Indholdsfortegnelse
Lad os starte med tallene for det er det spørgsmål der er sværest at besvare præcist men vigtigst at have et realistisk forhold til.
Et typehus fra en af de store leverandører – Huscompagniet, Husene Danmark, Boligexperten og lignende – koster i 2026 typisk 20.000–28.000 kroner per m² inklusiv moms for selve byggeriet, med standardvalg og en rimeligt konfigureret materialpakke. For et hus på 150 m² er det 3.000.000–4.200.000 kroner.
Et arkitekttegnet hus af tilsvarende størrelse med god materialkvalitet og en gennemtænkt planløsning koster typisk 30.000–45.000 kroner per m², altså 4.500.000–6.750.000 kroner for de 150 m². Det er en meromkostning på 1.500.000–2.500.000 kroner.
Det er en stor forskel, og den er reel. Men den forklares af flere faktorer end mange tror. En del af meromkostningen er arkitektens honorar – typisk 8–12 procent af byggesummen – der er et direkte tillæg til byggeprojektet. En anden del er de materialevalg der er truffet med henblik på holdbarhed og tidløshed snarere end på laveste kvadratmeterpris. Og en tredje del er de konstruktive løsninger der i et godt arkitekttegnet hus er tænkt med henblik på at optage fremtidige ændringer og tilpasninger på en måde som standardtypehusets rigide plantypologi ikke inviterer til.
Det er værd at beskrive præcist hvad typehuset ikke løser, fordi det afklarer hvornår meromkostningen ved det arkitekttegnede hus er meningsfuld og hvornår den er spildt.
Et typehus er designet til at fungere nogenlunde godt for mange forskellige familier på mange forskellige grunde. Det er den bedste sammenfatning af det og det er dens styrke og dens begrænsning på én gang. Det fungerer nogenlunde godt for mange. Det fungerer sjældent rigtigt godt for nogen.
Det typehus kan ikke tage udgangspunkt i din specifikke grund og de specifikke lysforhold den har. Det kan ikke tilpasse sig om du har en bred og lav grund eller en smal og lang. Det kan ikke indrette sig efter om din have er mod syd eller mod nord. Det placerer vinduer og rum efter sin interne logik og ikke efter grundens. Det er en generisk løsning sat ned på et specifikt sted og de to passer sjældent perfekt.
Det typehus kan heller ikke tage udgangspunkt i den specifikke families liv og prioriteringer. Det tilbyder standardrum i standardstørrelser med standardplacering. Det er et hus der er designet til en gennemsnitsfamilie der ikke eksisterer og som oftest kompromitteres på præcis de punkter der er vigtigst for den specifikke familie der bor i det.
Det er det spørgsmål der kan besvares empirisk og der er faktisk data at trække på. Analyser fra den danske ejendomsmæglerbranche viser konsekvent at arkitektonisk veldisponerede boliger med god dagslyskvalitet, logisk planløsning og holdbare materialer sælges hurtigere og til en relativ højere pris end tilsvarende boliger i standardudførelse.
Tallene er dog svære at isolere fordi "god arkitektur" og "god beliggenhed" tenderer til at gå hånd i hånd. Mange arkitekttegnede huse er i attraktive kvarterer og på veldisponerede grunde og det gør det metodisk vanskeligt at adskille effekten af arkitekturen fra effekten af beliggenheden.
Det der er relativt veldokumenteret er effekten af specifikke arkitektoniske egenskaber. Et ekstra badeværelse øger salgsprisen mærkbart i de fleste markeder. En god forbindende planløsning imellem køkken og have øger antallet af interesserede købere. Et bedre energimærke – der er direkte korreleret med isoleringsniveauet og dermed med bygningens kvalitet – øger salgsprisen med dokumenterede 50.000–200.000 kroner per energiklasse ved et spring op ad skalaen. Og boliger med synlig arkitektonisk kvalitet – original planløsning, særlige materialer, gennemtænkt dagslysstrategi – ligger i de fleste cases i den øverste tredjedel af markedet ved salg, ikke alene på grund af kvadratmetrene men på grund af det de giver.
Et af de mest håndgribelige afkast på en investering i god arkitektur er energimærket. Et veldesignet hus med korrekt orientering, god isolering og et gennemtænkt vinduesvalg kan nå energiklasse A eller B, mens et standardhus der er placeret uden hensyn til orienteringen typisk ender i C eller D med de nuværende krav.
