Alt om biogene materialer

Indholdsfortegnelse

1. Planter der bliver til arkitektur
2. Hvordan naturens kredsløb styrer byggeriet
3. Hvorfor maj 2026 er vendepunktet for biogent byggeri
4. Nye biobaserede opfindelser i 2026
5. Tilbygninger med lette og åndbare vægge
6. Hvordan man bygger en biogen tilbygning i praksis
7. Sommerhuset...
8. Biogene overflader og materialer inde i huset
9. Hamp, halm og hør
10. Biogene materialer til andre husformer og renoveringer
11. Indeklimaet
12. CO2-regnskabet
13. Tekniske løsninger og brandsikkerhed i biogent byggeri
14. Økonomi og tilgængelighed i et presset marked
15. FAQ om biogene materialer i sommerhuse og tilbygninger
16. Om arkitekten Peter Fyllgraf

‍

Læsetid: 8 minutter

3 ting du bliver klogere på i denne artikel

• Fremtidens råvarer: Hvordan helt almindelige afgrøder som hamp, halm og græs forvandles til højeffektive byggeelementer.
• Det sunde indeklima: Hvorfor diffusionsåbne vægge fjerner behovet for plastik og beskytter mod fugtskader.
• Lokal produktion i 2026: Hvordan nye danske opfindelser og fonde rykker byggeriet væk fra global import.

Planter der bliver til arkitektur

Når vi snakker om biogene materialer, så mener vi helt enkelt materialer der stammer fra levende organismer, som kan fornys inden for en overskuelig årrække. Det is alt fra træ og hamp til halm og tang og kork. Det gode ved disse materialer er at de har optaget CO2 fra atmosfæren mens de voksede og denne CO2 bliver nu låst fast i dit hus i stedet for at belaste klimaet.

Vi har i mange år været vant til at se på huset som en død maskine lavet af sten og glas men med den biogene bølge ser vi huset som en forlængelse af naturen. Det kræver at vi ændrer vores æstetiske forståelse og lærer at sætte pris på de naturlige variationer i overfladerne. Et biogent hus er ikke sterilt; det er levende og det ældes med en ynde som plastik og beton aldrig vil kunne matche.

Hvordan naturens kredsløb styrer byggeriet

For at forstå de biogene materialers fulde potentiale må vi se på hvordan planterne høstes og bearbejdes. Processen begynder på marken eller i skoven hvor planterne optager sollys og binder kulstof gennem fotosyntesen. Når vi fælder et træ eller høster en mark med hamp, så tager vi dette kulstof ud af det naturlige kredsløb og placerer det i bygningskonstruktionen.

En del af os tænker måske, at det vil skade naturen, at vi fjerner disse planter, men sandheden er, at vi blot udnytter hurtigtvoksende afgrøder, som gendannes på få måneder eller år. Træer tager årtier om, at vokse op, men hamp og halm er klar til høst hvert eneste år og det gør dem til en uudtømmelig ressource for moderne arkitektur.

2026 bliver vendepunktet for biogent byggeri?

De seneste måneders problemer med Trump og blokaden i Hormuz-strædet har gjort det tydeligt, at vi ikke kan basere vores byggeri på materialer der skal fragtes halvvejs rundt om jorden eller som kræver enorme mængder olie at producere. Prisen på de traditionelle byggematerialer er steget så voldsomt at de biogene alternativer nu er mere konkurrencedygtige på prisen.

Nye biobaserede tendenser i 2026

I løbet af foråret 2026 har markedet for alvor taget fart i Danmark. Store aktører og fonde, som Realdania har netop uddelt millioner af kroner til, at støtte udviklingen af nye biobaserede byggematerialer, som er baseret på lokale, danske landbrugsafgrøder. Blandt de mest spændende projekter, som vi ser lige nu, er efter min mening vindspærreplader, der er fremstillet af græsfibre fra helt almindeligt kløvergræs. Man har måske den idé, at græs kun kan bruges som foder til dyrene, men sandheden er, at fibrene fra bioraffinering har en fremragende styrke og holdbarhed. Derudover bliver der arbejdet intensivt på, at udvikle nye former for isolering, som er baseret på restprodukter fra bioforgasning og det åbner op for et helt nyt marked hvor intet går til spilde i byggeprocessen. Det bliver spændende at følge med i.

