Efter den lange mørke sæson er der mange af os, der nu ser frem til sommeren, hvor man kan tilbringe så meget tid som muligt udendørs i godt vejr. Terrassen og haven bliver til "udendørs stuer" – men hvordan ser det ud med køkkenet og spisestuen? Med et udendørs køkken får udendørsområdet en ekstra værdi og giver mulighed for at tilbringe endnu mere tid i frisk luft. Det giver også de bedste betingelser for hyggelige stunder omkring madlavningen. Hvad skal man være opmærksom på ved planlægningen af et udendørs køkken i 2025? Dette og mere kan du læse om i følgende artikel.
Denne artikel er oprindeligt skrevet i 2023 og er opdateret i april 2026 med nye materialer, perspektiver på udendørskøkkenets relation til tilbygninger og erfaringer fra konkrete projekter.
Indholdsfortegnelse
Et udendørs køkken er et af de elementer i boligens uderum, der tydeligst illustrerer, hvad der er forskelligt ved den måde, vi bruger vores hjem om sommeren, i forhold til det vi egentlig planlægger og forbereder. De fleste udendørs aktiviteter i en dansk sommer handler i praksis om at lave og spise mad og om at samles rundt om dette – og alligevel er køkkenet i de fleste huse og sommerhuse placeret indenfor og designet til indenfor, mens grillpladsen ude er den eneste infrastruktur for madlavning i det fri.
Et velplanlagt udendørs køkken er ikke en luksus for de spisebordsmagasiner – det er en funktionel og arkitektonisk investering i den måde, man faktisk bruger sin bolig eller sit sommerhus, og det er et element, der i de rette sammenhænge kan hæve hverdagens kvalitet markant. Hos os betragter vi udendørs madlavningspladser som en del af det samlede uderum og planlægger dem i sammenhæng med terrassen, tilbygningen, annekset og havens disponering, fordi de i de bedste projekter er arkitektonisk integrerede og ikke bare hæftet på.
Det vigtige skel i forståelsen af et udendørs køkken er, at der er stor forskel på en fritstående grill og et egentligt udendørs køkken. Den fritstående grill er fleksibel og flytbar, men giver ikke den funktionalitet og den rumlige kvalitet, der gør en udelaveringsplads til et rigtigt sted at lave mad i. Et udendørs køkken – med fast arbejdsflade, vask og opbevaring – er fast forankret i terrassens plan og skaber et egentligt center for det udendørs liv.
Det er dette center, der arkitektonisk er interessant. Et udendørs køkken, der er placeret og designet rigtigt, organiserer terrassens aktiviteter og giver det sociale samvær om madlavningen den rumlige ramme, der mangler, når man skal løbe frem og tilbage til køkkenet indendørs med tallerkener og glas. Det er ikke blot en praktisk forbedring – det er en forandring af, hvad udelivet kan være.
Ingen beslutning i planlægningen af et udendørs køkken er mere afgørende end placeringen, og det er et spørgsmål, der bør besvares på baggrund af en grundig analyse af terrassens eksisterende kvaliteter, vindretningerne, solens gang og den rumlige relation til huset.
Den placering, der giver de bedste forudsætninger i de fleste situationer, er i direkte tilknytning til boligens eksisterende madlavnings- og opholdszone – tæt på husets indendørs køkken, men orienteret mod den del af terrassen, der har det mest attraktive mikroklima. Det giver den korteste afstand til indendørs forsyning og opbevaring, og det skaber en naturlig sammenhæng mellem de to køkkener, der gør det muligt at bruge dem komplementært snarere end som alternativer.
Et fritstående udendørs køkken midt i haven kan virke attraktivt som et selvstændigt element, men det stiller store krav til installation af vand og strøm, og det placerer madlavningsaktiviteterne langt fra husets øvrige infrastruktur, hvilket i praksis gør det mindre brugt end forventet.
Det danske klima er en afgørende faktor i planlægningen af et udendørs køkken, og det er et parameter, der for sjældent tages tilstrækkeligt alvorligt i de indledende overvejelser. Den fremherskende vindretning i Danmark er fra sydvest, og et udendørs køkken, der er åbent mod sydvest, vil i blæsende vejr – som udgør en betydelig del af den danske sommersæson – være ubehageligt og svært at arbejde ved.
En placering mod sydøst eller øst giver den behagelige morgensol og aftenens læ, og kombineret med en overdækning eller en lægivende konstruktion – en pergola, en vind afskærmning eller et halvtag – giver det et mikroklimat, der gør udendørskøkkenet brugbart i langt størstedelen af sæsonen og ikke blot i de fineste sommerdage.
Solens position ved de typiske tidspunkter for udendørs madlavning – sen eftermiddag og aften – bør bestemme orienteringen. For et udendørskøkken, der primært bruges til aftenmad, er vestsiden bedst, fordi den modtager aftensolens varme, lange lys. For et køkken, der bruges til frokost og brunch, er syd eller sydøst bedre.
Et udendørs køkken kan disponeres på mange måder, og valget afhænger primært af den tilgængelige plads, terrassens eksisterende geometri og det budget, der er til rådighed. Den enkleste form er en lineær køkkenblok – en arbejdsflade med underbygning, der placeres mod en væg eller afskærmning og giver et klart og enkelt udtryk. Den er den bedste løsning, når pladsen er begrænset, og den kan realiseres med relativt lavt budget.
