Der er noget særligt ved et godt sommerhus. Ikke nødvendigvis noget stort eller noget dyrt, men noget der bare fungerer der i landskabet, hvor det åbner sig mod lyset på de rigtige tidspunkter af dagen og der giver en fornemmelse af at alt det unødvendige er skåret væk og kun det der virkelig tæller er tilbage.
Sommerhuset er nemlig et hus med strenge rammer. Bebyggelsesprocenten er typisk lav. Grundene er ofte kuperede eller skovdækkede. Og klimaet – det nordjyske, det sjællandske kystklima, skoven der knager i blæst – er ikke det middelhavsklima som mange af de (Pinterest)billeder man henter inspiration fra antager. Præcist de strenge rammer er det der gør sommerhusarkitektur til en disciplin der fortjener mere seriøs opmærksomhed end den ofte får.
Indholdsfortegnelse
Det er et spørgsmål der har mange svar men ét centralt princip: et godt sommerhus er et hus der passer til stedet det er placeret på og til det liv der leves der. Det er ikke nødvendigvis et hus med mange rum og mange kvadratmeter, men det er et hus med den rigtige disponering, det rigtige lys og den rigtige relation til det omkringliggende landskab.
I praksis betyder det at de bedste sommerhuse næsten altid er dem der er begyndt med en grundig analyse af grunden – ikke som et areal med en masse regler men som et sted med egenskaber. Hvilken retning åbner grunden sig mod? Hvor er udsigten bedst? Hvor er der naturlig læ for den fremherskende vindretning? Er der eksisterende træer der kan integreres i projektet frem for at fældes? Og hvad er det særlige ved netop dette sted som huset bør forstærke snarere end ignorere?
Det er den analyse der er arkitektens vigtigste bidrag i de tidlige faser. For bygherren ser typisk sin grund som et areal med et antal regler. En arkitekt ser grunden som et sted med potentialer.
Sommerhusgrunde er reguleret anderledes end parcelhusgrunde og det er vigtig viden inden man begynder at tegne. De vigtigste forskelle handler om bebyggelsesprocent, afstandskrav og sommerhusområdernes særlige planbestemmelser.
Bebyggelsesprocenten i sommerhusområder er som udgangspunkt 15 procent, mod 30 procent for parcelhuse. Det er en markant forskel der i praksis betyder at en sommerhusgrund på 2.000 m² kun giver ret til at bebygge 300 m². Inklusiv udhuse, carporte, overdækkede terrasser og eventuelle annekser.
Afstandskravet til skel er 5 meter i sommerhusområder, mod 2,5 meter for parcelhuse. Det er et krav der har stor indflydelse på hvort tilbygninger og annekser kan placeres og som typisk er strengere reguleret end Bygningsreglementets generelle krav.
Derudover er mange sommerhusområder dækkede af lokalplaner og deklarationer der stiller specifikke krav til tagform, materialer, farver og bygningshøjde. Det er krav der varierer enormt fra område til område og som kan gøre det umuligt at realisere et projekt der ellers ser simpelt ud. Kontroller altid lokalplanen og tingbogen for din grund inden du eller arkitekten tegner noget som helst.
Beregning af bebyggelsesprocenten er en øvelse der ofte overrasker sommerhusejere fordi mange af os kke helt er klar over hvad der tæller med. Bebyggelsesarealet er ikke kun selve sommerhuset – det er summen af alle overdækkede bygningsarealer på grunden, inklusiv carport, udhus, redskabsskur, overdækkede terrasser og eventuelle annekser.
Et sommerhus på 80 m² med en carport på 20 m² og et udhus på 10 m² har allerede bebygget 110 m². På en grund på 2.000 m² med 15 procent bebyggelsesprocent er det tilladte maksimum 300 m². Der er altså 190 m² til rådighed, og man kan måske bygge til med op til det beløb. Men på en grund på 600 m² er det tilladte maksimum 90 m², og man er allerede forbi det med de 110 m².
