At udvide sit kolonihavehus med en tilbygning er en god måde at få plads til et større opholdsrum, et funktionelt køkken eller et ekstra værelse til overnatning. Hvis du ønsker gode råd om økonomi og de klassiske faldgruber ved byggeri, kan du læse vores artikel om priser og fejl ved tilbygninger. Hvor en tilbygning på et almindeligt parcelhus primært styres af det nationale bygningsreglement, er byggeri i en kolonihave underlagt et tæt netværk af lokale regler, haveforeningens egne vedtægter og specifikke servitutter.
Det er derfor afgørende at undersøge de lokale rammer grundigt, før du køber materialer eller indgår aftaler med tømrere.
I langt de fleste kolonihaveforeninger er der sat en kontant grænse for, hvor stort det samlede byggeri på grunden må være. Ofte ligger den maksimale grænse for husets størrelse på mellem 40 og 50 kvadratmeter, og dette tal inkluderer som regel eksisterende skure, overdækkede terrasser og udhuse. Hvis dit nuværende hus er 35 kvadratmeter, og foreningens regler tillader maksimalt 50 kvadratmeter, har du altså højst 15 kvadratmeter at gøre godt med til din nye tilbygning.
Udover selve arealet er der næsten altid strenge krav til bygningens højde og placering på grunden. Mange foreninger tillader kun byggeri i ét plan med en maksimal rygninghøjde på mellem 3,5 og 4 meter for at bevare det åbne og grønne præg i området. Samtidig skal tilbygningen typisk placeres i en bestemt afstand fra naboskellet – ofte mindst 2,5 eller 3 meter – så huse og haver ikke skygger unødigt for hinanden.
Processen for at få godkendt en tilbygning i en kolonihave adskiller sig markant fra traditionelt byggeri. Dit første skridt er altid at præsentere projektet og dine tegninger for haveforeningens egen bestyrelse. Bestyrelsen skal vurdere, om tilbygningen overholder foreningens interne bygningsregler og vedtægter. Uden en skriftlig godkendelse fra bestyrelsen kan projektet ikke realiseres.
Hvis kolonihaven ligger på lejet kommunal jord, eller hvis foreningen er underlagt en officiel lokalplan fra kommunen, skal projektet efterfølgende godkendes af den tekniske forvaltning i din kommune. Det gælder især, hvis du ønsker at etablere godkendte afløb, indlægge vand eller lave installationer til et godkendt samletankssystem. At bygge uden disse godkendelser kan i værste fald betyde, at du modtager et påbud om at rive den nye tilbygning ned igen for egen regning.
Kolonihavehuse er historisk set lettere trækonstruktioner, og det afspejler sig også i de metoder, der bruges til tilbygninger. Hvor man ved parcelhuse ofte støber tunge betonfundamenter, bruger man i kolonihaven tit punktfundamenter eller skruefundamenter. Disse metoder kræver ikke tunge gravemaskiner i haven, de skåner rødderne på havens træer, og de er væsentligt lettere at etablere på de smalle stier, hvor store lastbiler ikke kan køre ind.
Når det kommer til selve facaden og tagkonstruktionen, vælger de fleste lette materialer som træbeklædning eller fibercementplader kombineret med et tagpap- eller paptag. Det holder vægten nede og sikrer, at den nye tilbygning arkitektonisk harmonerer med det eksisterende kolonihavehus. Selvom huset måske primært bruges i sommermånederne, vælger mange i dag at isolere tilbygningen efter gode standarder, så huset også er behageligt at opholde sig i på kølige forårsdage og i efterårsferien.
Overvejer du at udvide dit kolonihavehus, og vil du være sikker på, at du udnytter de tilladte kvadratmeter optimalt inden for foreningens regler? Hos tegnestuen PETER FYLLGRAF hjælper vi dig med at tegne en funktionel løsning, der skaber mere lys og bedre rumfordeling i dit fristed. Vi rådgiver om materialer, placering og de praktiske detaljer i byggeprocessen. Kontakt os for en uforpligtende snak om dit projekt i haven.
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)