Det er det spørgsmål der stilles til en arkitekt hurtigst og besvares mindst præcist. Hvad koster det? Og meningen bag spørgsmålet er sjældent kun et spørgsmål om tal – det er et spørgsmål om om det er pengene værd, om man kan gøre det billigere et andet sted og om der er en forskel på det man betaler for og det man faktisk får.
Det fortjener et ærligt svar. Ikke med runde tal og generelle forbehold, men med den præcision som et spørgsmål om økonomi kræver, og med den faglige kontekst der gør det muligt at vurdere tallene korrekt. For prisen på et arkitekttegnet hus er ikke bare en byggepris med et arkitekthonorar lagt ovenpå. Det er en investering i en beslutningsproces der enten er gennemtænkt eller ikke er det, og forskellen imellem de to er langt større end forskellen imellem to kvadratmeterpriser.
Denne artikel forsøger at give et kvalificeret svar på hvad et arkitekttegnet hus koster med de tal der er realistiske i 2026 - og med en forklaring på hvad de dækker og med en diskussion om hvornår et arkitekttegnet hus er det rigtige valg og hvornår det måske ikke er.
Indholdsfortegnelse
Inden vi taler om priser er det måske nødvendigt at lige afklare hvad vi faktisk snakker om, fordi begrebet "arkitekttegnet hus" bruges på mange måder og ikke alle af dem dækker det samme.
I den snævre og præcise forstand er et arkitekttegnet hus et hus der er tegnet specifikt til en bestemt bygherre, en bestemt grund og en bestemt måde at leve på. Det er ikke en katalogvare tilpasset med farver og materialer. Det er ikke et standardhus fra et typehusfirma der tilbydes i ti varianter og sættes ned på enhver grund. Det er et hus der er designet fra grunden med udgangspunkt i netop dette sted, disse mennesker og disse prioriteringer – og det kræver en arkitekt der tager stilling til alt dette inden der tegnes en streg.
Forskellen er konkret og mærkbar, selv om den er svær at kommunikere på forhånd. Den mærkes i den måde lyset falder i soveværelset om morgenen, fordi vinduet er orienteret i den retning der er den rigtige for netop denne grund. Den mærkes i overgangen fra køkken til terrasse, der er udformet præcist til det liv familien lever og ikke til en gennemsnitsfamilies forestillede liv. Den mærkes i proportionerne og i det faktum at huset hviler naturligt i sit terræn frem for at være sat ned på det som en fremmedlegeme.
Det er ikke luksus for luksusskyld. Det er en præcision i løsningen der er umulig at opnå med en standardvare.
Lad os tage tallene direkte, fordi det er det artiklen her jo handler om.
Et arkitekttegnet hus i Danmark koster i 2026 typisk 30.000–55.000 kroner per m² inklusiv moms for selve byggeriet, afhængigt af størrelse, konstruktionsform, materialevalg, geografisk beliggenhed og ambitionsniveauet. Et hus på 150 m² i den mellemste kvalitetskategori – med gennemtænkt planløsning, gode men ikke eksklusive materialer og en konstruktion der er rationel og holdbar – koster typisk 4.500.000–6.000.000 kroner i ren byggesum.
Det er tal der overrasker mange, men det er bare dyrt at bygge. Og de overrasker fordi typehusfirmaerne markedsfører sig på lavere kvadratmeterpriser, typisk i niveauet 20.000–28.000 kroner per m², og fordi den naturlige sammenligning er imellem disse to tal. Men sammenligningen er ikke fair, fordi den ikke sammenligner æbler med æbler, og vi vender tilbage til det.
Hertil kommer arkitektens honorar, der for et nyt enfamiliehus typisk udgør 8–15 procent af den samlede byggesum. For et hus til 5 millioner kroner i byggesum er det 400.000–750.000 kroner i arkitekthonorar, fordelt over projektets varighed. Det er den post der hyppigst fremkalder ubehag og som oftest forsøges sparet, og det er som regel den post der giver den dyreste konsekvens hvis den spares forkert.
Dertil kommer ingeniørydelser – konstruktionsingeniør, energiberegner og i visse projekter geoteknisk rådgivning – der typisk udgør 3–7 procent af byggesummen yderligere, altså 150.000–350.000 kroner for et hus i den størrelsesorden.
Den samlede investering i et nyt arkitekttegnet hus på 150 m² med professionel rådgivning, god materialkvalitet og en gennemtænkt løsning lander realistisk i niveauet 5.500.000–8.000.000 kroner alt inklusiv, og det er de tal man bør kalibrere sine forventninger mod inden man begynder at tale med arkitekter.