Det er præcis den slags beregning der bør udføres som noget af det første inden man overhovedet begynder at drømme om en tilbygning, fordi den fastlægger rammen for hvad der overhovedet er muligt.
Inden for de stramme rammer i et sommerhusområde er det arkitektoniske greb alt afgørende. De m2 man har til rådighed skal bruges præcist og der er ingen plads til rum der ikke fungerer.
Åbne planløsninger hvor køkken, spiseplads og opholdsrum er samlet i ét sammenhængende rum er det greb der konsekvent giver det bedste resultat i de små og mellemstore sommerhuse. Det samler familielivet et sted, giver rummet en skala der virker generøs selv ved lave kvadratmetertal og giver mulighed for at åbne huset mod terrænet med store glaspartier fra gulv til kip.
Loft til kip i det primære opholdsrum er et andet greb, der giver en rumlig generøsitet der ikke kan aflæses i en plantegning men som alle mærker når de træder ind. Kombinationen af et åbent plan og loft til kip med et sydvendt glasparti der når fra gulv til tagryggen er et af de mest effektive arkitektoniske greb i sommerhusarkitektur.
Halvåbne rum og overdækkede overgangszoner er et greb der er direkte informeret af det nordiske klima. Et sommerhus der kun kan bruges i fint sommervejr er et dårligt sommerhus. En overdækket terrasse, en veranda rundt om huset eller en markeret halvtag der skærmer for vestenvinden giver huset et form for mikroklima der gør huset brugbart i langt størstedelen af sæsonen, fra tidlig forår til sen efterår.
Lad os snakke om vinduer og åbninger. For et vindue der indrammer præcis det rigtige kig til havet, til skoven eller til en bestemt del af terrænet er mere værd end dobbelt så meget glas på den forkerte facade. Det er den type beslutning der kræver at man har analyseret grunden grundigt og ved hvad der er det særlige ved netop dette sted.
Orienteringen af sommerhuset er en af de vigtigste og mindst fleksible beslutninger. Den fastlægger hvilke rum der får morgensol og hvilke der får aftensol, og den bestemmer i høj grad om huset føles generøst og lyst eller mørkt og tungt.
Det primære opholdsrum bør som udgangspunkt orienteres mod syd eller sydvest. Det giver den direkte eftermiddagssol i de timer familien typisk er samlet og ikke mindst i den tidlige og sene del af sæsonen hvor solen er lavere og bidrager til opvarmning. Sydvendt glas kræver dog en form for solafskærmning om sommeren – et tagudhæng dimensioneret til den aktuelle breddegrad, udvendige persienner eller en overdækket terrasse der skærmer for den høje sommersol.
Soveværelserne er typisk bedst placeret mod øst for morgensolens skyld, eller mod nord hvor de forbliver kølige i sommervarmen og giver den bedste nattesøvn.
Ovenlysvinduer er i sommerhuse særlig effektive fordi de bringer himmellysets skiftende karakter direkte ind i rummene og giver det lys der ikke afhænger af hvad der sker udenfor på facaden. I et sommerhus der er omgivet af høje træer kan ovenlysvinduer være det eneste effektive middel til at bringe direkte dagslys ind i de indre dele af planen.
Sommerhusklima i Danmark er ikke skånsomt. Kystlandskabernes salt og fugt, skovens biologiske aktivitet, vinterstormenes påvirkninger og det faktum at huset i perioder står uopvarmet og uopsat – det stiller konkrete krav til materialerne der er anderledes end dem der gælder for en helårsbolig i en by.
Cedertræ er et af de materialer vi hyppigst bruger i sommerhusprojekter fordi det patinerer naturligt til en sølvgrå tone over tid, kræver ingen vedligeholdelse og har en taktil kvalitet der passer perfekt til naturomgivelserne i et sommerhuslandskab. Træet er naturligt modstandsdygtigt mod råd og biologisk nedbrydning og er et FSC-certificeret materiale med et godt bæredygtighedsregnskab. Vores tilbygnings- og renoveringsprojekt i Mols Bjerge fra 2025 er bygget med cedertræ hele vejen rundt.