Tilbygninger med lette og åndbare vægge

Når man skal lave en tilbygning kan vægten af materialerne være en udfordring for det eksisterende hus' fundament. Her er biogene materialer lidt smartere idet de vejer væsentligt mindre end mursten og beton. Vi kan skabe slanke og højisolerede vægge ved at bruge træskeletter fyldt med træfiber eller hamp, hvilket også gør at vi ikke behøver at grave så dybe fundamenter.

En anden stor fordel ved en biogen tilbygning er at materialerne er diffusionsåbne. Det betyder at fugt kan vandre gennem væggen uden at skabe skimmelsvamp og det er især vigtigt når man bygger nyt op mod et ældre hus. Vi sikrer at tilbygningen ikke fungerer som en tæt plastikpose men som et åndbart lag der arbejder sammen med det gamle murværk. Inden så længe kommer der også en artikel om forskellen på dampbremse og dampspærre, hvor dampbremsen er åben i stedet for den store "regnjakke", som vi altid har bygget med og som forårsager en masse fugtproblemer.

Hvordan bygger man en biogen tilbygning?

Når vi omsætter de biogene visioner til virkelighed på byggepladsen, så foregår det ofte ved hjælp af præfabrikerede elementer. Det betyder, at vægmodulerne bliver samlet under kontrollerede forhold på en fabrik hvor store halmballer eller hampefibre presses ind i stærke rammer af konstruktionstræ. Dfærdige elementer bliver derefter kørt ud til din grund hvor dkan monteres på få dage med en kran.  

Denne byggemetode minimerer risikoen for, at der trænger fugt ind i de organiske materialer under opførelsen og det sparer samtidig mange dyre håndværkertimer. For huse, som har en svært tilgængelig have, kan man i stedet vælge, at opbygge træskelettet direkte på stedet og efterfølgende indblæse træfiberisolering eller hørfiber i lukkede kassetter for, at sikre en fuldstændig tæt og ubrudt isolering.  

Sommerhuset...

Sommerhuset er ofte det sted hvor vores kunder tør være lidt mere modige. Her er kravene også til det formelle byudtryk mindre og man har lyst til at materialerne afspejler den natur man er taget ud i. Et sommerhus bygget af biogene materialer føles med det samme mere behageligt at træde ind i fordi overfladerne er varme og lyden er blød.

Biogene overflader og materialer inde i huset

Når vi taler om materialer, som styrker vores bolig, så handler det ikke kun om det, der gemmer sig inde i væggene. De indvendige overflader har en enorm betydning for hvordan vi oplever rummene i hverdagen. I løbet af 2026 er der kommet en række nye, spændende løsninger til det indendørs miljø, som udfordrer de traditionelle gipsplader og malinger.  

En af de mest bemærkelsesværdige tendenser er brugen af svampemycelium, der dyrkes på restaffald fra landbruget eller træindustrien. Mycelium fungerer som et naturligt bindemiddel og det kan støbes i præcise former for, at skabe smukke akustikplader eller indvendige døre. Danske virksomheder er i 2026 begyndt, at fremstille døre hvor overfladen af mycelium er silkeblød og kombineres med greb, som er lavet af genanvendte muslingeskaller. Det giver en taktil oplevelsee og det reducerer også støjniveauet mellem rummene på en yderst effektiv måde. Derudover vinder lerpuds for alvor frem på de indvendige vægge. Ler er jo et rent naturmateriale, som kan optage overskydende fugt fra rummet, når du tager bad eller laver mad. Det afgiver så fugten igen, når luften bliver tør. Det betyder, at du får vægge, der arbejder aktivt for dit indeklima, mens de smukke, jordagtige farvenuancer giver en visuel ro, som kemisk maling aldrig kan levere.

Hamp, halm og hør

I maj 2026 ser vi en kæmpe vækst i brugen af biogen isolering. Hamp er især interessant fordi planten vokser utrolig hurtigt og ikke kræver sprøjtemidler. Hampefibre har en fantastisk isoleringsevne og de kan endda bruges i form af hampebeton (hempcrete) hvor hampen blandes med kalk for at skabe massive og brandstærke vægge.  