Arkitekthonorar beregnes på to grundlæggende måder: som en procentsats af den samlede byggesum eller som en fast pris for definerede faser og leverancer. Begge modeller har fordele og ulemper og det er klogt at forstå begge inden man indgår aftale.
Procentbaseret honorar – typisk 8–15 procent af byggesummen – er den traditionelle model der har den fordel at den automatisk skalerer med projektets størrelse og kompleksitet. Den har den ulempe at den giver arkitekten en implicit interesse i at byggesummen er høj, om end de fleste seriøse arkitekter modvirker dette ved at have et klart fokus på at byggeøkonomien hænger realistisk sammen fra begyndelsen.
Fast pris per fase er en model der er vundet frem de seneste år og som giver bygherren en mere forudsigelig økonomi. Her aftales prisen for skitseforslaget, myndighedsprojektet og eventuelle efterfølgende faser separat, og bygherren ved præcis hvad der betales for hvad. Den ulempe ved denne model er at den kræver en veldefineret opgave for at give et meningsfuldt prisestimat, og at den kan undervurdere de projekter der viser sig mere komplicerede end forventet.
Hos PETER FYLLGRAF arbejder vi primært med faste priser per fase fordi vi mener det giver den klareste relation imellem hvad vi leverer og hvad det koster, og fordi det giver bygherren et reelt beslutningsgrundlag for om man ønsker at fortsætte til næste fase.
Hvad arkitekthonoraret konkret dækker er et spørgsmål der fortjener et detaljeret svar, fordi mange bygherrer har et for snævert billede af det. Honoraret dækker ikke blot tegningerne i snæver forstand. Det dækker analysen af grunden og konteksten, gennemgangen af lokalplan og servitutter, møderne med bygherren hvor prioriteringerne afklares, skitseringen og de iterationer der fører frem til det rigtige greb, visualiseringerne der gør det muligt at vurdere projektet visuelt, kommunikationen med kommunen under myndighedsbehandlingen, koordineringen med ingeniørerne og i de projekter der inkluderer tilsyn under byggeriet, besøgene på byggepladsen der sikrer at projektet realiseres som planlagt.
Det er et bredt felt af ydelser og det er ydelser der tilsammen har en direkte indflydelse på om projektet lykkes arkitektonisk, teknisk og økonomisk.
Et boligprojekt med fuld arkitektinvolvering forløber typisk igennem tre til fire faser, og det er vigtig viden fordi det giver mulighed for at forstå hvad man betaler for på hvilket tidspunkt og hvad der leveres.
Idéfasen og forundersøgelsen er ikke altid en formel betalt fase men den er altid en nødvendig. Her afklares om projektet er muligt inden for de gældende rammer – bebyggelsesprocent, lokalplan, afstandskrav – og om bygherrens ambitioner er realistiske i relation til budgettet. Det er den samtale der bør komme først, og hos os er den altid uforpligtende og gratis, fordi et projekt der starter på et forkert grundlag er spildt for alle parter.
Skitseforslaget er projektets mest afgørende fase og den vi beskriver nærmere nedenfor.
Myndighedsprojektet er den fase der producerer det materiale der indsendes til kommunen for at opnå byggetilladelse.
Hovedprojektet er det materiale der faktisk bruges til at bygge – de detaljerede udførelsestegninger, materialespecifikationerne og beskrivelserne der gør det muligt at indhente sammenlignelige tilbud fra entreprenørerne og at styre byggeriet præcist.
Byggestyring og tilsyn er en valgfri men ofte værdifuld fase der sikrer at arkitektens intentioner realiseres korrekt under byggeriet.
Det er en formulering der kræver en forklaring. Skitseforslaget er den fase der procentuelt er en af de dyreste i relation til hvad der leveres, fordi den kræver mere faglig tid og erfaring per leveret kvadratmeter tegning end nogen anden fase. Det er ikke fordi det er enkelt at tegne de oversigtstegninger der er skitseforslaget – det er fordi den faglige indsats der leder frem til dem er enormt arbejdskrævende.
Og alligevel er det den billigste fase, fordi det er den fase der koster mindst at lave om. En ændring i skitseforslaget – en flytning af husets placering på grunden, en omrokering af planløsningen, et ændret tagformdvalg – koster en times arkitektarbejde og en ny tegning. Den samme ændring foretaget efter at myndighedsprojektet er indsendt koster et nyt myndighedsprojekt og en ny sagsbehandlingsrunde. Og foretaget under byggeriet koster den mange gange arkitektens samlede honorar i ændrede konstruktioner og håndværkerregninger.
