Vi skal nu snakke lidt om bæredygtighed og de biogene materialer. For mig er det en stor luksus, at være omgivet af gode og gedigne byggematerialer og det er det jeg vil forklare og skrive lidt om i denne artikel. Der er et ord der dukker op igen og igen når vi taler om det gode liv i 2026 og det er ikke nødvendigvis ordet bæredygtighed selvom det selvfølgelig fylder ret meget overlat, men det handler mere om taktilitet. Det handler om at være i forbindelse med de overflader man rører ved og det er jo ofte det et sommerhus handler om.
Fornemmelsen af en overflade man har lyst til at røre ved er vigtig. Det kan være træet der føles varmt under hånden eller lerpudsen man mærker når man åbner hoveddøren. Nogle vælger endda at lade ulden være synlig i væggens isolering i stedet for at sætte gipsplader foran. Det er materialer der er ærlige om hvad de er og det er den oplevelse der i disse år er ved at erstatte den forrige generations forståelse af luksus, som mere handlede om dyre materialer, hvis man skal være lidt kort og firkantet.
Før i tiden handlede luksus meget om poleret beton og lakerede flader. Det var signaler der skulle vise pris og status. Det findes jo selvfølgelig stadig på boligmarkedet, men det er i tilbagegang hos de bygherrer der er en smule mere bevidste om arkitektur (Dig, der læser dette).
Det er interessant at se hvordan luksusbegrebet ændrer sig en smule lige nu. Det er ikke fordi folk har fået færre penge (tværtimod) eller pludselig vil have billige løsninger, men det skyldes snarere at vi har fundet ud af hvad der faktisk giver en god oplevelse over lang tid.
Den enkleste forklaring er, at sand luksus er det der bliver bedre med alderen. Det gælder for det gode møbel i massivt træ der efter tyve års brug har fået en patina man ikke kan købe sig til. Det gælder for de lerpudsede vægge der over tid bliver en del af husets hukommelse. Det gælder også for sommerhuset i ubehandlet cedertræ der det første år er gyldent og ti år senere er blevet sølvgråt og som så passer perfekt til de birkestammer der omgiver det. Materialerne er ikke færdige når huset er bygget men de fortsætter med at udvikle sig.
Der findes et japansk begreb der hedder wabi-sabi. Det handler om den skønhed der opstår i det ufuldkomne og det forgængelige, som er meget modsat vores måde at bygge på vesten, hvor alt i den gamle tid skulle stå evigt. Det er det modsatte af den blanke og fejlfrie overflade. Paradoksalt nok er det denne stil, der holder sig mest interessant over tid. Et hus der er tegnet efter de principper vil være mere spændende om tyve år end den dag det stod færdigt. Det er den forståelse der driver de bedste sommerhusprojekter, som vi arbejder med i dag.
Biogene materialer er baseret på biologiske råstoffer som træ, strå, hør, hamp, uld, ler og kork og som er fornybare fordi de kan produceres igen og igen. De lagrer CO2 mens de gror og beholder det lagret inde i selve materialet og de har en naturlig taktilitet fordi de bevarer en biologisk karakter frem for at føles industrielle.
CLT er en forkortelse for krydslaminerede træelementer og det er en af de mest avancerede konstruktioner vi har i dag. Det er et biogent materiale, virkeligt spændende - og vi presser meget på på tegnestuen for at arbejde noget mere med dette. Vi snakker vægge i massivtræ, somer stærke nok til at erstatte beton i mange situationer og det er selvfølgelig langt bedre for klimaregnskabet. Desuden er de meget mere behagelige at opholde sig i.
Fordelen ved de biogene materialer er ikke kun bæredygtighed, men deres styrke også, at de taler til vores sanser. Man kan se fibrene i træet og man kan høre forskel på akustikken når væggene er af træ frem for gips. Overfladetemperaturen er også tørrere og varmere ved et træloft end ved et dæk i beton. Det er sanseindtryk der tilsammen giver en oplevelse som bare føles rart - specielt i et sommerhus.
Den australske arkitekt Glenn Murcutt har et motto der lyder "touch the earth lightly". Det siger noget præcist om hvordan god arkitektur bør møde det sted den bygges, hvor man ikke skal mase sig ned i jorden men finde en måde at stå på terrænet med respekt ogmed mindst muligt fodaftryk.
Skruefundamentet er godt og det består af stålskruer der skrues ned i jorden til de rammer et bæredygtigt lag. Det er en jo en måde at fundere der kan fjernes igen og det kræver ingen udgravning eller en masse beton. Det betyder at man ikke afskærer grundvandets naturlige bevægelse og man efterlader ikke permanente spor hvis huset en dag skal væk.
Krydsfiner har længe haft et dårligt ry. Mange forbinder af os det med billige løsninger og midlertidige kontorer, men krydsfiner er let og fleksibelt og det har en varm overflade og specielt krydsfiner af birk eller eg har en karakter, der minder lidt om massivtræ.
I Skandinavien er krydsfiner kommet tilbage i mange af de bedste boligprojekter her de sidste fem år og det afspejler måske en bredere forståelse for enkelhed. Det handler ikke om at vise at man har råd til det dyreste, men om at man forstår materialet godt nok til at bruge det rigtigt.
