Denne artikel er oprindeligt skrevet i 2022 og er opdateret i april 2026 med ny viden om LCA-krav, materialeudvikling og erfaringer fra konkrete projekter.
Indholdsfortegnelse
Når man taler om vinduer i forbindelse med et bolig- eller sommerhusprojekt er samtalen ofte reduceret til et spørgsmål om pris og energiklasse. Det er forståeligt nok for vinduer er jo dyre og energikravene er konkrete og målbare. Men det er også en lidt for snæver måde at tænke vinduer på, fordi vinduer er et af de mest arkitektonisk afgørende elementer i en bygning – de bestemmer, hvordan lyset falder, hvilken forbindelse huset har til det omkringliggende terræn, og hvordan bygningen opleves både udefra og indefra.
Et vindue er ikke bare en hul i en væg. Det er en beslutning om, hvad huset skal kigge mod, hvad det skal lade ind og hvad det skal holde ude, og i tilbygninger og sommerhuse, som jeg primært arbejder med, er netop disse beslutninger afgørende for, om projektet ender som noget, man er virkelig glad for at opholde sig i, eller noget man lever med uden at det rigtig åbner sig mod stedet.
Det første råd, jeg giver til bygherrer, der er ved at vælge vinduer, er at begynde med placeringen og ikke med produktet. Hvilken retning vender vinduet? Hvad ønsker man, at det skal indramme? Hvor højt skal det sidde i væggen, og hvad er forholdet mellem glasareal og karm? Disse spørgsmål er arkitektoniske, og de bør besvares, inden man overhovedet begynder at kigge på leverandørkataloger.
I et sommerhus på Mols Bjerge, som vi arbejdede med i 2025, var vinduesplaceringen en af de vigtigste beslutninger i hele projektet. I stedet for at åbne huset generelt mod det bakkede landskab arbejdede vi med specifikke, præcist placerede åbninger, der indramme udvalgte kig, hvor udsigt, lys og rum spiller sammen på en måde, der forstærker oplevelsen af stedet. Det resulterede i færre vinduer end en standardløsning ville have givet, men i til gengæld langt mere kraftfulde og stemningsfulde rum.
Omvendt var det i langhuset i Odsherred, som vi afsluttede i 2026, store glaspartier mod vest i opholdsrummet et centralt greb – ikke fordi mere glas altid er bedre, men fordi den direkte relation til fyrreskovens lys og årstidernes skiften var hele pointen med husets placering og disponering.
Træ er og forbliver det bedste udgangspunkt for vinduer i private boliger og sommerhuse, og det gælder både æstetisk, konstruktivt og i et bæredygtighedsperspektiv, forudsat at man vælger FSC-certificeret træ fra ansvarligt drevne skove og en træsort med tilstrækkelig holdbarhed. Hurtigtvoksende træsorter som fyr og gran er billigere, men langt mere udsatte for fugt og biologisk nedbrydning, særligt i det danske klima og endnu mere i kystnære sommerhusbyggerier. Hårde træsorter som mahogni, eg og lærk er markant mere holdbare og giver vinduer, der kan holde i mange årtier med minimal vedligeholdelse.
Aluminium er et godt valg, når man ønsker meget slanke rammer og et mere minimalistisk udtryk, og det er en fremragende løsning i tilbygninger med store glaspartier, hvor konstruktionens selvvægt og skalaen stiller krav til rammernes styrke. Aluminiums primære ulempe er den energikrævende produktion, men det opvejes til dels af materialets meget lange levetid og høje genanvendelighed. Det vigtigste er at vælge producenter, der anvender genanvendt aluminium og prioriterer lav U-værdi i rammekonstruktionen.
PVC er det valg, jeg sjældent anbefaler i arkitektoniske projekter. Det er billigt og vedligeholdelsesfrit, men det er fremstillet af olieprodukter, det ældes visuelt på en måde, der ikke er smuk, og det giver et udtryk, der sjældent passer til den type projekter, vi arbejder med hos Peter Fyllgraf.