Det er den erkendelse der bør styre beslutningen om hvor meget tid og penge man investerer i skitsefasen: det er ikke spild, det er det mest effektive brug af rådgivningskroner i hele projektet.
Et godt skitseforslag er ikke blot en tegning af hvad der skal bygges. Det er et beslutningsgrundlag der besvarer de vigtigste spørgsmål: Hvor placeres huset på grunden, og hvad er begrundelsen? Hvad er den overordnede planstruktur og rummenes indbyrdes relation? Hvad er dagslysstrategien og hvilke rum modtager sol hvornår? Hvad er tagformen og den konstruktive grundidé? Hvad er det overordnede materialevalg? Og er alt dette muligt inden for lokalplanens rammer og det aftalte budget?
Svaret på det sidste spørgsmål er ikke altid ja ved første forsøg, og det er netop skitsefasens funktion at afdække dette og justere inden projektet er låst fast.
Myndighedsprojektet er den fase der oftest undervurderes af bygherrer der ikke har prøvet det før, fordi det fra udsiden kan se ud som en ren administrativ øvelse: man tegner det man har besluttet i skitsefasen ind i et teknisk format og indsender det til kommunen. I virkeligheden er det en faglig opgave der kræver præcision, kendskab til de gældende regler og en evne til at forudse de spørgsmål og krav som kommunen vil rejse.
Et komplet myndighedsprojekt til et nyt enfamiliehus indeholder som minimum en situationsplan der viser grundens placering og disponering med alle bygninger, afstande til skel, bebyggelsesprocentberegning og nordpil, plantegninger med mål for alle etager, snit- og facadetegninger for alle facader, en projektbeskrivelse der redegør for konstruktion, materialer og installationer og en areal- og højdeberegning. Afhængigt af projektets karakter og kommunens krav kan der desuden kræves en energiberegning der dokumenterer at huset overholder Bygningsreglementets energiramme, en brandredegørelse der viser at flugtveje og brandmodstands er korrekte og – siden juli 2025 for projekter over en vis størrelse – en LCA-beregning der dokumenterer husets samlede klimaaftryk over 50 år.
Sagsbehandlingstiden varierer markant fra kommune til kommune og er i 2026 et af de faktorer der har størst indflydelse på den samlede projekttidsplan. Landets hurtigste kommuner behandler enkle sager på 2–6 uger. Travle kommuner med høj byggeaktivitet – mange kommuner i og omkring København og i de populære sommerhusområder – kan have ventetider på 3–8 måneder. Det er information der bør indhentes tidligt fordi den påvirker hvornår byggeriet realistisk kan begynde.
Hovedprojektet er den fase der oftest spares helt eller delvist væk i private boligprojekter, og det er den fase der oftest forklarer de budgetoverskridelser der ellers ville have været undgåelige.
Et fuldt gennembearbejdet hovedprojekt indeholder udførelsestegninger i tilstrækkelig detalje til at alle håndværkere ved præcist hvad de skal udføre, materialespecifikationer der muliggør sammenlignelige tilbud fra konkurrerende entreprenører, beskrivelser af alle arbejdsydelser med tilhørende kvalitetskrav og en tidsplan der koordinerer de forskellige faggrupper.
Det er det materiale der muliggør sammenlignelige tilbud. Et tilbud baseret på et skitseforslag og en løs beskrivelse er ikke et tilbud – det er et gæt der bliver til ekstraregninger når de uafklarede dele viser sig at kræve mere arbejde end antaget. Et tilbud baseret på et gennembearbejdet hovedprojekt er et reelt tilbud der kan holdes og sammenlignes med andre.
Hvert eneste projekt vi kender til der er gennemført med et halvfærdigt projektgrundlag har endt med ekstraregninger der overstiger omkostningen ved et ordentligt projekt. Det er ikke en tilfældig observation – det er en systematisk sammenhæng der er dokumenteret i byggebranchen og som forklarer de fleste af de horror stories om boligprojekter der løb mange hundrede tusinde kroner over budget. Ekstraregningerne opstår i tomrummet imellem det der er beskrevet og det der ikke er, og det tomrum er arkitektens og rådgiverens opgave at lukke med tegninger og beskrivelser inden håndværkerne begynder.
