Til dig, der ikke bare vil have flere kvadratmeter, men en tilbygning der faktisk forbedrer huset.
De fleste begynder med pladsbehovet - og det giver god mening, men en god tilbygning handler sjældent kun om størrelse. Den handler om, hvordan nyt og eksisterende spiller sammen, hvordan dagslyset falder, hvordan huset fungerer i hverdagen og om projektet overhovedet er det rigtige greb.
Her får du en grundig og ærlig gennemgang af de vigtigste beslutninger i et tilbygningsprojekt. Ikke bare hvad det koster, men hvad der driver prisen. Og ikke bare hvad reglerne siger, men også hvad de betyder i praksis.
Guiden er skrevet på baggrund af konkrete projekter og den virkelighed, som opstår, når ønsker, økonomi, myndighedskrav og arkitektur skal hænge sammen.
Opdateret: Maj, 2026

Vi arbejder ikke med standardløsninger. Hvert hus har sine egne proportioner, sine egne begrænsninger og sit eget potentiale, og det er dér, arbejdet begynder.
Målet er ikke at presse flest mulige kvadratmeter ind på grunden. Målet er at forstå huset præcist nok til at kunne vurdere, hvad der vil forbedre det på lang sigt. I nogle projekter er det en tilbygning. I andre er det en ombygning. Og nogle gange er den bedste beslutning at lade være med at bygge mere og i stedet arbejde bedre med det, der allerede er der.
Vi tegner ikke løsninger, vi ikke selv kan stå inde for. En god tilbygning skal ikke råbe højere end huset. Den skal falde naturligt på plads i arkitekturen, i kvarteret og i hverdagen.
De fleste tilbygninger koster 25.000–35.000 kr. pr. m² inkl. moms for selve byggeriet. Prisen afhænger primært af kompleksitet, konstruktion, dagslys og integration med det eksisterende hus – ikke kun størrelse.
Næsten altid. En tilbygning er ny bebyggelse og kræver som udgangspunkt byggetilladelse, også selvom den er lille eller “ligner” det eksisterende hus.
Nej. I mange tilfælde kan en ombygning eller intern omdisponering give større arkitektonisk værdi til lavere pris. En tilbygning bør først vælges, når huset er analyseret ærligt.
BR18 er Bygningsreglementet der stiller krav til energiforbrug, isolering, brandsikring og konstruktiv sikkerhed. LCA-kravene fra 2025 er et tillæg der stiller krav til dokumentation af bygningens samlede klimaaftryk over 50 år. De to regelsæt handler om forskellige ting: BR18 regulerer bygningens performance i brug og LCA regulerer den samlede miljøpåvirkning inklusive materialeproduktionen.
Ja, men processen er markant mere kompleks og tidskrævende. Bevaringsværdige huse er typisk udpeget i kommuneplanen og de er underlagt krav om at ny bebyggelse respekterer det eksisterende hus' karakter i materialer, proportioner og udtryk. Fredede bygninger kræver desuden godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen for selv mindre indgreb. Det er projekter der kræver en arkitekt med konkret erfaring fra bevaringssager og en forventning om en forlænget myndighedsproces.
Typisk 9–15 måneder fra første idé til indflytning. Det meste af tiden går med afklaring, myndighedsbehandling og projektering – ikke selve byggeriet.
Ofte ja – men ikke uden gener. Det afhænger af, hvor tilbygningen kobles på huset, og om bærende konstruktioner eller installationer berøres.
Ikke nødvendigvis. En tilbygning kan enten tilpasse sig eller kontrastere. Problemer opstår typisk, når man ender midt imellem uden et klart arkitektonisk greb.
Naboer har ikke vetoret over en lovlig tilbygning der overholder alle gældende regler. Men de har i mange kommuner ret til at blive hørt som en del af sagsbehandlingen, og en klage kan i visse tilfælde forlænge sagsbehandlingstiden. Den bedste forebyggelse er en tidlig og venlig nabodialog der adresserer de bekymringer der typisk opstår: indblik, skygge og ændringer i det arkitektoniske udtryk af kvarteret.
Gode proportioner, dagslys, logisk planløsning og stærk sammenhæng mellem gammelt og nyt. Kvalitet slår størrelse – næsten altid.

1. Analyse af huset
Planløsning, dagslys, konstruktion og potentialer vurderes – ofte viser det sig, at problemet ikke kun handler om plads.
2. Skitseforslag
Ét klart arkitektonisk greb udvikles.
Volumen, dagslys og sammenhæng fastlægges.
3. Myndighedsafklaring
Projektet testes mod lokalplan, afstande, højde og regler – før noget låses.
4. Teknisk afklaring
Ingeniørinput og tekniske rammer tænkes ind, så arkitekturen kan realiseres rationelt.
5.Videre forløb
Projektet kan herefter videreprojekteres eller overdrages til entreprenør.