U-værdien er det tal, der angiver vinduets isoleringsevne, og jo lavere den er, desto bedre isolerer vinduet. For nye boliger og tilbygninger gælder i dag krav om, at vinduer og glaspartier lever op til energirammerne i Bygningsreglementet BR18, og fra juli 2025 er der indført yderligere LCA-krav, der også tager vinduernes klimaaftryk i produktionsfasen med i beregningen.
I praksis betyder det, at et vindue med en god U-værdi og et lavt klimaaftryk fra produktionen ikke længere er en luksus, men et krav. Det er faktisk en positiv udvikling, fordi det tvinger markedet til at udvikle bedre produkter og tvinger bygherrer og arkitekter til at tænke helhedsorienteret om materialernes samlede livscyklus.
Solfaktoren er et andet tal, man bør forholde sig til, særligt i sommerhuse og i huse med store sydvendte glaspartier. En høj solfaktor lukker meget sollys ind, hvilket er en fordel om vinteren, men kan føre til overophedning om sommeren, særligt i rum med begrænset ventilation. I de fleste private projekter arbejder vi med en balance mellem en lav U-værdi og en solfaktor, der er afstemt med rummets orientering og anvendelse.
Det er et af de emner, jeg taler mest om med bygherrer, der overvejer en tilbygning eller et nyt sommerhus, fordi det er dér, de fleste fejl opstår, og dér, de fleste muligheder forpasses. Store vinduer giver ikke automatisk gode rum. Præcist placerede vinduer, der er afstemt med rummets funktion, orienteringen og det, man ønsker at indramme, giver gode rum.
Et ovenlysvinduer i overgangszonen mellem et eksisterende hus og en tilbygning kan løse et dagslysproblem, der ellers ville gøre den indre del af planen mørk og tung – og det kan samtidig markere overgangen arkitektonisk som et lysgivende element, der skaber identitet i netop det punkt, hvor gammelt og nyt mødes. Det er ikke en dyr løsning, men det kræver, at man har tænkt det igennem tidligt.
Hjørnevinduer, der eliminerer hjørnepillen og giver huset en anderledes og mere åben relation til omgivelserne, er et greb, der opleves markant stærkere end det ser ud på en plantegning. Og den simple prioritering af et større vindue mod det rigtige verdenshjørne frem for mod det forkerte kan ændre et rums kvalitet fundamentalt.
Sommerhuse i kystnære områder stiller ekstra krav til vinduer, fordi salt luft og fugt accelererer nedbrydningen af materialer markant. I disse projekter er en ting afgørende: at vælge vinduer, der er designet og behandlet til at klare den eksponering, og at detaljere inddækning og fuger på en måde, der ikke giver vandindtrængning over tid.
Trævinduer i kystnære projekter bør have en overfladebehandling, der er robust nok til at tåle saltpåvirkningerne, og de bør vedligeholdes jævnligt, typisk hvert tredje til femte år afhængigt af eksponeringen. Aluminiumsvinduer klarer sig som udgangspunkt bedre i disse miljøer, fordi aluminium er korrosionsbestandigt og ikke kræver overfladebehandling.
I sommerhuset ved Jammerbugten, som vi arbejdede med i 2023, var netop dette hensyn centralt. Her valgte vi vinduer med aluminium udvendigt og træ indvendigt – en kombination, der giver det bedste fra begge materialer og er en meget udbredt og velfungerende løsning i den type klimatisk eksponerede byggeri.
Fra den 1. juli 2025 trådte nye klimakrav i kraft for byggerier over en vis størrelse, og selv om de primært retter sig mod nybyggeri over 1.000 m², er de et signal om den retning, hele byggeriet bevæger sig i. LCA – Life Cycle Assessment – er en metode til at beregne en bygnings samlede klimaaftryk over hele dens levetid, fra materialernes produktion over brug til nedrivning og bortskaffelse.