Sortbrændt træ – inspireret af den japanske Shou Sugi Ban-teknik – er et andet populært valg der giver et markant og holdbart udtryk. Det kulstofhærdede lag på overfladen er naturligt modstandsdygtigt mod fugt, svamp og insekter og patinerer til en dyb grå-sort tone over tid. Det passer særligt godt til sommerhuse der søger en klar kontrast til det omgivende naturlandskab. Vi har endnu ikke lavet et sommerhus med denne facade, men jeg tænker det er et spørgsmål om det.
Tagpap er i vores optik det bedste tagmateriale til de fleste sommerhuse med fladt tag eller lav taghældning. Det er enkelt, holdbart, vedligeholdelsesfrit og giver en monolitisk karakter der er arkitektonisk stærk. Ved vores langhus i Odsherred har vi beklædt hele sommerhuset med tagpap. For sommerhuse med saddeltag er eternitskifer eller lertag de tidløse valg der passer til langt de fleste sommerhustyper.
Undgå materialer der kræver regelmæssig vedligeholdelse. Trykimprægneret fyr ser godt ud i starten men begynder at vise sin utilstrækkelige holdbarhed relativt hurtigt i et aggressivt kystklima - derudover er det også skidt for miljøet. Hvid- eller pastelmalet facadeplader krydser hurtigt grænsen fra frisk til slidt og kræver replikering med få års mellemrum.
Mange sommerhuse der er opført fra 1950'erne til 1970'erne er bygget efter datidens standarder for plads og funktion, og de afspejler ikke nutidens familieliv. Sommerhuse fra den periode er typisk kendetegnet ved en kompakt og afsluttet form der er svær at tilbygge direkte uden at forstyrre den arkitektoniske logik. En bungalow med pyramidetag kan meget vanskeligt tilbygges direkte – dens form er designet til at stå som den er. Et traditionelt længehus kan derimod tilbygges direkte i sin ene ende med god effekt, forudsat at tagformen videreføres præcist.
Den tilbygning der næsten altid fungerer bedst til et sommerhus er den der tager udgangspunkt i husets eksisterende logik og enten forlænger den eller supplerer den med et klart og veldefineret nyt volumen. Den tilbygning der næsten aldrig fungerer er den der forsøger at efterligne det eksisterende halvhjertet eller der introducerer elementer som huset ikke kan bære.
Et alternativ til en tilbygning der er særlig relevant i sommerhussammenhæng er et fritstående anneks. Det er en separat bygning på grunden der kan fungere som gæsteværelse, teenageafdeling, sauna, kontor eller hvad som helst andet det nuværende hus ikke kan tilbyde. Fordelen ved annekset er at det ikke kræver samme arkitektoniske præcision i relation til det eksisterende hus som en direkte tilbygning. Det kan stå med sin egen identitet og materialer og kan placeres på grunden der, hvor det giver bedst mening i relation til sol, udsigt og terræn.
Ulemperne er de strengere afstandskrav i sommerhusområder (5 meter til skel) der begrænser hvor det kan placeres, og det faktum at det tæller fuldt med i bebyggelsesprocenten. Et anneks på 25 m² på en grund der er tæt på maksimum bebyggelsesprocent er måske ikke muligt.
Annekser i træskeletkonstruktion funderet på jordskruer er en særlig interessant løsning der minimerer indgrebet i grunden, er hurtig at opføre og kan begrunde i et godt bæredygtighedsregnskab fordi funderingen er reversibel og konstruktionen let. Mulighederne er meget - dette var blot en kort indføring. Held og lykke med jeres projekt.
Tegnestuen PETER FYLLGRAF arbejder med sommerhusprojekter i hele Danmark – fra nybyggede sommerhuse i Nordjylland og Odsherred til tilbygninger og ombygninger ved Vejle Fjord og på Mols. Arkitekt MAA Peter Fyllgraf er uddannet fra Royal College of Art i London og har erfaring fra tegnestuer som Dorte Mandrup og WERK. Kontakt os for en uforpligtende snak om dit sommerhusprojekt.
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)