Forskellen i driftsomkostning imellem A og D er mærkbar. Et hus i energiklasse A bruger typisk 40–60 procent mindre energi til opvarmning end et hus i klasse D af tilsvarende størrelse. For et hus på 150 m² svarer det i 2026 til en besparelse på 15.000–30.000 kroner per år afhængigt af energipriserne og opvarmningsformen. Over en 20-årig periode er det en besparelse på 300.000–600.000 kroner i nutidsværdi, som direkte reducerer meromkostningen ved det bedre byggede hus.
Energimærket er desuden i stigende grad et salgsargument der er direkte prissæt i markedet. Analyser fra Realkreditrådet og Boligsiden viser at et spring fra energiklasse D til B kan øge salgsprisen med 2–4 procent af boligens markedsværdi. For en bolig til 5 millioner kroner er det 100.000–200.000 kroner ekstra i salgspris.
Et af de argumenter for det arkitekttegnede hus der er sværest at prissætte men som på lang sigt er mest meningsfuldt er holdbarhedsargumentet. Et hus der er bygget med materialer valgt for deres holdbarhed og ikke for deres lave kvadratmeterpris kræver markant mindre vedligeholdelse og udskiftning over en 30–50-årig periode.
Cedertræ der kræver ingen vedligeholdelse i 30 år kontra trykkimpregneret fyr der kræver behandling hvert femte år. Mursten der holder i 100 år kontra fibercementplader der er udtjente efter 20–25 år. Vinduer i massivt mahogni eller eg der kan renoveres kontra PVC-vinduer der er en totaludskiftning. Disse forskelle akkumulerer sig over tid til beløb der i mange tilfælde overstiger meromkostningen ved at vælge de holdbare materialer fra begyndelsen.
Det er et synspunkt der er vanskeligt at kommunikere i en byggesagssammenhæng fordi de langsigtede besparelser er usynlige i det øjeblik man underskriver kontrakten. Det er som at sammenligne prisen på en god vinterjakke med prisen på at købe en ny jakke hvert år og tænke at man har sparet penge.
Det er vanskeligt at prissætte dagslys men det er let at beskrive hvad manglen på det koster. Et hus med dårlige lysforhold er et hus man bruger mere kunstig belysning i og dermed betaler mere i el-udgifter. Det er et hus der føles mørkere og mere indeklem, og dårlige lysforhold er en af de primære grunde til at folk ønsker at flytte, at de er nedslående og at de i den yderste konsekvens har negative sundhedseffekter i form af nedsat D-vitaminniveau og forøget risiko for vinterdepression.
Et arkitekttegnet hus der er designet med en bevidst dagslysstrategi – med den rigtige orientering af rummene, med vinduer der er placeret for at maksimere det nyttige dagslys snarere end for at minimere glasarealet i budgettet – giver et markant bedre dagslys end et standardhus der er placeret på grunden uden hensyn til orienteringen.
Det er en forskel man ikke kan se i et regneark men som man mærker tydeligt i hverdagen og som er en central del af det arkitekttegnede hus' afkast i form af livskvalitet.
Der er et afkast ved det arkitekttegnede hus som ingen mægler, ingen bank og ingen statistik kan sætte tal på, og det er det der i daglig tale kaldes glæde ved at komme hjem. Det er abstrakt men det er reelt og det er faktisk den primære begrundelse for at de fleste der vælger et arkitekttegnet hus gør det.
Et hus der er designet til de specifikke mennesker der bor i det, der er tilpasset den specifikke grund det stå på og det specifikke lys der er der, og der er bygget af materialer der ældes smukt snarere end grimt – det hus er noget man har lyst til at komme hjem til. Og det er noget man holder af snarere end noget man lever med.
Det er svært at opgøre i kroner og øre men det er nemt at genkende: spørg de mennesker der bor i arkitekttegnede huse om de fortryder det og svaret er næsten aldrig ja.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA og driver tegnestuen PETER FYLLGRAF med speciale i tilbygninger, sommerhuse og ombygninger for private bygherrer. Ønsker du en snak om hvad et godt arkitektonisk projekt konkret kan betyde for din bolig og din økonomi er du altid velkommen til at tage kontakt. Vi tilbyder en uforpligtende indledende samtale der giver dig et klart billede af mulighederne.
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)