Når man bevæger sig ind i arbejdet med at renovere et sommerhus skal man starte med at spørge sig selv hvad huset egentlig skal kunne og også hvad du ønsker af det. Et sommerhus er jo et sted hvor vi søger tilbage til noget mere oprindeligt og derfor bør arkitekturen understøtte denne bevægelse mod det mere enkle. Det enkle liv. Det forholder sig nemlig sådan at vi i sommerhuset tit accepterer de her løsninger som vi aldrig ville vælge derhjemme og det er netop her charmen ligger. Et sommerhus skal nemlig ikke have den samme komfort som der hjemme, men det skal i mine øjne have noget andet, som måske handler mere om råhed, hygge og sjæl - mere om det senere i artiklen. God læselyst.
Jeg kommer engang i mellem forbi de her huse hvor den oprindelige ånd er gået lidt tabt i forsøget på at gøre dem "fine" og her består vores opgave som arkitekter i at genfinde den rå ærlighed. En vellykket renovering handler - i mine øjne - om at fjerne det overflødige og lade de grundlæggende kvaliteter som udsigten og lyset og de taktile overflader træde frem. Det handler om at skabe rammer der inviterer til samvær fremfor isolation og hvor arkitekturen fungerer som en diskret baggrund for de minder man skaber. Det handler om at skabe nogle meget simple, men gode rammer som kan facilitere drømmen om det simple liv.
Nu tager vi den lige lidt ned - fra drømme og visioner til det mere jordnære. Nemlig juraen og regler. Det er nemlig afgørende at forstå at reglerne for sommerhuse er lidt anderledes end for helårsboliger og det gælder især når man vil ændre på bygningens fodaftryk eller anvendelse. Sommerhusloven dikterer blandt andet hvor meget man må bo i sit hus i vinterhalvåret og dette har direkte betydning for hvilke krav der stilles til isolering og tekniske anlæg. Hvis man ønsker at opgradere sit hus til noget der minder om en helårsbolig skal man være opmærksom på at kommunen ofte er meget restriktiv.
Herudover findes der i mange sommerhusområder lokalplaner der fastsætter præcis hvilke farver man må male sit hus og hvilke tagmaterialer der er tilladt. Det skyldes et ønske om at bevare områdets karakter og forhindre at sommerhusområderne udvikler sig til parcelhuskvarterer. Man skal derfor altid starte sin renoveringsproces med at nærlæse de tinglyste servitutter da de kan sætte en stopper for selv de smukkeste arkitektoniske visioner hvis de strider mod områdets DNA.
Flere af de sommerhuse vi renoverer og arbejder med er bygget i 1960’erne og 70’erne og de lider ofte under at være mørke med små vinduer og lave lofter. Transformationen af disse huse handler i høj grad om at åbne dem op mod naturen og bringe lyset ind. Vi arbejder ofte med at fjerne loftbeklædningen og føre lofterne helt op til kip hvilket øjeblikkeligt ændrer rumfornemmelsen fra det klaustrofobiske til det luftige.
En anden effektiv strategi er at udskifte små vinduer med store glaspartier der går helt til gulv hvilket visuelt fjerner barrieren mellem inde og ude. Det forholder sig nemlig således at det menneskelige øje søger mod horisonten og hvis vi kan trække havens farver helt ind i stuen så føles huset dobbelt så stort som det reelt er. Det kræver dog en præcis vurdering af husets statik idet de gamle konstruktioner ofte er dimensioneret meget spinkelt.
Materialevalget i et sommerhus skal kunne tåle at blive brugt og det skal kunne ældes med ynde uden det store vedligehold. Vi anbefaler ofte træsorter som cedertræ eller lærk til facaderne idet de med tiden får en smuk sølvgrå patinering der får huset til at falde i ét med landskabet. Indvendigt arbejder vi gerne med ubehandlet fyrretræ eller krydsfinér af birk for at skabe en varm og organisk atmosfære der dufter af ferie.
