Denne artikel er oprindeligt udgivet i 2022 og er opdateret i april 2026 med ny viden om klimatilpasning, havens relation til arkitektur og erfaringer fra konkrete projekter.
Indholdsfortegnelse
Der er en tendens i dansk boligarkitektur til at behandle haven som et efterspil – noget man tager stilling til, når huset er færdigt og håndværkerne er rejst. Det er en forståelig prioritering i en byggeproces, der er presset på tid og økonomi, men det er alligevel en fejl, fordi haven i de fleste private boliger og særligt i sommerhuse er en integreret og afgørende del af den samlede oplevelse af stedet.
I de projekter, vi arbejder med hos på tegnestuen – tilbygninger til enfamiliehuse, sommerhuse i skov- og kystlandskaber, annekser og fritstående strukturer på private grunde – er havens logik og karakter altid en del af de tidlige analyser. Ikke fordi vi er havearkitekter, men fordi et hus, der vender ryggen til haven, er et dårligere hus end et, der åbner sig mod den, og det valg træffes i skitsefasen, ikke bagefter.
Den mest præcise måde at forstå havens arkitektoniske rolle på er at betragte den som husets femte facade – det rum, man ser fra stuens glasdøre, der rammes af morgenlyset fra den side, man ikke tænkte over da man planlagde vinduesplaceringerne, og som giver huset dets forankring i terrænet og omgivelserne.
En have, der er planlagt uden reference til huset, giver sjældent den sammenhæng og ro, man ønsker. Og omvendt: et hus, der er tegnet uden reference til havens karakter, orientation og eksisterende beplantning, går glip af ressourcer, der er tilgængelige og gratis, men som kræver, at man lægger mærke til dem.
I langhuset i Odsherred, som vi afsluttede i 2026, var netop relationen til den omgivende fyrreskov det bærende arkitektoniske udgangspunkt. Huset er hævet over terræn og beklædt med mørke materialer, der lader det træde tilbage i skovens skygger. Verandaen rundt om huset skaber en overgangszone – hverken inde eller ude – der giver mulighed for ophold i skoven, selv når vejret er omskifteligt. Det er i bund og grund en havedisposition: beslutningen om, hvordan huset møder det grønne, er truffet som en del af arkitekturen og ikke som et tillæg.
Det danske klima er ikke nådigt mod planter, der er valgt udelukkende på baggrund af et billede i et katalog. Vi har hurtige temperaturskift, perioder med tørke efterfulgt af intense regnhændelser, havgus i kystnære områder og lange perioder med lave lysforhold. De planter, der klarer sig bedst her, er ikke overraskende de hjemmehørende, der har udviklet sig i præcis disse betingelser over tusinder af år.
Birk er hurtigtvoksende og nøjsom og giver en let og levende transparens i en have, der ønsker at beholde en forbindelse til det omgivende landskab. Almindelig røn er smuk hele året og er en af de mest fugle- og insektvenlige træer i den danske flora. Hassel er et must i en have med ambitioner om biodiversitet og er særdeles taknemmelig at arbejde med som strukturerende element. Hyld er bemærkelsesværdigt robust i kystnære situationer og tåler det saltholdige havgus, der slider hårdt på andre planter. Hvidtjørn er klassikeren som læhegn og beskytter mere sårbare planter bag sig med en effektivitet, ingen konstrueret skærm kan matche.
Stauder som iris, hjortetrøst og de mange varianter af vilde blomster, der egner sig til den danske have, er langt mere end dekoration – de er funktionelle elementer i en have, der ønsker at understøtte det lokale insekt- og fugleliv og klare sig med minimal vanding og pleje. En stramt klippet græsplæne er i biodiversitetsperspektiv en ørken, og det er en erkendelse, der heldigvis er ved at vinde indpas i den måde, vi tænker private haver på.
Lokal afledning af regnvand – LAR – er ikke kun et teknisk krav i mange kommuners spildevandsplaner, det er også et arkitektonisk og havedesignmæssigt greb, der kan berige haven markant, når det håndteres med omtanke frem for som en nødvendig gene, der skal gemmes af vejen.
Et regnvandsbed er en udgravet lavning, der ledes regnvand til fra tag eller befæstet areal, og hvorfra vandet langsomt siver ud i den omgivende jord. Planteret med robuste, vandtolerante planter som iris, hjortetrøst eller siv skaber det en visuel og biologisk berigelse af haven, et sted med en anderledes og mere dynamisk karakter end den resterende beplantning, og et element, der faktisk bidrager til at genoplade grundvandet frem for at sende det videre til det kommunale kloaksystem.
Faskiner er den underjordiske variant, der fungerer efter samme princip, men uden den visuelle tilstedeværelse. Det er en løsning, der egner sig, når man ønsker at beholde en ensartet haveflade, og den er særligt relevant i bygrunde og parcelhusgrunde, hvor arealet er begrænset. Permeable belægninger – græsarmeringssten, porøse fliser, stabilgrus – er en enkel og effektiv løsning, der reducerer den befæstede andel af grunden og lader regnvandet sive direkte ned.
Terrassematerialer er et af de valg i en have, der har størst indflydelse på helhedsindtrykket, og det er også et af de valg, der oftest træffes for hurtigt eller på et for snævert grundlag. Prisen og det umiddelbare visuelle udtryk dominerer, mens holdbarhed, vedligeholdelseskrav og materialeærlighed sjældent indgår med tilstrækkelig vægt.