1. Begyndende overvejelser
2. En god tilbygning handler ikke om kvadratmeter
3. Hvordan påvirker en tilbygning husets værdi?
4. Hvordan undgår man, at tilbygningen bliver unødigt dyr?
5. Tilbygning kontra ombygning
6. Hvad koster en tilbygning?
7. Dagslys, rum og arkitektur
8. Konstruktion og ingeniørens rolle
9. Lokalplaner, afstande og regler
10. Materialer og helhed
11. Typiske fejl i tilbygninger
12. Cases: konkrete projekter
13. Proces og tidsplan
14. Hvornår giver en tilbygning ikke mening?
15. Har man brug for en arkitekt?
En tilbygning lyder umiddelbart enkel. Et ekstra rum. Mere plads. Måske bare en naturlig forlængelse af huset men i praksis er en tilbygning et af de mest følsomme indgreb, man kan lave i en eksisterende bolig.
Det skyldes ikke kun økonomien. Det skyldes, at man bygger videre på noget, der allerede har sin egen logik, sine egne begrænsninger og ofte også sine egne skjulte problemer. Når en tilbygning bliver god, føles den næsten selvfølgeligt rigtig. Når den bliver mindre god, mærkes det i hele huset. I dagslyset. I planløsningen. I forbindelsen mellem rummene. Og i den måde huset opleves på, når nyt og gammelt ikke helt falder på plads.
For mange familier opstår ønsket om en tilbygning ikke, fordi de drømmer om noget større for enhver pris, men fordi huset ikke længere passer til den måde, de lever på. Grunden er god. Beliggenheden er rigtig men boligen er blevet for stram, for mørk eller for dårligt disponeret.
Derfor bliver tilbygningen ofte et alternativ til at flytte. Ikke som luksus, men som en måde at investere mere præcist i det hjem, man allerede har.
I denne guide gennemgår jeg, hvad en tilbygning koster, hvad der gør den dyr, hvornår den giver mening, og hvornår en ombygning faktisk er den bedre løsning. Målet er ikke at overbevise dig om at bygge til. Målet er derimod at give dig et bedre grundlag for at beslutte, hvad der er rigtigt for netop dit hus.
Det første spørgsmål er ofte, hvor mange kvadratmeter man kan få. Det er forståeligt, men sjældent det mest præcise eller helt rigtige sted at begynde.
Det, der afgør om en tilbygning bliver vellykket, er ikke størrelsen alene, men meget mere om kvaliteten af de rum, den nu laver. Rumhøjde, dagslys, proportioner, forbindelsen mellem gamle og nye rum og husets samlede logik betyder som regel langt mere end det bare areal.
En mindre tilbygning, der er velplaceret og godt disponeret, kan løfte et hus markant mere end en større løsning, der er presset ind uden rigtig sammenhæng. Det er også derfor, at en god tilbygning sjældent opleves som “mere hus”. Den opleves som et bedre hus.
En tilbygning handler om, hvordan de nye kvadratmeter bliver en del af husets samlede helhed. Værdien af din bolig stiger selvfølgelig, når tilbygningen forbedrer planløsningen, bringer dagslys ind og skaber en naturlig sammenhæng mellem rummene.
Markedet vægter projekter højt, der har en klar rumlig logik, gode opholdsrum med lys, direkte kontakt til haven og materialevalg, som spiller sammen med det eksisterende hus. Det er kvaliteten af kvadratmeterne, der skaber den reelle værdi, frem for antallet af dem.
De dyreste tilbygninger er sjældent dem med flest kvadratmeter, men dem med for mange komplekse greb.
Kompakte volumener, enkle tagformer og logiske konstruktioner er næsten altid billigere – og ofte også arkitektonisk stærkere. Mange dyre løsninger opstår, når arkitektur forsøger at kompensere for manglende overblik i de tidlige faser.
Jo klarere projektet er defineret fra start, jo færre dyre kompromiser opstår senere.
En intern ombygning kan nogle gange være en mere effektiv løsning på pladsproblemer end at bygge en regulær tilbygning.
Ved at ombygge får du en bedre rumlig sammenhæng og bevarer husets oprindelige karakter, samtidig med at projektet typisk selvfølgelig er billigere og medfører færre udfordringer med kommune og byggetilladelse.
Arkitektens vigtigste opgave er her at vurdere, om en tilbygning er den rigtige løsning, eller om boligens potentiale findes i en ombygning af de eksisterende rammer. Nogle gange er den bedste tilbygning den, man helt undlader at bygge.
En tilbygning handler i sin essens om, at forstå husets oprindelige dna og bygge videre på det med en dyb respekt for helheden.
Hver gang jeg starter et nyt projekt, bruger jeg tiden på at læse husets unikke logik og finde de proportioner eller materialer der gør det særligt. Målet er at skabe nye rum, der føles som om de altid har været der fordi de er tegnet med en forståelse for husets rytme og sjæl. Ved at prioritere ro og sammenhæng frem for blot at tilføje flere kvadratmeter løfter vi arkitekturen, så det nye og det gamle smelter sammen til en samlet enhed.
Dette kræver en nænsom proces hvor vi prøver, at skrælle alt det overflødige væk og kun beholder det der tilfører reel værdi.
Det spørgsmål kommer selvfølgelig altid ret tidligt og det giver god mening. En tilbygning er jo en stor investering, og de fleste vil gerne forstå økonomien, før de går for langt ind i processen.