I et af vores sommerhusprojekter på Sjællands Odde har vi brugt krydsfiner som den primære overflade på både lofter og vægge indendigt. Huset er besklædt med stål udvendigt, som skaber en god kontrast til det lyse og bløde interiør. Når man lukker døren er man i et rum der føles varmere end landskabet udenfor. Krydsfiner er også praktisk i et sommerhus fordi det holder formen godt selvom huset står koldt og fugtigt om vinteren.
Sjællands Odde er den tynde tange der strækker sig ud imellem Isefjorden og Kattegat, og her byggede vi et hus i en fyrreskov – relativt usædvanligt for Odden der ellers mest er præget af åbent kystlandskab. Det var kontrasten imellem skovens intimitet og havets nærhed der var projektets primære tema.
Huset er en lang og lav bygningskrop der lægger sig imellem stammerne uden at konkurrere med dem, hævet over skovbunden på skruefundamenter og beklædt med tagpap, der løber ubrudt fra tagfladen ned over facaderne og giver huset en monolitisk silhuet der lader det træde tilbage i skovens skygge. Det er et hus, der ikke råber op. Det er der, fordi det er det rigtige sted og den rigtige form.
Verandaen der løber rundt om huset er måske det element der giver mest i hverdagen. Den er hverken ude eller inde, men i overgangszonen imellem, og det gør huset brugbart fra tidlig forår til sen efterår – ikke kun i de tre varmeste sommermåneder. I det nordiske klima er de halvåbne rum dem der bruges mest intensivt, og de er dem der sjældnest tegnes med den opmærksomhed de fortjener.
Et hus, der er tegnet til at ældes med ynde er bedre om tyve år end efter de første to år. Det har store konsekvenser for de valg man træffer i projektet. Det gælder alt fra overfladebehandling til de mindste detaljer i konstruktionen.
Cedertræ er et godt eksempel på et materiale der passer til den tankegang. Det er modstandsdygtigt mod råd og kræver ikke kemisk behandling. Med tiden patinerer det til en sølvgrå farve der ligner birkebark og det er en proces der er smuk og som gør at huset falder bedre ind i naturen med årene. Det er det modsatte af materialer der ser bedst ud den dag de er nye og derefter bare bliver grimmere.
Sortbrændt træ er en anden teknik der er vundet frem på det sidste - og meget her i 2025 og 2026. Det øverste lag bliver hærdet af ilden og det beskytter mod fugt og insekter, hvor det patinerer til en dyb sort tone hvor man stadig kan se træets struktur - Det er et materiale med en ærlig karakter. Selv tagpap patinerer til en mere mat overflade over tid og det giver materialet en dybde som den nye flade ikke har. Det er det vi kalder æstetisk bæredygtighed. Man vælger materialer der er rigtige i relation til tid.
Nogle vil gerne vide om man giver køb på noget når man vælger de biogene løsninger.... Giver man afkald på komfort eller kvalitet for at belaste miljøet mindre? Svaret er nej men der er en vigtig nuancering.
Et hus bygget i massivtræ med naturlig isolering er ikke en dårligere konstruktion end et betonhus. Det stiller bare andre krav til detaljerne. Skruefundamentet kræver gode undersøgelser af jorden. Massivtræ kræver en arkitekt der forstår hvordan træet bevæger sig når fugten og temperaturen ændrer sig. Man skal også acceptere at huset vil ændre udseende over tid.
Det kræver måske mere af de professionelle der tegner huset og det kræver mere af bygherren. Til gengæld får man et hus der er mere interessant at være i og som er billigere at vedligeholde. Det egentlige kompromis er at vælge de billige og konventionelle materialer bare fordi de er nemme. Så ender man ofte med et hus der er korrekt bygget men som mangler sjæl.
Hvis du overvejer at bygge et sommerhus efter disse principper er der tre råd du kan bruge.
Det første råd er at starte med stedet frem for huset. Projektet på Sjællands Odde startede ikke med en skitse af en bygning, men det startede med en analyse af grunden og dens terræn. Vi kiggede på hvor træerne stod og hvordan vinden blæste. Den analyse er grundlaget for alle de valg vi tog senere og det kræver tid frem for et stort budget.
Det andet råd er at vælge materialer ud fra hvordan de ser ud i fremtiden. Du bør spørge hvad hvert enkelt materiale gør om ti år. Patinerer det flot eller bliver det bare slidt at se på? Det er spørgsmål der er lette at besvare hvis man har erfaringen.
Det tredje råd er at tænke konstruktion og materialer sammen. Skruefundamentet er ikke bare en praktisk ting men en holdning til hvordan huset skal møde jorden. Krydsfiner er ikke bare en vægbeklædning men en del af en sammenhæng imellem ude og inde. Når tingene hænger sammen er resultatet altid bedre.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA og driver tegnestuen PETER FYLLGRAF. Jeg har speciale i tilbygninger og sommerhuse for private bygherrer, hvor jeg arbejder med materialer der holder og huse der passer til deres omgivelser.
Sidst opdateret: maj 2026
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)