Alle de store danske malere (Krøyer, Hammershøi og alle de andre) havde lyset som deres evige fokus. Deres malerier "stopper tiden" lige der hvor lyset er allerbedst. Midt på sommeren lige efter spisetid. Som arkitekt handler det i alle projekter at prøve at frembringe noget lignende - altså det at opnå den specielle stemning bare ved at trække lys ind i huset på den rigtige. På vores breddegrader er det ikke altid verdens nemmeste opgave - derfor skal vi netop være særligt obs på det.
Lys er gratis. Heldigvis. Og et hus med godt dagslys er et hus der fungerer. Det er et hus man har lyst til at opholde sig i tidligt om morgenen og sent om eftermiddagen i november. Det er et hus der ser større ud end det er og som er mere attraktivt at sælge. Og det er et hus der kræver mindre kunstig belysning og dermed koster mindre at bo i.
Og alligevel er det relativt sjældent at dagslyset er genstand for "debat" inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt går i gang. Det skal vi selvfølgelig prøve at ændre lidt på med denne artikel, så du bedre kan forstå vigtigheden af lyset ved dit næste projekt.
Indholdsfortegnelse
Inden man kan tale om vinduesstørrelser og glastyper bør man forstå én fundamental ting: retningen bestemmer karakteren af lyset.
Et vindue mod syd giver den kraftigste og varmeste sol men kan blive for direkte og varmt i de lyse sommermåneder. Et vindue mod nord giver derimod et blødt og jævnt lys uden direkte sol – perfekt til arbejdsrum og atelierer men mindre egnet til primære opholdsrum. Et vindue mod øst giver morgensolens klare og friske lys som er fantastisk i et køkken eller en morgenstue. Og vest giver aftensolens varme og lange lys som er ideelt i en stue der bruges til afslapning og middag.
I et velfungerende hus er rummene disponeret i overensstemmelse med disse egenskaber - eller det burde det i hvert fald. Soveværelset bør ikke have vestvendte vinduer der giver sol og varme sent på eftermiddagen og aftenen. Stuen og køkkenet bør ikke vende mod nord hvis det kan undgås.
Det er en analyse der typisk foretages på tegnebordet i de tidligste faser af et projekt, men den er svær at eftermontere i et eksisterende hus – og det er en af grundene til at dagslys bør tænkes grundigt ind ved enhver ombygning. Altid som noget af det første.
Størrelsen på et vindue er langt mindre vigtig end dets placering. Et stort vindue på den forkerte facade er en varmebelastning om sommeren og giver et ensidigt og hårdt lys der ikke forbedrer rumoplevelsen. Et velplaceret og relativt lille vindue på den rigtige facade kan give et lys der giver hele rummet karakter.
Vinduesformater sender desuden arkitektoniske signaler. Høje og smalle vinduer giver et vertikalt og lodret udtryk der passer til traditionelle huse. Brede og lave vinduer giver et horisontalt udtryk der er karakteristisk for det modernistiske og skandinaviske formsprog. Kvadratiske vinduer er mere neutralt og klassisk.
Vinduets placering i væggen – altså om det sidder lavt, midt i væggen eller højt – har stor indflydelse på hvad lyset gør i rummet. Et lavt vindue der starter nær gulvniveau giver et lys der falder langt ind i rummet og rammer gulvet. Et vindue placeret højt i væggen giver et lys der rammer det modsatte vægs øverste del og skaber en rumlig dybde der giver huset en karakter mange ikke kan forklare men som alle mærker.
Ovenlysvinduer giver tre til fire gange så meget lys pr. kvadratmeter glasareal som et facadevindue og de giver et lys der er jævnt fordelt og ofte har en kvalitet der minder om det åbne nordiske himmel. Det er et redskab der er enormt effektivt men som mange private bygherrer undervurderer - derfor "pitcher" jeg tit muligheden for ovenlysvinduer i stedet for kundens idé om nyt tag, som jo nemt er 10 gange prisen.
I en tilbygning er ovenlysvinduer gode og værdifulde i overgangszonen – altså det punkt i huset hvor det gamle møder det nye og som ellers risikerer at blive en mørk korridor. Et enkelt ovenlysvindue i denne zone kan ændre hele oplevelsen af sammenbygningen.
I ældre huse med mørke badeværelser eller soveværelser der vender mod nord er et ovenlysvindue i loftet ofte den eneste måde at trække tilstrækkeligt naturligt lys ind. Det kræver at der er adgang til taget og at konstruktionen tillader det – men det er i mange tilfælde enklere at realisere end man tror.
VELUX og Fakro er de to mest udbredte producenter af ovenlysvinduer på det danske marked. Begge producerer produkter med høj energieffektivitet og lang holdbarhed og begge har online-redskaber der hjælper med at beregne den forventede lysindsamling baseret på vinduets størrelse og orientering.