Som et realistisk udgangspunkt ligger mange tilbygninger i dag et sted mellem 25.000 og 35.000 kr. pr. m² inkl. moms for selve byggeriet. Det er ikke en fast pris, men et spænd, der dækker over store forskelle i størrelse, kompleksitet, konstruktion, materialer og hvor meget der skal ændres i det eksisterende hus.
En tilbygning på omkring 30 m² vil derfor ofte lande i niveauet 750.000 til 1.050.000 kr., mens 50 m² typisk ligger omkring 1,25 til 1,75 mio. kr. Når man bevæger sig op omkring 70 m² eller mere, krydser projekterne ofte 2 mio. kr.
Det overrasker mange. Ikke fordi priserne er urimelige, men fordi en tilbygning sjældent kun er nye kvadratmeter, men det handler også om nedrivning, sammenbygning, energi, dokumentation, tilpasning af det eksisterende hus og alle de tekniske beslutninger, der skal få helheden til at fungere.
Byggematerialepriserne har i perioden 2022–2026 bevæget sig anderledes end de foregående årtier og det er viden der er relevant for enhver der planlægger et tilbygningsprojekt og forsøger at vurdere om budgettet er realistisk.
Hormuz-situationen i 2024–2025 påvirkede fragtraterne for mange byggeprodukter der importeres via den persiske golf og det arabiske hav, herunder stålprofiler, armeringsjern og visse typer isoleringsmaterialer med oprindelse i Asien. For de fleste private tilbygningsprojekter var konsekvensen begrænset direkte men gav en generel prisusikkerhed der fik mange producenter og mellemhandlere til at hæve lagerpriserne som forsikring. Kombineret med den generelle byggebranches kapacitetspres – der er stadig markant mangel på kvalificerede tømrere, murere og VVS-installatører i de større byer – holder priserne sig i 2026 på et niveau der er ca. 30–40 procent højere end i 2019 og som ikke forventes at falde mærkbart på kort sigt.
Det praktiske råd der følger af dette er dobbelt: for det første at budgettere med de aktuelle priser og ikke med tal fra et projekt en bekendt gennemførte for tre år siden, og for det andet at overveje om materialevalg der er afhængige af lange forsyningskæder kan erstattes af nordeuropæiske eller danske alternativer der er mere prissikre og leverer et bedre CO2-regnskab.
Træ fra skandinaviske skove – fyr, eg, lærk og rødgran – er i dag prissat konkurrencedygtigt i forhold til importerede alternativer og giver et markant bedre klimaregnskab. Tegl fra danske og tyske producenter er ligeledes stabil forsyningsmæssigt og bør foretrækkes frem for eksotiske sten der har lange leveringstider.
Det er helt klar en helt reel bekymring. Mange af os er ikke bange for at bygge for lidt, men for at bygge noget, der forstyrrer huset mere, end det forbedrer det. En god tilbygning behøver ikke ligne det eksisterende hus én til én. Men den skal forstå det. Proportioner, rytme, materialitet og hierarki skal læses rigtigt, før man beslutter, om tilbygningen skal videreføre huset, stå i bevidst kontrast eller lægge sig mere roligt i baggrunden.
Det afgørende er ikke, om tilbygningen er tydelig eller diskret. Det afgørende er, om den virker konsekvent og nødvendig. Når det lykkes, føles den ikke som et appendiks, men som en naturlig del af huset.
Dagslys er ikke kun et arkitektonisk spørgsmål, men også et myndighedsanliggende.
Ved tilbygninger skal både nye og eksisterende rum fortsat opfylde krav til dagslys og anvendelighed. Det betyder, at placering af vinduer, ovenlys og rumdybder skal tænkes nøje igennem – især når man bygger tæt på eksisterende facade.
I praksis er det ofte ovenlys, hjørnevinduer eller forskudte facadeåbninger, der gør forskellen mellem et rum, der føles tungt, og et rum, der opleves let og naturligt belyst.
Inddrag en konstruktionsingeniør tidligt i alle tilbygningsprojekter. Det er afgørende, når projektet indebærer indgreb som fjernelse af bærende vægge, etablering af store facadeåbninger eller sammenbygning med eksisterende konstruktioner, og det gælder også ved arbejde med flade tage eller store spænd.
Ingeniørens faglige input sikrer, at projektet kan realiseres rationelt og sikkert. Når de konstruktive rammer er kendt fra start, giver det de bedste forudsætninger for at opnå et godt arkitektonisk resultat.
Der findes to robuste strategier:
Tilpasning – hvor materialer, proportioner og detaljer spiller sammen med det eksisterende
Kontrast – hvor tilbygningen er tydeligt ny, men respektfuld i skala og placering
Problemet opstår i midten: når man forsøger at efterligne uden at forstå, eller kontrastere uden at have et klart greb. De bedste tilbygninger vælger én strategi – og gennemfører den konsekvent.
Nogle tilbygninger kan godt forringe huset selvom de rent teknisk er i orden. Det handler om, at de eksisterende rum mister deres lys eller at husets naturlige flow bliver brudt, så opholdsrum mpske kommer til at fungere som gennemgangsrum.
