Web Analytics Made Easy - Statcounter

Dansk arkitektur og Bedre Byggeskik – hvad det er, og hvad det betyder for din tilbygning i dag

Foto: Arkitektforeningen.dk

Denne artikel er oprindeligt skrevet i 2022 og er opdateret i april 2026 med nye perspektiver på tilbygninger til Bedre Byggeskik-huse og murermestervillaer.

Indholdsfortegnelse

  1. Den ubrudte tråd i dansk byggetradition
  2. Vikingernes langhuse og middelalderens enkle logik
  3. Gårdens arkitektur som forbillede
  4. Bedre Byggeskik – et manifest for ærlighed og håndværk
  5. Funktion og form i Bedre Byggeskik-boligen
  6. Murermestervillaen – og dens stærke arkitektoniske logik
  7. Bedre Byggeskik-huse i dag – styrkerne og begrænsningerne
  8. Tilbygninger til Bedre Byggeskik-huse – principper og faldgruber
  9. Materialer og proportioner i tilbygninger til murermestervillaer
  10. Erfaringer fra konkrete projekter
  11. Arkitektens rolle i fortolkningen af Bedre Byggeskik

Der er noget særligt ved den måde, de bedste af Bedre Byggeskik-husene og murermestervillaerne ser ud i dag – ikke fordi de er spektakulære eller overraskende, men fordi de er præcise. De sidder rigtigt i terrænet, de har proportioner, der er gennemtænkte, og de er bygget af materialer, der med alderen er blevet smukkere frem for mere slidte. Det er egenskaber, der er svære at kopiere, og det er egenskaber, der stammer direkte fra det manifest, en gruppe arkitekter formulerede i starten af 1900-tallet som en protest mod den historicisme, der på det tidspunkt dominerede dansk byggeskik.

Det er relevant i dag, fordi Bedre Byggeskik-husene og murermestervillaerne udgør en meget stor del af den eksisterende boligmasse i de danske byer og forstæder, og fordi mange af disse huse enten allerede er bygget til eller overvejes udvidet. At arbejde rigtigt med disse huse kræver en forståelse for, hvad det er, der gør dem gode – og hvad der sker med dem, når en tilbygning ikke respekterer den logik.

Den ubrudte tråd i dansk byggetradition

Det interessante ved dansk arkitekturhistorie er den relativt direkte linje, der kan trækkes fra de simpleste konstruktioner i vikingetiden over middelalderens praktiske og uornamenterede tilgang til modernismens funktionalistiske idealer. Det er ikke en linje uden sving og afvigelser, men den bærende impuls – enkelhed, materialærlighed og en vis robusthed i formen – er til stede igennem hele forløbet på en måde, der adskiller dansk arkitektur fra den mere ornamenterede og historicistiske tradition i det sydlige Europa.

Vikingernes langhuse var simple trækonstruktioner med en rektangulær grundform og ét eller få store rum. Det er en disponering, der minder om omvendte skibe og som prioriterer funktionalitet over dekoration. Middelalderens kirker og gårde videreudviklede denne tradition med tegl og kalksten, men den grundlæggende holdning til form og materiale er konsistent.

Den hollandske påvirkning under Christian den 4. introducerede svungne gavle og nye detaljer, men også hollændernes arkitektur var mere afdæmpet end den italienske renæssances søjler og symmetri. Det er som om, at den nordlige klimazone og den protestantiske etik tilsammen frembringer en arkitektur, der er tilbageholden og præcis frem for ekspressiv og dekorativ.

Bedre Byggeskik – et manifest for ærlighed og håndværk

I begyndelsen af 1900-tallet havde historicismen medført en arkitektur, der kombinerede stilistiske elementer fra mange perioder og kulturer i det, man bedst kan beskrive som et stilistisk overskud. En gruppe arkitekter – med navne som Ivar Bentsen, Thorkild Henningsen og Kay Fisker – protesterede mod denne tendens og formulerede principper for en mere autentisk og ærlig dansk arkitektur.

Manifestets kerne kan sammenfattes i tre principper: enkelhed, materialærlighed og praktisk anvendelighed. Husene skulle bygges i overensstemmelse med materialernes naturlige egenskaber, med fokus på godt håndværk og med klare proportioner uden unødvendig ornamentering. Det var et program, der prioriterede den indre logik over den ydre effekt, og som forsøgte at gentilkoble dansk byggeskik med det, man betragtede som dets dybere traditioner.

Bevægelsen arbejdede ikke kun med arkitektur i snæver forstand – den tilbød tegneundervisning til håndværkere og udgav bøger og vejledninger, der satte standarder for proportioner og detaljer, der sidenhen præger den enorme mængde murermestervillaer og byhuse, der er opført uden direkte arkitektinvolvering, men med en grundforståelse for god byggeskik, som Bedre Byggeskik-bevægelsen var med til at grundlægge.

