Tilbygninger i Gentofte: En teknisk masterclass i at forene CLT og murværk

Image: https://da.wikipedia.org/wiki/Gentofte

Når vi taler om at bygge til i et af Danmarks mest eksklusive og tætte boligområder så handler det om meget mere end blot at få godkendt nogle ekstra m2 hos teknisk forvaltning. Det handler om mødet mellem to tidsaldre og to fundamentalt forskellige materialer og det kræver en teknisk forståelse der ligger langt ud over hvad man normalt forventer af en standard tilbygning. Vi er pt. i færd med en tilbygning i CLT til en ældre villa i Gentofte, hvilket netop har skabt nye tanker og idéer, som du forhåbentlig kan tage med dig i dit kommende prokekt.

Så denne artikel er skrevet til dig der overvejer at kombinere det eksisterende murværks tyngde med den moderne massivtræskonstruktions lethed og bæredygtighed. Vi dykker ned i de præcise udfordringer ved at koble CLT (Cross Laminated Timber) på en klassisk murstensvilla og vi ser på hvorfor de tekniske valg du træffer i dag er afgørende for husets værdi i 2026. God læselyst.

Sammenføjningen mellem to verdener

Den største udfordring ved enhver tilbygning er punktet hvor det nye møder det gamle og det gælder i særdeleshed når man arbejder med så forskellige materialer som mursten og massivtræ. Et muret hus fra 1920’erne eller 30’erne er en tung og statisk konstruktion der for længst har fundet sin plads i jorden og som bevæger sig minimalt over tid. Når man introducerer CLT som er et levende og relativt let materiale så opstår der en række spændinger i konstruktionen som man skal håndtere med stor præcision for at undgå revner i facaden eller utætheder i klimaskærmen.

Vi ser ofte at projekter fejler fordi man forsøger at tvinge de to bygninger sammen som var de én samlet blok. Men den rigtige løsning handler om at lade dem arbejde uafhængigt af hinanden gennem en såkaldt dilatationsfuge. Det er en teknisk løsning der tillader den nye tilbygning at "sætte sig" i de første par år uden at den trækker i det gamle murværk og ødelægger de eksisterende konstruktioner. Ved at designe denne overgang som en bevidst arkitektonisk markering fremfor at forsøge at skjule den opnår man både en teknisk sikkerhed og et æstetisk udtryk der viser at her mødes fortid og fremtid.

Hvad er risikoen ved det gamle fundament?

I Gentofte står mange af de klassiske huse på fundamenter der ikke nødvendigvis er ført ned til frostfri dybde eller som er opført i en tid hvor kravene til bæreevne var anderledes. Når man graver ud til en ny tilbygning lige ved siden af det eksisterende hus så risikerer man at fjerne den jord der holder det gamle fundament på plads og det kan føre til alvorlige sætningsskader på den oprindelige villa.

For at løse dette arbejder vi i 2026 ofte med mere skånsomme metoder end den traditionelle udgravning med store maskiner. Skruefundamenter er blevet en foretrukken løsning for mange af vores CLT-projekter fordi de kan installeres med minimal vibration og uden at flytte store mængder jord tæt på det eksisterende hus. Det betyder at vi kan føre tilbygningen helt tæt på den gamle facade uden at kompromittere stabiliteten og det giver os en frihed i designet som man sjældent ser ved traditionelt byggeri i beton og mursten.

BR18 og CLT

Når vi tegner tilbygninger i områder hvor naboens hus ligger tæt på skellet så bliver brandkrav hurtigt den mest komplekse del af ligningen. De danske bygningsreglementer stiller meget specifikke krav til hvordan en bygning skal kunne modstå brand og her har CLT historisk set været mødt med en vis skepsis. Men virkeligheden er at massivtræ brænder på en meget forudsigelig måde og ved at dimensionere træelementerne korrekt kan vi opnå en brandmodstandsevne der matcher eller overgår de traditionelle materialer.

I Gentofte skal vi ofte overholde krav om REI60 eller endda REI90 i overgangen mod naboen og det kræver en gennemtænkt lagdeling af konstruktionen. Vi anvender ofte en kombination af de naturlige brandhæmmende egenskaber i CLT-pladen og en udvendig isolering af ubrændbar mineraluld. Det sikrer at vi kan skabe de store og åbne rumforløb som CLT tillader og samtidig give de kommunale myndigheder den dokumentation de kræver for at udstede en byggetilladelse i et tætbebygget villakvarter.

Fugthåndtering

En af de mest oversete risici ved at bygge en let tilbygning på et tungt hus er dannelsen af kondens i de punkter hvor isoleringen brydes. Murstensvægge fungerer som et varmelager mens en moderne CLT-væg fungerer som en højeffektiv isolator og punktet hvor de to mødes er et kritisk område for dannelsen af kuldebroer. Hvis man ikke projekterer denne overgang med en ubrudt isoleringslinje så vil man opleve fugtproblemer og skimmelvækst på indersiden af de nye rum.

Vi løser dette ved at føre isoleringen fra tilbygningen et stykke ind over det eksisterende murværk eller ved at etablere en termisk adskillelse der sikrer at varmen ikke "slipper ud" gennem samlingen. Samtidig skal vi sikre at fugten fra det nye byggeri kan slippe væk og her er valget af dampbremse fremfor dampspærre afgørende. En intelligent dampbremse tillader konstruktionen at ånde og det er helt essentielt når man bygger i træ da vi gerne vil udnytte materialets evne til at regulere indeklimaet naturligt.

Hvad koster en tilbygning i Gentofte (i CLT) i 2026?

Det er ingen hemmelighed at det koster penge at bygge rigtigt første gang men når vi ser på totaløkonomien for en tilbygning i Gentofte så er de tekniske valg ofte den bedste investering. En tilbygning der er udført i CLT har en langt hurtigere montagetid på byggepladsen og det mindsker de gener som familien skal leve med under byggeriet. Samtidig ser vi i 2026 en tydelig tendens til at huse med et lavt CO2-aftryk og sunde materialer bliver solgt hurtigere og til højere priser end huse bygget i traditionelle materialer.

Når du vælger at investere i en teknisk gennemarbejdet løsning så køber du dig også til en tryghed mod fremtidige byggeskader. Ved at bruge en arkitekt der forstår både de statiske udfordringer og de æstetiske muligheder i massivtræ så sikrer du at din tilbygning ikke bare bliver et ekstra rum men en integreret del af et moderne hjem der kan holde i de næste hundrede år. Det handler om at se værdien i de detaljer man ikke kan se med det blotte øje men som man mærker på indeklimaet og ser på varmeregningen hver eneste måned.

Held og lykke med dit projekt!