Det sker også, når tilbygningen fylder for meget, så haven mister sin kvalitet, hvor tilbygningen har taget over.
Det er et mærkeligt paradoks, at man bygger til for at få mere plads, men ender med færre gode rum.
Derfor er den arkitektoniske analyse så vigtig, før vi overhovedet tegner den første streg. Det handler om at respektere husets oprindelige sammenhæng og lysforhold.
For mig er det afgørende at vurdere, hvordan tilbygningen påvirker hele boligen. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi at miste husets sjæl i jagten på flere kvadratmeter. Det kræver ofte, at vi tør sige nej til mere plads for at sikre, at helheden fungerer, da målet altid må være at skabe mere værdi frem for bare mere beton.




Det er sjældent, fordi nogen har regnet forkert.
Det er, fordi mange ting ikke bliver regnet med fra start.
Typiske oversete poster er:
• nedrivning af eksisterende facader og konstruktioner
• forstærkning af bærende vægge og etagedæk
• nye vinduer og døre i det eksisterende hus
• tilpasning af kloak, faldstammer og installationer
• terrænregulering, belægning og udearealer
• ekstra ingeniørberegninger, når noget viser sig at være bærende
• kommunale krav, der først opdages sent i processen
En tilbygning er nemlig ikke et selvstændigt byggeri på en tom grund. Den er et præcist indgreb i et hus, der allerede eksisterer og det er dér, kompleksiteten opstår.
Der er nogle faktorer, der betyder langt mere for økonomien end valg af køkken og gulv.
Konstruktion og statik
Hvis der skal fjernes bærende vægge, åbnes facader eller skabes store sammenhængende rum, bliver statikken afgørende.
Stålbjælker, søjler og forstærkninger er ikke i sig selv problemet – men de kræver præcis projektering og god koordinering.
Derfor starter mange af vores projekter med, at en konstruktionsingeniør vurderer mulighederne, før der tegnes færdigt design.
Tagtype og dagslys
Ovenlys og store åbninger kan give fantastiske rum – men de er teknisk krævende.
Forkert detaljering giver fugtproblemer, varmetab eller overophedning.
Saddeltag er ikke nødvendigvis dyrere, men kan udløse strengere krav til højde, afstande og lokalplan.
Vinduer og glas
Store vinduespartier koster – ikke kun i indkøb, men i:
• statik
• energiberegninger
• udførelse
Mere glas er ikke altid bedre lys.
Det rigtige glas, placeret rigtigt, er næsten altid den billigste løsning i længden.
Materialevalg
Gasbeton, træskelet eller murværk?
Der findes ikke ét korrekt valg.
Det rigtige materiale afhænger af huset, budgettet og ambitionsniveauet – og af, hvordan tilbygningen skal spille sammen med det eksisterende byggeri.
En tilbygning betragtes energimæssigt som nybyggeri, også selvom den kobles på et ældre hus. Det betyder, at den nye del skal leve op til gældende energikrav, uanset standarden på det eksisterende byggeri.
I praksis betyder det:
• høj isoleringsgrad
• tætte konstruktioner
• korrekt placering af dampspærre og kuldebroafbrydelse
• dokumentation for energiforbrug
Samtidig må energitiltag i tilbygningen ikke forværre forholdene i det eksisterende hus. Overgangen mellem gammelt og nyt er derfor kritisk og skal projekteres bevidst – ikke løses ad hoc på byggepladsen.
Mange budgetter undervurderer omfanget af installationer. Vand, afløb, varme og ventilation skal enten forlænges fra eksisterende installationer eller etableres på ny.
Specielt i de ældre huse kan eksisterende installationer være utilstrækkelige eller placeret uhensigtsmæssigt. Det kan udløse behov for omlægninger, nye føringsveje eller opgraderinger, som ikke var synlige i de tidlige skitser.
Installationer bør derfor tænkes parallelt med arkitekturen – ikke som noget, der “løses senere”. Det giver både bedre funktion og færre overraskelser.
Mange tror, at lokalplanen kun handler om, hvor meget man må bygge. I praksis regulerer den ofte langt mere.
Eksempler:
• tagformer og taghældninger
• facadeudtryk og materialer
• vinduesproportioner
• placering i forhold til skel og vej
En tilbygning kan være teknisk mulig og funktionelt god – men stadig blive afvist, hvis den ikke respekterer områdets arkitektoniske rammer. Derfor bør lokalplanen læses som et designparameter, ikke blot en juridisk begrænsning.
En af de hyppigste årsager til, at en tilbygning må ændres eller reduceres sent i processen, er afstande til skel. Bygningsreglementet fastsætter som udgangspunkt minimumsafstande, men lokalplaner og deklarationer kan stille strengere krav.
Problemet opstår, når man tegner efter ønsket rum – og først bagefter opdager, at volumen enten skal rykkes, sænkes eller helt opgives. Særligt i tætte villakvarterer kan korte afstande afgøre, om projektet er muligt.