Murermestervillaen – og dens stærke arkitektoniske logik

Murermestervillaen er på mange måder det mest interessante produkt af Bedre Byggeskik – et hustype, der er opført af dygtige håndværkere med en grunduddannelse i arkitektonisk forståelse, og som typisk opfylder præcis de krav, bevægelsens manifest stiller: enkel og klar form, materialer valgt for deres egenskaber snarere end for signalværdien, og en disponering, der afspejler en klar forståelse for, hvordan huset bruges.

Murermestervillaens karakteristiske træk er en kvadratisk eller rektangulær grundform, et saddeltag med moderat hældning, vinduer med klare og gentagede proportioner, og en facade, der er rolig og afbalanceret. Detaljer som gesimsbånd og en tydelig markering af hoveddøren er til stede, men de er integrerede i formen frem for påklistrede ornamentik.

Det, der gør disse huse vanskelige at bygge til, er netop denne præcision. En murermestervilla er arkitektonisk afsluttet i sig selv – den har en ro og komplethed, der stiller store krav til en tilbygning, fordi tilbygningen nødvendigvis bryder komplethedsfornemmelsen, og det kræver arkitektonisk omtanke at kompensere for det brud.

Tilbygninger til Bedre Byggeskik-huse – principper og faldgruber

De principper, der gælder for tilbygninger til Bedre Byggeskik-huse og murermestervillaer, er på mange måder de samme, der gælder for tilbygninger generelt, men de er mere stringente, fordi udgangspunktet er mere arkitektonisk konsekvent.

Det første princip er, at tilbygningen skal proprtioneres i et klart hierarkisk forhold til det eksisterende hus – den nye del bør enten være markant mindre end det eksisterende og dermed "underordne sig", eller i sjældne tilfælde bygges i samme størrelse med stor omhu i detaljeringen. Det, der aldrig fungerer, er en tilbygning, der konkurrerer med det eksisterende om opmærksomheden uden at have et klart arkitektonisk greb, der motiverer det.

Det andet princip er materialernes logik. Den mest sikre strategi er at bruge de samme materialer som det eksisterende hus – tegl i samme farve og format, tagmateriale af samme type, vinduer med tilsvarende proportioner. Det kræver præcision og er ikke altid muligt, men det giver den stærkeste sammenhæng. Alternativet er bevidst og konsekvent kontrast – mørk træbeklædning over for de lyse mursten – som vi behandler mere uddybende nedenfor.

Det tredje princip er vinduernes rytme. Murermestervillaens facade har som regel en tydelig vinduesrytme, og det er en rytme, der bør videreføres eller brydes på en bevidst og motiveret måde. En tilbygning med vinduer i en tilfældig placering, der ikke forholder sig til det eksisterende hus' rytme, er næsten altid arkitektonisk svag.

Materialer og proportioner i tilbygninger til murermestervillaer

I det konkrete projekt på Belsmosevej i Højby, som vi afsluttede i 2026, var udgangspunktet et hus, der i tidens løb havde fået tilføjet elementer, der ikke hang arkitektonisk ordentligt sammen med det eksisterende. Projektet handlede i høj grad om at samle disse elementer i én klar og sammenhængende helhed – og om at vælge materialer, der understøttede denne sammenhæng.

I stueetagen valgte vi at videreføre det eksisterende hus' gule murværk direkte, og i førstesalen introduceredes skifer på tag og facade som et element, der ligger tæt på tegltagets tone men giver tilbygningen sin egen, nutidige karakter. Det er en strategi, der respekterer det eksisterende uden at kopiere det, og som giver den nye del sin arkitektoniske integritet.

Arkitektens rolle i fortolkningen af Bedre Byggeskik

Bedre Byggeskik var i sin bedste form en bevægelse, der søgte at give alle – arkitekter og håndværkere – en forståelse for god arkitektur, der var baseret på konkrete og lærbare principper snarere end på stil og modestrømninger. Det er en arv, der er værd at holde fast i, fordi den peger på noget, der er gyldigt uanset tidspunkt.

Det, der gør en tilbygning til et Bedre Byggeskik-hus god, er ikke kendskab til stilhistorie. Det er en forståelse for det eksisterende hus' logik – dets proportioner, dets materialer og dets disponering – og en vilje til at lade den forståelse informere det nye frem for at køre sit eget spor.

Det er den tilgang, vi arbejder med på kontoret ved alle projekter, der involverer ældre boliger med en stærk arkitektonisk logik. Vi begynder altid med at forstå det eksisterende, inden vi tegner det nye.

Artiklen er skrevet af Peter Fyllgraf, arkitekt MAA cand.arch, indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF med speciale i tilbygninger, sommerhuse og ombygninger for private bygherrer. Sidst opdateret april 2026. Kontakt: peterfyllgraf.dk

Bestil indledende samtale med en arkitekt

Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.

Book nu →