Når det kommer til gulve ser vi en bevægelse væk fra de hårde fliser og hen mod brede planker eller slebne betongulve der er behagelige at gå på med bare tæer. Ved at bruge natursten i køkkenet og på badeværelset tilføjer vi en tyngde der kontrasterer de lette trækonstruktioner. Det handler om at skabe en materialitet der taler til sanserne og som minder os om at vi befinder os et sted hvor naturen er tæt på.
En af de store tekniske udfordringer ved sommerhusrenovering er hvad man gør ved fugt og temperaturudsving. Da mange huse ikke opvarmes kontinuerligt gennem vinteren opstår der let problemer med skimmel og indelukket luft. Her er det afgørende at man vælger diffusionsåbne konstruktioner der lader huset "ånde" og at man etablerer en effektiv ventilation.
Vi foreslår ofte at installere en solcelledrevet ventilator eller en varmepumpe med frostsikringsfunktion der holder luften i cirkulation og sikrer en minimumstemperatur. Ved efterisolering skal man være meget påpasselig med dampspærren idet en forkert monteret folie kan indespærre fugten i træværket og føre til råd. Det forholder sig nemlig sådan at fysikken i et koldt sommerhus er fundamentalt anderledes end i et opvarmet parcelhus og det skal arkitekturen tage højde for.
I et sommerhus foregår livet i høj grad udenfor og derfor bør terrassen og haven tænkes ind som en integreret del af renoveringen. Vi designer ofte terrasser der bugter sig omkring huset så man altid kan finde en krog med læ og sol uanset vindretningen. Ved at bruge de samme materialer ude som inde skaber vi en flydende overgang der gør at uderummet føles som en naturlig forlængelse af stuen.
Udekøkkener og udendørs brusere er blevet ekstremt populære idet de understøtter det uformelle liv vi søger i ferien. Der findes intet mere luksuriøst end at skylle saltvandet af sig under åben himmel eller at tilberede aftensmaden mens man kigger ud over vandet. Det handler om at skabe zoner der indbyder til forskellig brug – fra de store fællesarealer til de små intime kroge hvor man kan trække sig tilbage med en bog.
Moderne komfort i sommerhuset kræver gennemtænkte tekniske løsninger der ikke dominerer visuelt. Vi ser en tendens til at bygherrer ønsker mere sofistikerede badeværelser og køkkener men udfordringen er ofte at de eksisterende kloaksystemer og el-installationer er forældede. En renovering er derfor det perfekte tidspunkt til at opgradere til mere miljøvenlige løsninger som for eksempel vandbesparende armaturer og intelligente lysstyringssystemer.
Man skal også overveje hvordan man håndterer regnvand på grunden da mange sommerhusområder har udfordringer med stigende grundvand og skybrud. Ved at etablere regnbede eller faskiner kan man sikre at vandet bliver på egen grund og samtidig skabe en spændende havearkitektur. Det forholder sig nemlig sådan at den tekniske infrastruktur skal fungere i harmoni med naturens egne kredsløb for at være bæredygtig på den lange bane.
Mange ønsker at gøre deres sommerhus mere energivenligt for at spare på varmeregningen og for at kunne bruge huset hele året. Udfordringen er her at bevare husets oprindelige lethed når man tilføjer tykke lag isolering. Vi arbejder ofte med udvendig isolering der efterfølgende beklædes med træ så man bevarer de indvendige detaljer og den rumlige højde.
Udskiftning af gamle ruder til moderne energiglas er en af de mest effektive investeringer man kan foretage men man skal passe på at de nye vinduesrammer ikke bliver for tunge og klodsede i udtrykket. Vi leder altid efter profiler der minder om de oprindelige så husets arkitektoniske balance ikke tipper. En energirenovering skal føles som en forbedring af komforten og ikke som en forråelse af husets æstetik.
Sommerhuse er ofte små og det kræver kreative løsninger at få plads til hele familien uden at det føles trangt. Vi bruger ofte indbyggede møbler som bænke med opbevaring eller alkover der kan fungere som både sovepladser og hyggekroge. Ved at udnytte hver eneste kvadratmeter intelligent kan man skabe et hus der føles rummeligt trods et begrænset areal.