Afstande bør derfor afklares tidligt, ikke kun juridisk, men som et aktivt designparameter. En god tilbygning udnytter grunden præcist – uden at presse sig op mod grænser, der senere skaber problemer.
Kompleksitet er ikke nødvendigvis et problem, så længe man har styr på den. Udfordringen opstår først, når tingene bliver ukontrollerede. Det sker ofte, hvis man prøver at presse for mange ønsker ind uden at prioritere, eller hvis man forsøger at bygge videre på gamle kompromiser fra husets fortid.
Vi ser også ofte, at arkitekturen bliver forsøgt brugt som en slags redningsplanke for huse med dårlige forudsætninger, hvilket meget sjældent giver et godt resultat.De bedste tilbygninger er som regel dem, der er skåret helt ind til benet. Det handler om få, klare rum, en tydelig funktion og en enkel konstruktion. Det kræver disciplin at sige nej til de gode idéer, der bare gør projektet mere kompliceret, men det er investeringen værd.
Når man vælger det enkle til, får man ikke bare en mere sammenhængende arkitektur; man mindsker også risikoen for, at budgettet skrider, eller at man løber ind i tekniske problemer undervejs, som man ellers kunne have undgået. Det er ofte i jagten på det komplicerede, at man glemmer det vigtigste: at huset skal være rart at bo i, længe efter håndværkerne er kørt.
Ventilationsanlæg er fra 2025 obligatorisk i nybyggeri der opfylder kravene til tæthed i Bygningsreglementet, og da en tilbygning der bygges efter nutidens energikrav netop er meget tæt er ventilationskravet i praksis udbredt til de fleste større tilbygningsprojekter. Et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding koster typisk 50.000–100.000 kroner inklusiv installation og er en udgift der overrasker mange bygherrer der ikke er klar over at den tætte konstruktion der giver de lave varmetab også kræver aktiv ventilation for at sikre et sundt indeklima.
Varmepumpen er i 2026 den dominerende varmekilde i private tilbygningsprojekter fordi den er energieffektiv, kan supplere eller erstatte det eksisterende varmesystem og er berettiget til støtte i visse kommuner og regioner. Den vigtigste overvejelse er om det eksisterende varmesystem – særligt gulvvarmeanlæg eller radiatoranlæg – er dimensioneret til varmepumpens lavere fremløbstemperatur, og det er en vurdering der bør foretages af en VVS-ingeniør tidligt i projektet.
Solceller på tilbygningens tag er et emne der rejses hyppigere end for fem år siden og det er en integration der teknisk er enkel at planlægge men som stiller krav til at taget er orienteret og hældet korrekt. En sydvendt tagflade med en hældning imellem 15 og 40 grader giver det bedste energiudbytte og er et parameter der bør indgå i tagformens arkitektoniske overvejelser allerede i skitsefasen.
Skitsefasen handler om:
• rumlig sammenhæng
• dagslysproportioner
• overordnet arkitektonisk greb
Myndighedsprojektet tester skitsen mod virkeligheden:
• lokalplan og servitutter
• bebyggelsesprocent
• højde- og afstandskrav
• brand, energi og tilgængelighed
I praksis justeres de fleste projekter her.
Og det er præcis derfor, det er en vigtig fase – ikke bare en formalitet.
De dyreste fejl i et byggeprojekt opstår sjældent ude på selve byggepladsen, men de bliver derimod skabt allerede ved tegnebordet. Det sker typisk, når vi undervurderer vigtigheden af de tidlige beslutninger, eller når vi bagatelliserer detaljer med vendinger som "det er jo bare et toilet" eller naivt antager, at "vi finder ud af det senere".
Det samme gælder et ukritisk ønske om "mest muligt glas", som uden den rette planlægning hurtigt kan skabe uforudsete tekniske udfordringer.
Hver gang vi udskyder de svære valg, låser vi projektet fast i en retning, der bliver meget dyrere at rette op på, når først håndværkerne er gået i gang.
Vi starter ikke med formen - vi starter derimod med huset, som det faktisk er. Med konstruktionen, rummene, dagslyset og de behov, der ligger bag ønsket om at bygge til.
Det betyder også, at vi ikke automatisk arbejder hen imod mest muligt byggeri. Ofte ligger den bedste løsning i at bygge mere præcist, ikke mere voldsomt. Målet er ikke bare at få plads til programmet, men at få huset til at hænge bedre sammen end før.
Det korte svar er nej, ikke altid. En tilbygning kan godt bygges uden arkitekt. Men det er ikke det samme som, at den bliver god.
Forskellen ligger sjældent i, om man kan få bygget flere kvadratmeter. Forskellen ligger i, om rummene fungerer, om dagslyset er tænkt rigtigt, om niveauspring og overgange føles naturlige, og om nyt og gammelt faktisk hænger sammen.
Det er netop i de tidlige beslutninger, arkitektens værdi typisk er størst. Ikke for at gøre projektet smart eller mere kompliceret, men mere for at sikre, at de valg, der er svære og dyre at ændre senere, bliver truffet ordentligt fra begyndelsen.
Min erfaring er, at langt de fleste byggeskader ved tilbygninger ikke opstår i selve nybyggeriet, men derimod i selve mødet – altså samlingen mellem det nye og det eksisterende.