For private boligprojekter og sommerhuse er LCA-kravet endnu ikke obligatorisk, men det giver alligevel god mening at tænke i disse baner, dels fordi det leder til bedre og mere holdbare materialebeslutninger, og dels fordi det sandsynligvis bliver lovpligtigt også for den mindre skala i løbet af de kommende år.
I praksis betyder det for vinduesvalget, at man bør prioritere materialer med dokumenteret lavt klimaaftryk i produktionsfasen, lang forventet levetid og høj genanvendelighed ved endt levetid. Det er præcis de parametre, der taler for certificeret hårdt træ og genanvendt aluminium frem for billige løsninger med høj produktionsemission og kort holdbarhed.
Velfac er en af de mest udbredte producenter i det danske marked og tilbyder FSC-certificeret træ kombineret med aluminium i energieffektive løsninger, der passer til en bred vifte af projekttyper. Rationel er ligeledes stærke på bæredygtighed og har et bredt sortiment, der dækker alt fra klassiske trævinduer til mere avancerede kombinationsløsninger. Kastrup Vinduet er for dem, der søger et mere håndværksmæssigt og skræddersyet produkt, og de arbejder udelukkende med FSC-certificeret træ i en bred palette af træsorter og overfladebehandlinger.
Det er vigtigt at understrege, at vi på tegnestuen ikke har kommercielle aftaler med nogen af disse producenter – nævnelsen er udelukkende baseret på egne erfaringer fra konkrete projekter og offentligt tilgængelig information om deres produkter og certificeringer.
Én af de hyppigste fejltagelser i tilbygningsprojekter er, at vinduer i tilbygningen vælges uafhængigt af vinduerne i det eksisterende hus, fordi de er på forskellig leverandør eller fordi man ønsker at opdatere til en nyere type. Det kan virke som en praktisk løsning, men resultatet er næsten altid, at tilbygningen og det eksisterende hus visuelt taler to forskellige sprog, og det forstyrrer helheden markant.
Det betyder ikke, at vinduerne skal være identiske. Men proportioner, rammestørrelser, træktyper og overfladebehandlinger bør enten følge det eksisterende nøje eller afvige på en bevidst og konsekvent måde, der giver tilbygningen en klar, selvstændig identitet. Det halvhjertede midterstade – hverken det ene eller det andet – er altid det sværeste at forsvare arkitektonisk.
Når vinduer udskiftes, er den rette håndtering af de gamle en del af det samlede bæredygtighedsregnskab. I Danmark er byggeaffald, herunder vinduer, underlagt krav om sortering og miljøvenlig behandling, og de skal afleveres på en godkendt genbrugsstation eller modtages af en registreret affaldsbehandler.
Hvis vinduerne er i god stand – og det er overraskende mange ældre trævinduer faktisk, særligt dem fra 1950'erne og 1960'erne, der er lavet af hårdttræ med god overfladebehandling – kan de med fordel sælges videre, doneres til genbrugsprojekter eller genudsættes i andre sammenhænge. Originalvinduer fra ældre huse har en håndværksmæssig kvalitet og en patina, der er nærmest umulig at reproducere med nye produkter.
Det korte svar er: tidligst muligt, helst inden du har talt med nogen leverandør. Vinduesbeslutninger, der træffes tidligt i projektets skitsefase, giver mulighed for at integrere dem som et arkitektonisk greb frem for som et indkøb, der kommer sidst i processen.
Her på tegnetsuen taler vi altid om vinduer i skitsefasen, fordi det er her, placements, formater og relationen til det øvrige formsprog fastlægges. Det er langt billigere at ændre en vinduesplacering på en skitse end at konstatere efter godkendt myndighedsprojekt, at den store sydvendte glasflade skaber overophedning, eller at vinduerne ikke kommunikerer godt med det eksisterende hus.
Artiklen er skrevet af Peter Fyllgraf, arkitekt MAA cand.arch, indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF med speciale i tilbygninger, sommerhuse og ombygninger for private bygherrer. Sidst opdateret april 2026. Kontakt: peterfyllgraf.dk
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)