‍

Halm er et andet restprodukt fra landbruget som vi før i tiden brændte af men som nu bliver presset til hårde elementer der kan bruges som både isolering og bærende struktur. Hør og træfiber har også vundet indpas som erstatning for mineraluld idet de er langt mere behagelige for håndværkerne at arbejde med og ikke kræver de samme store mængder energi at fremstille.  

Biogene materialer til andre husformer og renoveringer

Selvom mange forbinder de biogene løsninger med nybyggede sommerhuse, så kan de i høj grad også bruges til andre husformer og større renoveringsprojekter. En del af os tænker måske, at et klassisk parcelhus fra 1970'erne er låst til sine oprindelige materialer, men sandheden er, at man med fordel kan efterisolere disse ejendomme med træfiber eller hør. Ved indvendig efterisolering af ældre murede huse er det dog selvfølgelig afgørende, at konstruktionen kan komme af med fugten. Og her er de biogene isoleringstyper overlegne, da de tillader muren, at ånde.

Vi ser også, at moderne fortolkninger af den klassiske funkisvilla kan opføres med et biogent "hjerte". Selvom det ydre udtryk forbliver stramt og minimalistisk med glatte overflader, så kan de bærende vægge og den indvendige isolering sagtens bestå af tætpakkede halmelementer eller bæredygtigt konstruktionstræ. Det betyder, at den arkitektoniske frihed er fuldstændig intakt og at man kan opnå lige præcis det udseende, som man drømmer om uden at gå på kompromis med den grønne samvittighed.

Indeklimaet

Det mest mærkbare resultat ved, at vælge biogene materialer er det supergode indeklima. Traditionelle huse er ofte bygget med tætte dampspærrer i plastik hvilket gør at vi er 100 % afhængige af mekanisk ventilation for at få frisk luft. I et biogent hus bruger vi materialer der kan optage og afgive fugt uden at miste deres isoleringsevne.

Dette skaber en naturlig balance i rummet hvor luften aldrig føles tør eller indelukket. Vi ser at folk med allergi eller astma oplever en stor forbedring hvis de flytter over i huse bygget af træ og ler og hamp.

CO2-regnskabet

Hvor vi før i tiden kæmpede for at minimere CO2-udledningen fra byggepladsen så kan vi nu med biogene materialer tale om at bygge huse der er CO2-positive. Ved at bruge træ og planter lagrer vi mere kulstof i bygningens konstruktion end vi udleder under selve byggeprocessen. Det er det stærkeste værktøj vi har i kampen mod klimaforandringerne.

Når vi laver beregninger for vores tilbygninger i maj 2026 ser vi at vi kan opnå fantastiske resultater ved at udskifte betongulvet med et skruefundament og trægulve og ved at bruge biogen isolering i væggene. Det giver en ro i maven hos bygherren at vide at deres nye kvadratmeter faktisk hjælper klimaet i stedet for at belaste det.

Tekniske løsninger og brandsikkerhed i biogent byggeri

En af de største bekymringer ved at bruge planter in byggeriet har altid været brandfaren. Men i dag har vi udviklet tekniske løsninger der gør at biogene huse er lige så sikre som traditionelle huse. Hampebeton er for eksempel naturligt brandhæmmende på grund af kalkindholdet og tætpressede halmballer brænder utrolig dårligt fordi der ikke er ilt nok inde i dem.

Som arkitekter sikrer vi at alle konstruktioner overholder de gældende brandkrav gennem klogt design og de rette kombinationer af materialer. Vi bruger for eksempel brandhæmmende maling på træet eller dækker isoleringen med gips eller lerpuds. Det forholder sig nemlig sådan at sikkerheden aldrig må vige for æstetikken og vi har i dag alle de værktøjer der skal til for at skabe trygge hjem i træ og planter.

Økonomi og tilgængelighed i et noget presset marked

Selvom de biogene materialer tidligere var lidt dyrere i indkøb, så ser regnestykket anderledes ud her i maj 2026. Den globale krise har gjort at fragtpriser og energitunge processer har gjort cement og stål meget dyrt på kort tid. Da biogene materialer ofte er biprodukter fra landbruget eller skovbruget så er deres prisudvikling langt mere stabil.

Vi ser også at de hurtigere byggetider med lette træelementer sparer penge på håndværkertimerne. Ved at vælge biogent kan man ofte få et mere unikt og sundt hus til den samme pris som et standardhus i mursten. Det kræver dog at man har en arkitekt der ved hvor man skal købe ind og hvordan man bruger materialerne mest effektivt så man undgår spild.