Det er her, man skal være særligt opmærksom på klassiske risikoområder som tagtilslutninger, sokkelovergange og mangelfuld fugtsikring, der alle er steder, hvor tingene hurtigt kan gå galt, hvis detaljen ikke er i orden.
Dertil kommer den ofte oversete problematik omkring forskellig sætning i konstruktionerne. En vellykket tilbygning kræver derfor en grundig konstruktiv forståelse og arkitektonisk omtanke, hvor man anerkender, at det eksisterende hus arbejder og bevæger sig anderledes end den nye del. Det gælder ikke mindst, når vi arbejder med ældre huse eller bygninger, der er opført i flere etaper, hvor forudsætningerne for konstruktionen kan være vidt forskellige.
I et byggeprojekt er der nogle valg, man nemt kan lave om, mens andre er meget svære eller dyre at ændre, når man først er i gang.
Det gælder især ting som hvor bygningen står på grunden, tagets form, loftshøjden og placeringen af store vinduespartier.
Derfor er det vigtigt, at bruge god tid i starten, mens man tegner skitserne. Ting som farver, overflader og inventar kan man altid justere til sidst, men de store linjer og selve konstruktionen skal være helt rigtige fra starten.
En tilbygning i to etager kan virke som en effektiv måde at få flere kvadratmeter på et mindre grundareal. Men konstruktion, statik og myndighedskrav bliver markant mere komplekse.
Etagedæk, stabilitet, brandforhold og sammenhæng med eksisterende etager skal tænkes meget præcist. Samtidig stiller højdebegrænsninger og indblikskrav ofte strengere krav til placering og proportioner.
To etager kan være den rigtige løsning – men kun hvis huset og grunden kan bære det. Ellers bliver det hurtigt en teknisk tung løsning, hvor kompleksiteten overstiger gevinsten.
En tilbygning påvirker ikke kun de nye kvadratmeter. Den ændrer bevægelsesmønstre, dagslysforhold og hierarki i hele huset.
Nogle rum bliver lidt sekundære, andre får ny betydning. Entré, køkken og opholdsrum påvirkes næsten altid – også selvom de ikke berøres direkte af byggeriet.
Derfor bør en tilbygning altid vurderes som en transformation af huset som helhed, ikke som en isoleret tilføjelse. De bedste projekter forbedrer det eksisterende lige så meget, som de tilføjer nyt.
Fra den 1. juli 2025 gælder nye klimakrav for byggerier over en vis størrelse i Danmark, og selv om de foreløbig ikke er direkte obligatoriske for tilbygninger under 250 m² er de en signal om den retning lovgivningen bevæger sig og de er allerede nu et konkurrenceparameter der påvirker materialebeslutningerne i seriøse projekter.
LCA – Life Cycle Assessment – er en metode til at beregne en bygnings samlede klimaaftryk over en 50-årig periode fra materialernes produktion til bygningens nedrivning. For sommerhuse og nybyggerier over en vis størrelse kræves dokumentation i form af en LCA-beregning der indsendes med byggeansøgningen.
For tilbygninger til private enfamiliehuse er kravet ikke aktiveret endnu, men den tilgang til materialevalg der er korrekt i et LCA-perspektiv er alligevel den rigtige af andre grunde: materialer med lavt klimaaftryk i produktionen er typisk de samme materialer der har lang holdbarhed og lav vedligeholdelsesintensitet. Træ lagrer CO2 frem for at udlede det og produceres med markant lavere energiforbrug end beton og stål. Mineraluld er fortsat et godt isoleringsmateriale men de biologiske alternativer – træfiber, hamp, fåreuld – er i et LCA-perspektiv overlegne og giver desuden bedre fugtdynamik i konstruktionen.
Den praktiske konsekvens for en tilbygning i 2026 er at man bør vælge materialer med holdbarheden og klimaaftrykket i mente snarere end udelukkende med anskaffelsesprisen, og at man bør bede sin arkitekt om en vurdering af materialevalgets klimakonsekvenser som en del af skitsefasens analyse.

Ja – ofte. Men ikke altid problemfrit, og det afhænger af, hvordan tilbygningen kobles på huset.
Hvis tilbygningen ligger i stueplan og kræver gennembrud i eksisterende facade, vil der næsten altid være en periode med støj, støv og midlertidig afdækning. Det er ikke farligt, men det kræver planlægning. Særligt hvis køkken, bad eller adgangsforhold berøres.
I mange projekter kan man sektionere byggeriet, så huset stadig fungerer i hverdagen. I andre tilfælde – især hvor bærende vægge fjernes eller installationer omlægges – kan det give mening midlertidigt at flytte ud i en kortere periode.
Det er ikke noget, man “finder ud af undervejs”. Det bør tænkes ind allerede i skitsefasen, så projektets opbygning og rækkefølge matcher familiens hverdag – ikke kun tegningen.
De fleste undervurderer tidsforbruget markant. Ikke fordi byggeriet er langsomt, men fordi der er mange nødvendige faser.