Robinie er en af de mest holdbare og bæredygtige træsorter til terrasser i dansk klima. Det er et hjemmehørende europæisk træ med en naturlig imprægneringsevne, der gør det ekstremt modstandsdygtigt over for fugt og biologisk nedbrydning – og det kræver ingen kemisk imprægnering. Thermoask er varmebehandlet asketræ, der har fået reduceret sin fugtoptagelse markant, og som er et udmærket valg i de situationer, hvor robinie er for hårdt eller for dyrt.
Cortenstål til afgrænsninger, plantekasser og rumdelere er et materiale, der ældes smukt og passer meget godt til den type naturmateriale-æstetik, der præger mange af de sommerhus- og boligprojekter, vi arbejder med. Det er vedligeholdelsesfrit, det patinerer over tid til en varm rust-tone, og det giver en præcis og ren afgrænsning i haven.
Et sommerhus i skoven eller ved kysten stiller helt andre krav til haveanlægget end en villa i et parcelhuskvarter. Her er det første og vigtigste princip at forstå og respektere det eksisterende – den naturlige beplantning, terrænet og de mikroklimamæssige forhold på netop denne grund – inden man beslutter, hvad der skal tilføjes eller ændres.
I mange sommerhusområder er der lokalplaner, der begrænser, hvad man må fjerne af eksisterende beplantning og kræver, at ny beplantning er i overensstemmelse med områdets karakter. Det er ikke en hindring, men en retningslinje, der som oftest peger i den rigtige arkitektoniske retning: mod det enkle, det stedstilpassede og det, der ikke konkurrerer med omgivelserne.
Det sommerhus, der bruger sin have som en forlængelse af det omkringliggende landskab frem for at anlægge noget, der radikalt adskiller sig fra det, er langt lettere at bo i, lettere at vedligeholde og ælder sig langt smukkere over tid.
Tilbygninger og haver hænger tættere sammen, end mange tænker over i planlægningsfasen. En tilbygning, der er placeret uden reference til havens kvaliteter – dens orienteringer, dens eksisterende beplantning, dens lysmæssige særtræk – risikerer at forringes af haven og forringe den.
I projektet på Belsmosevej i Højby, som vi arbejdede med i 2026, var havens forbindelsesprincip et centralt element i planløsningen. Den gennemgående gang med forbindelser til haven i begge ender er ikke blot en funktionel løsning, der skaber orienterbarhed i huset – den er en arkitektonisk beslutning om, at haven skal opleves fra mange steder i huset og at bevægelsen gennem huset skal have den grønne omgivelse som en konstant reference.
Terrassebelægning imellem et sommerhus og et anneks er et andet eksempel på dette – den belægning er ikke bare et praktisk tørstøvleforløb, den er et skabt rum imellem to bygninger, der definerer relationen og skaber et uderum med sin egen karakter.
Et af de mest effektive greb til at styrke havens tilstedeværelse inde i huset er ovenlysvinduer, der lader himmellys og bevægende trækroner blive en del af rummets udtryk. I ferieboligerne ved Arresø, som vi arbejdede med i 2022, er netop dette greb centralt: ovenlysvinduer over køkkenerne lader dagslyset filtrere ned gennem løvkronerne og giver et lys, der er levende og varierende på en måde, intet facadevindue kan matche.
Store glasfacader og glasdøre mod haven er indlysende vigtige for relationen, men det er den præcise placering og størrelse, der afgør, om de fungerer. Et glasparti, der er vendt mod det forkerte verdenshjørne, kan skabe problemer med overophedning om sommeren og kedelig grå damp om vinteren. Et glasparti, der er vendt mod den rigtige del af grunden og er afstemte med rummets funktion, giver et årsrundtfungerende og givende rum.
De seneste år har vist, at det danske klima er i forandring på en måde, der har konkrete konsekvenser for, hvilke planter der trives, og hvilke udfordringer haver og grunde møder. Mere intense regnhændelser kræver bedre regnvandshåndtering. Varmere somre kræver, at man tænker mere strategisk med skygge og vandressourcer. Og mildere vintre ændrer, hvilke planter der klarer sig og hvilke, der nu er mulige, men som til gengæld tiltrækker insekter og skadedyr, der ikke tidligere var et problem i Danmark.
Det er en udvikling, der taler for at lægge endnu mere vægt på hjemmehørende, robuste plantevalg og for at designe haver med en vis resiliens, der ikke er sårbar over for ekstreme vejrhændelser.
Haveplanlægning er traditionelt en opgave for havearkitekter og landskabsarkitekter, og det er selvfølgelig korrekt. Men i de projekter, vi arbejder med, er der en fase, der går forud for den egentlige haveplanlægning, og det er den fase, der handler om, hvordan huset og haven forholder sig til hinanden: hvilke sider af huset åbner sig mod hvilke dele af grunden, hvor placeres terrassen, og hvordan bruges eksisterende beplantning som et aktivt arkitektonisk element.
Det er spørgsmål, vi arbejder med i skitsefasen, og de afgørende for, at det efterfølgende haveanlæg kan skabe den sammenhæng, der giver huset og grunden en samlet, rolig kvalitet.
Artiklen er skrevet af Peter Fyllgraf, arkitekt MAA cand.arch, indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF med speciale i tilbygninger, sommerhuse og ombygninger for private bygherrer. Sidst opdateret april 2026. Kontakt: peterfyllgraf.dk
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)