelse: Kork, massivt trægulv eller et blødere laminat. Soveværelset er det rum der bruges mest barfodet og der kræver den varmeste overflade, hvor beton og skifer sjældent er de rigtige valg.

Badeværelse: Mortex eller mikrocement giver en elegant og sammenhængende løsning. Skifer fungerer godt men er koldt. Terracotta kan bruges men kræver en god impergnering og et ikke-glat finish.

Overgangszone til terrasse: Her er det vigtigt at gulvmaterialet inde og ude enten matcher eller er i klar og bevidst kontrast. Et kalkstens- eller betongulv der løber ud på en terrasse i den samme eller en relateret sten er et stærkt greb der fjerner skellet imellem inde og ude.

FAQ

Kan man lægge Dinesen-gulv i et sommerhus, der ikke er opvarmet om vinteren?

Ja, men det kræver at gulvet er lagt med tilstrækkelige ekspansionsfuger og at huset ikke har ekstreme temperaturudsving. Dinesen anbefaler generelt en relativ luftfugtighed imellem 35 og 65 procent og en temperatur over 15 grader. I sommerhuse der står ved 5–10 grader om vinteren er det klogt at vælge lidt smalere planker der bevæger sig mindre med fugten.

Er bredt plankegulv sværere at vedligeholde end et standard parketgulv?

Nej, tværtimod. Et bredt massivt plankegulv i olie kan slibes ned og gerolieres når det er slidt – det kan et laminatgulv ikke. Over en tyveårig periode er et massivt trægulv billigere i vedligehold end de fleste alternativer.

Hvad koster et Dinesen Douglas-gulv per kvadratmeter?

Prisen varierer men man bør budgettere med 800–1.500 kroner per kvadratmeter for gulvet inklusiv behandling, eksklusiv lægning. Lægning af brede planker kræver en erfaren gulvlægger og koster typisk 200–350 kroner per kvadratmeter.

Er Mortex egnet til badeværelse i et sommerhus?

Ja, hvis det er udført korrekt med en vandtæt membran under og en god sealer på overfladen. Det er afgørende at vælge en Mortex-kyndig håndværker – produktet stiller høje krav til håndværket og fejl i udførelsen giver fugtproblemer der er dyre at udbedre.

Kan man lægge kalksten udendørs?

Nogle kalkstenstyper kan bruges udendørs hvis de er frostsikre, men mange kalkstentyper er for porøse og revner ved gentagne frost-tø-cyklusser. Jura-kalksten er generelt ikke anbefalet udendørs i dansk klima. Granit, skifer og belgisk blåsten er bedre udendørsvalg.

Hvad er det bedste gulv til et sommerhus med børn og hunde?

Bredt plankegulv i douglas eller eg er faktisk meget holdbart og nemt at vedligeholde – ridser og pletter er en del af materialets liv og patinaprocessen. Betongulv og klinker er de mest robuste og nemmeste at rengøre men er hårde at gå på og kolde om morgenen. Korkgulv er det blødeste og varmeste men det mindst robuste over for ridser.

Hvad er forskellen på et olie-behandlet og et lak-behandlet trægulv?

Olie trænger ind i træet og beskytter det indefra mens overfladen forbliver åben og mat. Lak danner en film på overfladen der er hård og blank men som flager ved ridser og som ikke kan repareres lokalt – man er nødt til at sætte og lak hele gulvet. Til et sommerhus er oliebehandling næsten altid det rigtige valg.

Peter Fyllgraf er arkitekt MAA og driver tegnestuen PETER FYLLGRAF med speciale i tilbygninger, sommerhuse og ombygninger for private bygherrer. Materialvalg er en central del af det arkitektoniske arbejde fra skitsefasen, og vi rådgiver løbende vores bygherrer om hvilke produkter der faktisk holder det de lover over tid.

Sidst opdateret: maj 2026

Bestil indledende samtale med en arkitekt

Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.

Book nu →