Som tommelfingerregel:
• Skitseforslag: 1–4 måneder
• Myndighedsbehandling: 1–3 måneder (nogle gange mere)
• Projektering og udbud: 1–2 måneder
• Selve byggeriet: 4–8 måneder afhængigt af størrelse og kompleksitet
Samlet set betyder det, at en tilbygning sjældent er “noget man lige gør”. Fra første idé til indflytning går der ofte 9–15 måneder.
Det lyder længe – men alternativet er forhastede beslutninger, fejl og dyre ændringer undervejs. Tidsplan er ikke noget, der forkorter projektet. Det er noget, der gør det realistisk.
Der er situationer, hvor en tilbygning måske ikke er den rigtige løsning.
Det kan være:
• hvis grunden er for lille eller stærkt reguleret
• hvis huset konstruktivt er så komplekst, at indgreb bliver uforholdsmæssigt dyre
• hvis budgettet ikke matcher ambitionsniveauet
• eller hvis ønsket i virkeligheden handler om planløsning – ikke størrelse
I de tilfælde er det mere ærligt at sige det tidligt end at tegne sig udenom problemet. En god proces handler ikke om at presse et projekt igennem, men om at tage de rigtige beslutninger – også når svaret er mindre byggeri eller en anden løsning.
Det bedste tidspunkt at starte en tilbygning er sjældent, når behovet er mest akut. Det er, når der er tid til at tænke langsomt.
Et projekt, der påbegyndes med tid til afklaring, giver bedre beslutninger, mere realistisk budget og færre kompromiser. Stress har aldrig hjulpet et projekt Omvendt bliver projekter, der presses igennem, ofte dyrere – ikke hurtigere.
En tilbygning er ikke kun et byggeri. Det er en proces, der kræver mental og økonomisk ro for at lykkes.
En tilbygning til et parcelhus fra 1972 er en fundamentalt anden opgave end en tilbygning til en murermestervilla fra 1935 eller et vinkelhus fra 1988, og det er viden der er vigtig at have med fra starten af processen.
Murermestervillaen og Bedre Byggeskik-huset har en stærk og konsekvent arkitektonisk logik i proportioner, vinduesrytme og materialitet. En tilbygning her bør enten videreføre det eksisterende så præcist at det nye er svært at adskille fra det gamle, eller stå i en klar og veldefineret kontrast der er åben om sin anderledeshed. Det halvhjertede midterstade – en tilbygning i mursten der ligner men ikke matcher, med vinduer der er for store eller for små i relation til det eksisterende hus' rytme – er den hyppigste fejl i denne hustype og den der er sværest at rette efterfølgende.
Parcelhuset fra 1960'erne og 1970'erne er Danmarks hyppigste tilbygningsobjekt og det der bedst tåler en kontraststrategi fordi det eksisterende hus sjældent har en arkitektonisk karakter der er stærk nok til at en direkte videreførelse er meningsfuld. Det klassiske typehus fra perioden er kendetegnet ved lange lave linjer og et fladt eller meget lavt sadeltag, og tilbygningen der respekterer disse linjer giver et stærkere resultat end den der ignorerer dem. Det store tagudhæng er i denne hustype et specifikt problem: tilbygningens tag skal designes så mødet med det eksisterende udhæng er elegant og ikke producerer de lappeløsninger der er så almindelige og som skaber vandsamlinger der giver problemer over tid.
Bungalowen er den type der er sværest at tilbygge direkte fordi dens pyramide- eller valmtagform er designet som en afsluttet figur der modstår enhver direkte forlængelse. Den bedste løsning er oftest et fritstående anneks der giver den ekstra plads uden at kompromittere det eksisterende hus' klare form.
80'er og 90'er vinkelhuset har sine egne særlige muligheder fordi vinklen imellem de to fløje allerede skaber et naturligt friareal der med en bevidst disponering kan blive til husets bedste opholdsrum. En tilbygning der bygger videre på denne logik og skaber en overdækket overgangszone imellem fløjene er et greb der kan løfte et gennemsnitligt vinkelhus markant.
Sommerhuset stiller særlige krav der er beskrevet i vores separate guide til sommerhus-tilbygninger, men den vigtigste forskel er bebyggelsesprocenten på 15 procent mod 30 procent for parcelhuse og afstandskravet på 5 meter til skel mod 2,5 meter – begge dele rammer tydeligere på de typisk mere begrænsede sommerhusgrunde.
Kort svar: Det kan blive dyrt – men det behøver det ikke at være.
Ændringer i skitsefasen er billige. Ændringer i myndighedsprojektet er irriterende. Ændringer under byggeriet er næsten altid dyre.
Når først konstruktioner er beregnet, materialer bestilt og tidsplan lagt, kan selv små justeringer få store konsekvenser. En ekstra dør, et flyttet vindue eller ændret loftshøjde kan udløse nye beregninger, ekstra arbejdstimer og forsinkelser.
Derfor er en grundig indledende proces ikke “akademisk”. Den er en direkte økonomisk sikring. Det er her, de fleste penge enten spares – eller brændes.