En L-formet eller U-formet disponering giver langt mere arbejdsplads og opbevaringsplads og skaber desuden et mere defineret rum om madlavningsaktiviteten, der giver en bedre social dynamik – gæsterne kan stå rundt om det åbne hjørne og deltage i forberedelserne, mens den der laver mad har plads til at arbejde. En køkkenø, der er fritstående og tilgængelig fra alle sider, er den mest ambitiøse løsning og giver det bedste flow og den bedste sociale integration, men den kræver en terrase, der er tilstrækkelig stor til at give den den nødvendige plads.
Materialevalget til et udendørs køkken skal tage udgangspunkt i en simpel erkendelse: alt, der placeres permanent udendørs i det danske klima, udsættes for vind, regn, frost, UV-stråling og biologisk påvirkning – og de materialer, der ikke er designet til at klare dette, vil svigte inden for kortere tid end man forventer.
Rustfrit stål er det mest robuste og vedligeholdelsesfrie valg til arbejdsflader, vaske og armaturer, og det er det materiale, vi altid anbefaler til de dele af udendørskøkkenet, der er i direkte kontakt med vand og fødevarer. Det er ikke det varmeste materiale at røre ved og det samler synlige fingeraftryk, men det holder i årtier uden vedligeholdelse.
Natursten – granit, kalksten, skifer – er et fremragende og tidløst valg til arbejdsflader og belægning. Granit er det mest holdbare og nærmest udslidte materiale, og det giver en tyngde og ro til udendørskøkkenet, der er svær at opnå med lettere materialer. Det er dyrt, men det er en investering med meget lang levetid.
Soklen og underbygningen kan udføres i natursten, betonsten eller i trækonstruktion med facadebeklædning, og valget bør koordineres med terrassens øvrige belægning og husets facadematerialer for at skabe en sammenhæng, der giver det samlede uderum en arkitektonisk ro.
I projekter, der kombinerer en tilbygning med et udendørs køkken, er det arkitektonisk mest interessante at tænke de to elementer som dele af samme helhed – en indefra-udefra-kontinuitet, der giver det samlede hjem en logisk og flydende bevægelse fra indendørs ophold til halvude til fuldt udendørs madlavning og spisning.
I tilbygningen på Belsmosevej i Højby, som vi arbejdede med i 2026, var den gennemgående gang med adgang til haven i begge ender netop dette princip gjort konkret: der er altid to veje til det grønne, og madlavningens centrum kan flyttes mellem inde og ude afhængigt af vejret og sæsonen. Det er en disponering, der ikke forudsætter et separat udendørs køkken, men som skaber de rumlige betingelser for, at overgangen er let og naturlig.
Et udendørs køkken, der er placeret i direkte relation til tilbygningens glasdøre mod terrassen, skaber en flydende forbindelse, der giver begge steder en kvalitet, de ikke har alene: det indendørs rum åbner sig mod det grønne og madlavningsaktiviteten, og det udendørs rum forankres til husets varme og indendørs infrastruktur.
Overdækning er det element, der i langt de fleste tilfælde er forskellen på et udendørs køkken, der bruges i to måneder om året, og et der bruges i fem. Et halvtag, en pergola med klatreplanter, en fast glasoverbygning eller en markise over arbejdspladsen giver et mikroklimat, der er behageligt i regn og i den kraftigste sol og som forlænger sæsonen markant.
Den bedste overdækningsløsning er den, der er integreret i husets eller tilbygningens konstruktion fra begyndelsen, fordi den dermed er strukturelt forankret og kan dimensioneres til det lokale klima. En overdækning, der tilføjes efterfølgende, er sjældent fuldt tilfredsstillende arkitektonisk og kræver tit kompromiser i placering og størrelse.
Prisen på et udendørs køkken varierer enormt afhængigt af kompleksitet, materialer og installationernes omfang. Et simpelt udendørs køkken – lineær blok, granit arbejdsflade, rustfrit stål vask, tilkobling til eksisterende strøm og vand – kan realiseres for 50.000–100.000 kroner inklusiv anlæg. Et mellemkomplekst L-formet arrangement med overdækning, gasinstallation og mere bearbejdet underbygning i natursten lander typisk i niveauet 150.000–300.000 kroner, mens et fuldt integreret og ambitiøst udendørs køkken med alle installationer og en kvalitetsbevidst materialepalette sagtens kan løbe op i 400.000–600.000 kroner og derover.
Det vigtigste parameter i budgettet er holdbarhed og vedligeholdelseskrav. Et billigt udendørs køkken, der kræver vedligeholdelse hvert tredje år og er slidt efter ti, er sjældent billigere på lang sigt end et gennemtænkt og veldetaljeret køkken i holdbare materialer, der ikke kræver opmærksomhed.
Artiklen er skrevet af Peter Fyllgraf, arkitekt MAA cand.arch, indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF med speciale i tilbygninger, sommerhuse og ombygninger for private bygherrer. Sidst opdateret april 2026. Kontakt: peterfyllgraf.dk
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)