Annekset ligger på en sommerhusgrund tæt ved Møns Klint. Som en hilsen til klinten er annekset opført i bærende gasbetonblokke, hvis hovedbestanddel er kalk. Annekset og brugen af gasbeton skal ses som en udforskning af materialets potentiale, som er let at arbejde med, økonomisk overkommeligt, men samtidig er det porøst og fyldt med små lufthuller, hvilket gør, at det ikke kan stå ude uden nænsom overfladebehandling. Gasbetonen er derfor forseglet med en speciel coating, der lader muren ånde, men holder vandet ude. Fordelen ved denne løsning er, at man ikke kan se behandlingen og gasbetonen fremstår så rå og ærlig i sit udtryk som muligt.
Annekset fremstår med en ærlig og simpel facade, hvor de praktiske elementer er reduceret til et minimum. Af den grund er der et lille fald på alle tagflader, så vand ledes ned gennem en tagbrønd, hvilket gør tagrender unødvendige. Drypnæsen mellem betonkrans og gasbeton er malet gul som en måde at ophøje en ellers lavpraktisk bygningsdel til et ornament.
Annekset er bygget op omkring en ukompliceret geometri med plads til to soverum, som begge indeholder en entré med skabe, en seng og et arbejdsbord. Der er fokuseret på, at skabe intime rum, der åbner sig op i forskellige retninger gennem to ovenlysvinduer i hvert afsnit. Her kan man trække sig tilbage, ligge i sengen og betragte himlen og skyerne, der driver forbi.
Indenfor er gasbetonen oppudset og der er lagt et betongulv med en fin poleret overflade som kontrast til facadens rå betonkrans og sokkel.
.svg)