Her handler det om, at placere vinduerne rigtigt i forhold til verdenshjørnerne og tænke over, hvordan lyset bevæger sig ind i rummet. Ofte får man et langt bedre resultat ved at kombinere almindelige vinduer med ovenlys, frem for bare at montere én stor glasflade.
Det handler også om, hvordan lyset rammer dine vægge og overflader – hvis rummet er for dybt, når lyset aldrig rigitg ind, uanset hvor store vinduerne er. Jeg ser engang i mellem tilbygninger med gigantiske glaspartier, der alligevel føles mørke og hule, mens et mindre, men gennemtænkt projekt med færre åbninger kan føles meget mere lyst og rart. En ting, man også skal huske, er at meget store glaspartier giver store problemer med varme om sommeren, så man ender med at skulle bruge penge på solafskærmning, der alligevel blokerer for udsynet. Det er derfor altid en afvejning mellem ønsket om lys og behovet for et behageligt indeklima.
Selvom en tilbygning måske overholder reglerne, kan den stadig skabe konflikter, hvis den giver indblik, skygge eller ændrer oplevelsen af nabogrunden markant.
Tidlig stillingtagen til vinduesplacering, terrasser og tagformer kan ofte afværge de værste problemer, før de opstår. I nogle tilfælde er det også klogt at tage dialogen tidligt – ikke juridisk, men arkitektonisk og personligt.
God arkitektur tager hensyn uden at blive defensiv. Det giver i sidste ende ro i processen og forhåbentligt et bedre slutresultat.
En ombygning af det eksisterende hus er ofte et stærkt alternativ til en tilbygning. Hvis husets planløsning ikke fungerer, løser det sjældent problemet blot at tilføje flere kvadratmeter, da det kan forstærke de eksisterende udfordringer.
En kombination af en mindre tilbygning og en intern omrokering af de eksisterende rum giver ofte en langt højere rumlig kvalitet. Det rigtige valg afhænger altid af husets oprindelige struktur, placeringen af bærende vægge, dagslysets naturlige gang og jeres daglige brug af hjemmet. Mange huse har et uforløst potentiale i de eksisterende rum, som vi kan frigøre med præcise indgreb. Min rolle som arkitekt er derofr, at finde den løsning, der skaber størst værdi per kvadratmeter, frem for blot at tilføje plads.
Der er en tredje mulighed ud over tilbygning og ombygning som sjældent overvejes systematisk men som i mange projekter er det rigtige svar: det fritstående anneks.
Et anneks er en selvstændig bygning på grunden der er fysisk adskilt fra det primære hus og som kan fungere som gæsteværelse, hjemmekontor, teenageafdeling, atelier eller hvad som helst der kræver akustisk og rumlig adskillelse fra husets øvrige funktioner. Det tæller med i bebyggelsesprocenten på samme måde som en direkte tilbygning og skal overholde de samme afstandskrav til skel, men det stiller færre arkitektoniske krav til sammenbygningens præcision og giver til gengæld muligheder som den direkte tilbygning ikke kan give.
Den vigtigste fordel ved annekset er friheden til at placere det der, hvor det giver bedst mening i relation til grundens terræn, udsigt og sol frem for der, hvor det eksisterende hus tillader en direkte sammenbygning. Et anneks kan placeres i den del af grunden der har den bedste aftensol, eller der, hvor det naturlige terræn skaber en intimt afskærmet zone, og det er en fleksibilitet der er umulig at opnå med en direkte tilbygning.
Et anneks i træskeletkonstruktion funderet på jordskruer er en særlig interessant løsning der minimerer indgrebet i grunden, giver en hurtig opførelse og et godt bæredygtighedsregnskab fordi funderingen er reversibel og konstruktionen let. For en sommerhusgrund der allerede er tæt på bebyggelsesprocentens grænse er dette dog ikke løsningen – men for en velproportioneret parcelhusgrund med god plads er annekset i mange tilfælde det smarteste valg.
Så er det værd at få de vigtigste beslutninger på plads tidligt. Ikke for at gøre projektet større eller mere kompliceret, men for at gøre det klarere. Det er som regel dér, de bedste besparelser opstår og dér de fejl kan undgås, som ellers bliver dyre senere.
En god tilbygning kan virkelig løfte hele huset og en mindre god tilbygning giver dig bare flere kvadratmeter at leve med.
Hvis du står i de tidlige overvejelser og gerne vil forstå, hvad der realistisk kan lade sig gøre på din bolig, så er du velkommen til at tage kontakt. Jeg hjælper gerne med at vurdere, om en tilbygning er den rigtige løsning og hvordan projektet kan gribes an, så arkitektur, økonomi og proces hænger sammen fra starten. Vi har altid kaffe på kanden på tegnestuen på Amager.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA og indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF.
Han arbejder primært med tilbygninger, ombygninger og sommerhuse for private bygherrer i hele Danmark.
Peter har gennem en årrække rådgivet om alt fra mindre tilbygninger til komplekse sammenbygninger af nyt og eksisterende – med særligt fokus på dagslys, konstruktion og myndighedsprocesser.
Artiklen er baseret på konkrete projekter og erfaring fra virkelige byggeforløb.
Se udvalgte tilbygningsprojekter →