Beskrivelse af arkitektoniske ambitioner og hvordan vi griber et projekt an samt hvilke fokuspunkter, vi er optagede af.
Læs her vores samlede manifest, som vedrører værdigrundlag, interessefelt og ambitioner ifm. alle typer af boligprojekter.

I praksis er en tilbygning ikke "bare" en udvidelse af et hus, men det er efter min mening mere et indgreb i en eksisterende arkitektonisk helhed, som allerede handler om proportioner, rytmer, materialer og en bestemt måde at fungere på, som alle allerede er veldefinerede. Når man så bygger videre på det, arbejder man derfor ikke på en "tom grund", (hverken bogstaveligt eller abstrakt), men i direkte dialog med noget, der har sin egen logik – og det er netop i den dialog, kvaliteten enten opstår eller forsvinder.
Det er derfor, jeg en gang i mellem ser tilbygninger rundt omkring, som måske på papiret løser behovet for ekstra plads, men som alligevel ikke tilføjer huset en højere grad af arkitektonisk kvalitet Ikke nødvendigvis fordi det er dårligt udført, men fordi de mangler den arkitektoniske præcision, der gør, at nyt og eksisterende faktisk hænger sammen som én samlet fortælling.
Alt handler, når det kommer til tilbygninger, om samspillet mellem nyt og gammelt, hvilket jeg derfor vil prøve at folde ud i dette skriv. Dette handler mindre om byggeteknik og proces - men mere om sammenhæng, æstetik, poesi og rumlige kvaliteter.
Der findes mange huse, hvor tilbygningen i sig selv er acceptabel og fin, men hvor den nye og samlede helhed ikke er bedre end det eksisterende hus. Man ser det fra tid til anden i villaområder, hvor ellers velproportionerede huse har fået tilføjet nogle volumener, der ikke forholder sig (nok) til det oprindelige byggeri og i sommerhusområder, hvor nye dele enten forsøger at efterligne det eksisterende uden at forstå det – eller bryder så hårdt med det, at sammenhængen går tabt.
Problemet er manglen på en klar arkitektonisk stillingtagen. Hvad prøver du som tilbygning "at sige"? Hvad er din eksistensberettigelse? Hvad tilføjer du til det eksisterende hus?
En god tilbygning handler ikke bare, at man skal tegne noget nyt, men at man kan aflæse det eksisterende hus med en vis præcision; forstå hvilke principper der bærer arkitekturen, hvilke proportioner der skaber ro, og hvor huset har sin styrke – og sine begrænsninger. Uden den forståelse bliver tilbygningen let en isoleret, autonom løsning, der fungerer i sig selv, men ikke i relation til det, den er en del af. Og det skal vi undgå.
De bedste tilbygninger er ofte kendetegnet ved noget, der kan være svært at sætte ord på, netop fordi de ikke råber så meget op. De fremstår langt mere som en naturlig forlængelse af huset, hvor overgangen mellem nyt og gammelt er bearbejdet med en sådan selvfølgelighed, at man ikke oplever tilbygningen som et tillæg, men som en integreret del af helheden.
Det handler ikke om, hvorvidt tilbygningen ligner det eksisterende hus én til én, men om hvorvidt den forholder sig intelligent til det. Om proportionerne videreføres eller bevidst forskydes eller kontrasteres med præcision. Om materialerne enten taler samme sprog eller indgår i en kontrolleret kontrast. Og om de rumlige overgange er tænkt som en del af oplevelsen, ikke blot som en teknisk sammenkobling.
Vores fokus - uanset om vi snakker tilbygninger eller andet byggeri - er det kontekstuelle. Vi er optagede af, at skabe arkitektur, der præcist på enten den ene eller anden måde forholder sig til landskabet og i tilbygningens natur, det eksisterende hus.
Vi hylder alle de komplicerede og problematiske benspænd, der opstår ved et tilbygningsprojekt, hvilket netop er det interessante og fagligt udfordrende ved denne hustypologi.
