Når man vil udvide sit hjem med flere kvadratmeter og samtidig invitere haven og dagslyset helt indenfor, er en vinterhave en populær løsning. Hvis du søger et generelt overblik over projektets faser, kan du med fordel læse vores komplette oversigt over tilbygninger. En vinterhave adskiller sig fra en traditionel tilbygning ved at have meget store glaspartier i både vægge og nogle gange tagkonstruktionen. Det skaber et unikt rum, hvor grænsen mellem inde og ude bliver viskelæderet ud, og hvor man kan nyde havens grønne nuancer året rundt.
Det er dog vigtigt at kende de tekniske og lovmæssige krav til denne type byggeri, da der er stor forskel på en simpel udestue og en rigtig vinterhave.
Mange bruger ordene udestue og vinterhave om det samme, men byggeteknisk og lovmæssigt er der tale om to vidt forskellige bygninger. En udestue er pr. definition et uopvarmet rum. Den er ikke isoleret efter de strenge regler for helårsbeboelse, og du må ikke installere radiatorer eller gulvvarme i den. En udestue er beregnet til at forlænge sommeren i foråret og efteråret, men den bliver for kold at bruge i vintermånederne.
En vinterhave er derimod en fuldgyldig tilbygning, som er godkendt til helårsbeboelse. Det betyder, at den skal overholde alle kravene i bygningsreglementet på lige fod med et nyt køkken eller et ekstra soveværelse. Den har indlagt varme, og glasset samt profilerne skal have en høj isoleringsevne, så rummet ikke bliver en energisluger om vinteren.
Fordi en vinterhave tæller som beboelse, skal du altid søge om byggetilladelse hos din kommune, før du må gå i gang med at bygge. De nye kvadratmeter bliver lagt til dit samlede boligareal, og det har betydning for ejendommens bebyggelsesprocent. Du skal derfor undersøge, om der er uudnyttet byggeret på din grund, og om der ligger lokale lokalplaner, som sætter grænser for materialevalg eller placering.
Bygningsreglementet stiller også meget strenge krav til energirammen, når du bygger store glasarealer. Glas taber mere varme end en lukket, isoleret murstensvæg. For at få projektet godkendt skal du derfor ofte have lavet en energiberegning, der dokumenterer, at det samlede varmetab holder sig inden for de tilladte grænser. Det kræver som regel specialglas med lavenergi-belægning og isolerede rammer.
Den største udfordring ved en vinterhave er at styre temperaturen, så rummet er behageligt at opholde sig i hele året. Med så store glasflader vil solen hurtigt kunne opvarme rummet til ekstreme temperaturer om sommeren. Omvendt kan rummet føles koldt og præget af kuldenedfald fra de store ruder om vinteren, hvis varmekilden ikke er placeret rigtigt.
For at skabe et godt indeklima skal man tænke solafskærmning og ventilation ind i projektet fra starten. Det kan være i form af mekaniske markiser, gardiner eller specialglas, der reflekterer solens stråler. Desuden er det en god idé at vælge gulvvarme under klinker eller støbte gulve, da det giver en jævn varmefordeling og modvirker den kulde, der naturligt vil synke ned langs glasfladerne i de kolde måneder.
Drømmer du om at udvide dit hjem med en lys og indbydende vinterhave, og vil du være sikker på, at projektet overholder alle regler for helårsbeboelse? Hos tegnestuen PETER FYLLGRAF hjælper vi dig med at finde den rette balance mellem glas, dagslys og isolering. Vi styrer processen omkring myndighedsgodkendelse og tegner en løsning, der passer til dit eksisterende hus. Kontakt os for en uforpligtende snak om dine muligheder.
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)