Et rum med loft til kip er som regel et rum man husker. Det er heller ikke tilfældigt at mange af de smukkeste rum i dansk boligarkitektur – i sommerhuse, i rækkehuse og i tilbygninger – har netop dette greb. Det giver rummet en rumlig generøsitet der er svær at opnå på andre måder - det skulle så lige være fra ovenlysvinduer, som vi lige har drøftet.
Loft til kip er ikke ensbetydende med at hele huset skal have det. Faktisk fungerer kontrasten ret godt: altså et lavloftet og intimt rum der åbner sig mod et højloftet og generøst rum giver en rumlig oplevelse der er langt mere interessant end en jævn loftshøjde overalt.
I tilbygninger er loft til kip et naturligt greb i opholdsrum der er placeret i den nye del - Særligt i kombinationen med et sydvendt vinduesparti der når til kip giver det et lys og en rumkarakter der er næsten umulig at opnå på andre måder.
Det har dog nogle byggetekniske konsekvenser. Isolering af et tagrum der bruges til beboelse kræver mere arbejde end en vandret loftsflade med isolering oven på og det kan kræve dispensation fra kommunen hvis det giver et hus der i højden overskrider det skrå højdegrænseplan.
Mørke hjørner opstår oftest i huse der er udbygget ad flere omgange uden en samlet plan og i huse hvor planløsningen ikke er tilpasset de eksisterende lysforhold. Bagkøkkener der er lukket inde af andre rum. Gange der kun modtager lys fra én side. Badeværelser der sidder midt i huset uden adgang til ydervæg.
Løsningerne er typisk en af disse tre: åbn mod et lyst rum ved at flytte en dør eller fjerne en let skillevæg. Tilføj et ovenlysvindue. Eller – den dyreste men mest effektive løsning – flyt et ikke-bærende skillerum og skab en direkte forbindelse til en ydervæg.
Glaspartier og internt glas – glaserede dobbeltdøre, en glasvæg mod gangen, et glasblink i en skillevæg – er en måde at dele dagslyset internt i huset og er særligt effektiv i de tilfælde hvor det ikke er muligt at lave et vindue mod det fri.
En tilbygning ændrer husets dagslysprofil. Det er en konsekvens der sjældent analyseres grundigt nok inden projektet er besluttet.
Hvis tilbygningen placeres sydvest for det eksisterende hus vil den potentielt skygge for sol til det eksisterende hus' opholdsrum om eftermiddagen – netop det tidspunkt man typisk opholder sig derinde. Det er en konsekvens der kan afværges ved at tilbygningen placeres på en anden side af huset eller ved at dens volumen dimensioneres og designes med bevidsthed om skyggevirkningen.
En grundig dagslysanalyse – som kan udføres digitalt og relativt hurtigt – bør altid indgå i de tidlige faser af et tilbygningsprojekt. Den viser præcist hvordan skyggen falder på henholdsvis vintersolhverv, jævndøgn og sommersolhverv og giver et solidt grundlag for at vurdere om tilbygningens placering er korrekt.
Godt dagslys handler ikke kun om at lukke lyset ind, men det handler ligeså meget om at kunne styre det. En sydvendt facade med store glaspartier er fantastisk om vinteren men kan give overophedning og blænding om sommeren. Tagudhæng er det mest elegante og vedligeholdelsesfrie redskab til solafskærmning og et korrekt dimensioneret udhæng skærmer for den høje sommersol men lukker den lave vintersol ind. Det kræver dog at udhængets dybde beregnes i relation til vinduets højde og husets geografiske breddegrad.
Den bedste kunstige belysning er den der supplerer det naturlige lys og giver rummene den rigtige stemning når dagslyset ikke slår til.
Et par tommelfingerregler: Varm farvetemperatur – omkring 2.700–3.000 Kelvin – passer til opholdsrum og soveværelse. Kold farvetemperatur – 4.000 Kelvin og derover – er funktionelt i arbejdsrum og badeværelser. Mange boliger er efter min mening overbelyst med lys der er alt for koldt og som modvirker den stemning de er sat til at skabe.
Dæmpbar belysning er et krav snarere end en luksus i et moderne hjem og som giver mulighed for at tilpasse lysniveauet til årstid, tidspunkt og aktivitet og er afgørende for at kunstlyset kan spille naturligt sammen med det skiftende dagslys.
Dagslys er en af de ting tegnestuen PETER FYLLGRAF arbejder grundigst med i alle projekter – fra de første skitser til de endelige detaljer. Arkitekt MAA og indehaver Peter Fyllgraf er uddannet fra Royal College of Art i London og Det Kongelige Akademi og har arbejdet med lyset som et centralt arkitektonisk redskab igennem en årrække af konkrete projekter.
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)