FAQ om biogene materialer i sommerhuse og tilbygninger

Hvad betyder ordet biogen egentlig?‍

Biogen betyder at materialet er skabt af biologiske processer. I byggeriet bruger vi det om materialer der er groet i naturen som træ og hamp og halm og tang.

‍

Er et biogent hus dyrere at forsikre?‍

Nej generelt ikke. Så længe huset overholder de tekniske krav i bygningsreglementet så ser forsikringsselskaberne på det på samme måde som ethvert andet hus.

‍

Kan man bruge biogene materialer i en kælder?‍Vi anbefaler normalt ikke biogene materialer til konstruktioner under terræn på grund af den konstante fugtpåvirkning fra jorden. Her bruger vi stadig mere robuste materialer som genbrugsbeton.

Lugter et hus med hampeisolering eller halm?‍

Nej det gør det ikke. Når materialerne er indbygget korrekt og pudset med ler eller dækket af træ så dufter huset bare friskt og neutralt.

‍

Kræver biogene facader mere vedligeholdelse?‍

Ikke nødvendigvis. Det afhænger af overfladebehandlingen. Et hus i ubehandlet træ kræver minimal vedligeholdelse mens en pudset lerfacade kan kræve en genopfriskning med mange års mellemrum.

‍

Kan jeg bruge biogen isolering i min eksisterende tilbygning?‍

Ja det kan du sagtens. Man kan ofte indblæse træfiberisolering i eksisterende hulmure eller bruge træfiberplader til indvendig efterisolering.

‍

Er der problemer med mus og rotter i halmhuse?‍

Nej for når halmen er presset så hårdt som den er i moderne byggeelementer så kan musene ikke bygge gange i den. Desuden beskytter man altid konstruktionen med puds eller plader.

‍

Hvordan ser levetiden ud for biogene materialer?‍

Hvis de holdes tørre kan de holde i hundredevis af år. Vi kender jo alle de gamle bindingsværkshuse der er bygget af træ og ler og som har stået i over 200 år.

‍

Må jeg selv bygge med hamp og halm?‍

Det må man gerne men det kræver en god teknisk vejledning for at sikre at man ikke bygger fugt ind i konstruktionen. Vi anbefaler altid at bruge professionelle til de bærende dele.

‍

Hvad er den største udfordring ved biogent byggeri i 2026?‍

Den største udfordring er at få fat i nok kvalificerede håndværkere der har erfaring med disse materialer idet efterspørgslen lige nu er eksploderet.

‍

Hvad er fordelen ved vindspærreplader af kløvergræs?

De er fremstillet af lokale restprodukter fra landbruget og de beskytter dit hus mod vind og vejr mens de har et ekstremt lavt CO2-aftryk sammenlignet med traditionelle plader.

‍

Hvordan reagerer svampemycelium på fugt indendørs?

Når mycelium forarbejdes til døre eller akustikpaneler bliver det varmebehandlet så svampen dør og derefter kan overfladen modstå normal indendørs luftfugtighed uden problemer.

‍

Kan man kombinere et skruefundament med en biogen tilbygning?

Ja og jeg vil anbefale, at man gør det da et skruefundament helt fjerner behovet for CO2-tung beton og skaber en perfekt ramme om en let og åndbar trækonstruktion.

Om arkitekten Peter Fyllgraf

Tegnestuen PETER FYLLGRAF prøver så vidt det er muligt at være på forkant med den grønne omstilling. Peter Fyllgraf ser de biogene materialer som den vigtigste brik i puslespillet om at skabe fremtidens bæredygtige boliger. Med sin internationale baggrund har han hentet inspiration fra lande der er langt fremme med brugen af hamp og halm og han har formået at oversætte det til en moderne dansk kontekst.

Vi tror på at den bedste arkitektur er den der giver noget tilbage til både mennesket og planeten. Hos PETER FYLLGRAF får du en rådgiver der ikke er bange for at tænke nyt og som har de tekniske kompetencer til at føre de biogene visioner sikkert ud i livet. Vi glæder os til at vise dig hvordan vi kan transformere dit byggeprojekt med naturens egne materialer og skabe et hjem der lever og ånder sammen med dig.