Jeg synes, at det er her, forskellen mellem en tilfældig tilbygning og en gennemtænkt løsning bliver mere tydelig.
Altså det handler ikke om, hvorvidt man kan få bygget flere kvadratmeter, eller om projektet kan godkendes og realiseres inden for de givne rammer. Det handler derimod om, hvorvidt nogen har taget stilling til huset som helhed, før der blev truffet beslutninger om, hvad der skulle tilføjes.
En arkitekt, der arbejder med tilbygninger er nødt til at kunne tegne noget mere end blot dét at tegne nogle nye rum. Vedkommende skal kunne "læse" og forstå det eksisterende hus, forstå dets logik og vurdere, hvordan en ændring vil påvirke både de nye og de gamle dele og det kræver en form for disciplin, hvor man ikke nødvendigvis gør mest muligt, men bare forkuserer på at gøre det rigtige. Dvs. det rigtige til dét pågældende hus.
Det er også derfor, at nogle af de bedste løsninger ikke nødvendigvis er de største eller mest markante, men "bare" er de mest præcise, som passer perfekt til lige netop dét hus eller projekt.
Det handler om, at få så meget ud af så lidt som muligt.
Selvom konteksten varierer mellem en klassisk villa nord for København og et sommerhus i fx Nordsjælland, er det grundlæggende princip det samme: at arbejde videre på noget eksisterende uden at forringe dets kvaliteter.
I villaen vil der ofte være en tydelig arkitektonisk orden, som kræver en vis respekt og forståelse, hvis den skal videreføres eller fortolkes. I sommerhuset er der typisk større frihed, men også en større risiko for at miste den enkelhed og ro, som netop gør huset attraktivt.
I begge tilfælde er det ikke graden af kompleksitet, der afgør kvaliteten, men graden af bevidsthed og den nænsomhed man skal lægge i det. En enkel tilbygning kan være arkitektonisk stærk, hvis den er tænkt rigtigt, mens en mere kompliceret løsning hurtigt kan føes fejlplaceret, hvis den ikke er forankret i husets oprindelige logik og dna.
Det interessante ved at arbejde med tilbygninger handler om, at der jo allerede står noget, som man arbejder videre på. Men det handler lige så meget om, at finde det ekstraordinære i netop det simple og det "hverdagsagtige".
En tilbygning handler nemlig tit om hverdagen - behovet for et ekstra soveværelse fx - derfor er vi nødt til at skabe en balance mellem det lavpraktiske og det lidt mere ophøjede: Hvordan skaber vi poesi og sanselighed i det funktionelle således, at det ikke udelukkende handler om lavpraktik? Det er dét, det hele handler om.

Hvis ambitionen er at lave en tilbygning, der ikke blot opfylder et konkret behov, men som reelt ville kunne løfte huset arkitektonisk, så kræver det en anden tilgang end den, der alene tager udgangspunkt i funktion og kvadratmeter. Det er selvfølgelig fint, at vi i starten kigger på m2 og behov, men vi skal samtidig tidligt i processen også kigge på de mere overordnede og "holistiske" parametre, der skaber den gode (til)bygning.
Det kræver tid i de tidlige faser, hvor huset bliver analyseret og hvor de afgørende beslutninger træffes med ro og præcision og det kræver også en vilje at turde skære ind til det væsentlige og undgå de hurtige, ligetil løsninger. Så efter min mening kræver det en "arkitektonisk dømmekraft", at navigere i feltet mellem det eksisterende og det kommende.
Resultatet er ikke nødvendigvis mere arkitektur, men bedre arkitektur.
Hvis du står over for at skulle bygge til, er det værd at overveje, om projektet i virkeligheden handler om at få mere plads – eller om at få huset til at hænge bedre sammen.
Ønsker du en tilbygning, der opleves som en naturlig og gennemtænkt del af huset, begynder det hele med at prøve at skabe en forståelse af det, der allerede er.
Og det er som regel dér, de bedste projekter tager form.