Det handler også om at skabe visuel ro gennem en stram farvepalette og ved at minimere antallet af løse møbler. Når alt har sin faste plads og når blikket kan vandre frit gennem rummene opstår der en følelse af overskud. Compact living i sommerhuset handler ikke om at mangle noget men om at vælge det væsentlige og det er en disciplin som vi arkitekter elsker at forfine.
Hvor meget må jeg bygge til mit sommerhus?
Det afhænger af bebyggelsesprocenten i din lokalplan som typisk ligger mellem 10 og 15 %. Man skal dog også overveje afstanden til skel som ved sommerhuse ofte er 5 meter i stedet for de sædvanlige 2,5 meter.
Må jeg bo i mit sommerhus hele året?
Som hovedregel må man kun bo i sit sommerhus i sommerhalvåret (marts til oktober). Pensionister der har ejet huset i et år har dog ret til at bo der hele året men huset skal stadig overholde visse tekniske krav.
Hvad koster det at få en arkitekt til at tegne en sommerhusrenovering?
Prisen varierer men regn med at arkitektydelserne udgør omkring 10-15 % af det samlede budget. Det inkluderer ofte alt fra de første skitser til myndighedsbehandling og detaljetegninger.
Skal jeg søge om byggetilladelse til en indvendig renovering?
Hvis du ikke ændrer på de bærende konstruktioner eller udvider boligarealet kræves der normalt ikke byggetilladelse. Dog skal ændringer i tekniske anlæg ofte anmeldes og overholde gældende regler.
Hvilke materialer er mest vedligeholdelsesfrie til facaden?
Zink og visse træsorter som cedertræ kræver minimal vedligeholdelse udover almindelig rengøring. Malet træ kræver derimod behandling hvert 5.-8. år afhængigt af placeringen.
Kan jeg få dispensation fra lokalplanens krav til farvevalg?
Det er meget svært at få dispensation fra æstetiske krav i en lokalplan idet kommunen ønsker at bevare et ensartet udtryk i området. Det kræver meget stærke arkitektoniske argumenter.
Er det billigere at bygge nyt end at renovere et gammelt sommerhus?
Ofte kan en gennemgribende renovering prismæssigt nærme sig et nyt hus men renoveringen bevarer en sjæl og en placering på grunden som man ofte ikke kan genskabe ved nybyggeri.
Hvad gør jeg hvis mit sommerhus ligger inden for strandbeskyttelseslinjen?
Her er reglerne ekstremt stramme og enhver udvendig ændring eller udvidelse kræver dispensation fra Kystdirektoratet hvilket er meget svært at opnå.
Hvordan sikrer jeg mit sommerhus mod indbrud gennem store glaspartier?
Man kan vælge lamineret sikkerhedsglas og specialbeslag på døre og vinduer. Desuden kan man integrere diskrete alarmsystemer der fungerer via det mobile netværk.
Hvorfor dufter gamle sommerhuse ofte af "sommerhus"?
Det er ofte en blanding af gammelt træ og fugt. En god renovering med fokus på ventilation og moderne materialer vil fjerne denne lugt og skabe et friskere indeklima.
I tegnestuen PETER FYLLGRAF arbejder vi med en stor respekt for den danske sommerhustradition kombineret med en lyst til at forny den. Peter Fyllgraf har gennem årene hjulpet utallige familier med at transformere deres fristeder så de matcher en moderne livsstil uden at miste forbindelsen til naturen. Med sin baggrund fra Royal College of Art i London har han et skarpt øje for hvordan lys og rumlighed kan optimeres selv på meget begrænset plads.
Vi tror på at den bedste arkitektur opstår i mødet mellem klientens drømme og stedets unikke karakter. Når vi arbejder med sommerhuse er vores mål altid at skabe løsninger der føles langtidsholdbare og som bringer glæde i mange generationer. Hos PETER FYLLGRAF får du en rådgiver der forstår at en sommerhusrenovering ikke bare handler om m2 men om at skabe rammen for det gode liv under åben himmel.
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)