Byggeprisens sammensætning er mere kompleks end kvadratmeterprisen antyder, og det er nyttigt at forstå hvilke faktorer der bevæger den op og ned.
Størrelsen er den faktor der har størst enkelt indflydelse. Større huse har generelt en lavere kvadratmeterpris end mindre, fordi de faste udgifter til fundament, forsyningstilslutning, tag og installationer fordeles over flere m². Et hus på 80 m² er typisk dyrere per m² end et hus på 150 m² med samme materialevalg.
Konstruktionsformen er den næst vigtigste faktor. Et hus i ét plan uden kælder er det enkleste og billigste at opføre. Et hus i to etager kræver en etagedækkonstruktion og en trappe og er typisk 10–20 procent dyrere per m² end et énplans-hus. Et hus med kælder er markant dyrere fordi kælderens konstruktion kræver specialiseret fundering, fugtteknisk detaljering og afvanding.
Materialevalget på facaden og taget er den faktor der i folks bevidsthed fylder mest men som reelt er en af de mindst afgørende for den samlede pris, fordi facaden og taget typisk udgør 10–20 procent af de samlede byggeomkostninger. Valget imellem en cedertræsfacade og en fibercementfacade kan koste 100.000–200.000 kroner på et hus af den omtalte størrelse, men det er en reel forskel i holdbarhed og arkitektonisk udtryk der er den investering værd.
Køkken og badeværelse er de to poster der i private boligprojekter oftest overrasker med prisen, fordi de er intenst installationstunge og fordi materialepriserne i disse rum er markant højere end i resten af huset. Et gennemsnitsbudget til køkken og badeværelse i et ambitiøst privat hus i 2026 er typisk 300.000–600.000 kroner for køkkenet og 150.000–300.000 kroner per badeværelse.
Den geografiske beliggenhed påvirker prisen via håndværkernes timelønninger og materialtransportomkostningerne. Priser i og omkring København er typisk 10–20 procent højere end i Jylland og Fyn for sammenlignelige projekter.
Fundamenteringsforholdene er den faktor der oftest overrasker negativt, fordi de ikke er synlige fra overfladen. En grund med normale faste leraflejringer kan fundamenteres med et konventionelt stribefundament til en rimelig pris. En grund med bløde lag, højt grundvand eller sand der kræver pælefundering kan koste 200.000–500.000 kroner ekstra i fundamentering alene, og det er en udgift der melder sig meget tidligt i byggeriet og som ikke kan spares.
Det er en sammenligning der fortjener mere præcision end den typisk gives, fordi den oftest reduceres til en kvadratmeterprisdiskussion der ikke fanger de reelle forskelle.
Et typehus fra en stor leverandør koster i 2026 typisk 20.000–28.000 kroner per m² for selve byggeriet i en standardkonfiguration. Et arkitekttegnet hus koster typisk 30.000–55.000 kroner per m². Differencen ser umiddelbar ud som et argument for typehuset, men sammenligningen har tre grundlæggende svagheder.
Den første svaghed er at typehuset og det arkitekttegnede hus ikke producerer det samme. Et typehus er et standardiseret produkt der er optimeret til at fungere nogenlunde godt for mange familier på mange grunde. Det er en legitim ambition og det lever den op til. Men det er et produkt der ikke kan tilpasse sig den specifikke grunds orientering og det specifikke livs behov på den måde som et skræddersyet hus kan. Det er den forskel der er svær at prissætte men som er reel og mærkbar.
Den anden svaghed er at kvadratmeterprisen for typehuset sjældent inkluderer alt det arkitekttegnede hus' pris inkluderer. Typehusfirmaernes markedsførte priser er typisk for selve huset i standardudførelse, eksklusiv fundament, tilslutningsafgifter, terrasseanlæg, haveanlæg, eventuel jordbearbejdning og det arbejde der kræves for at tilpasse standardhuset til den konkrete grund og dens specifikke udfordringer.
Den tredje svaghed er at typehuset leverer et resultat der er defineret af leverandørens standardsortiment og ikke af bygherrens specifikke prioriteringer. Det vil for mange familier betyde et hus med rum der er for store på de forkerte steder og for små på de rigtige, vinduer der er placeret til at give lys og ikke til at skabe den oplevelse man faktisk ønsker, og en planlogik der er udviklet som kompromis imellem mange familiers behov og ikke som præcis løsning på ét bestemt behov.
Det er ikke argumenter imod typehuset. Det er argumenter for at sammenligningen bør handle om hvad man faktisk ønsker og ikke kun om kvadratmeterprisen.
Det er det spørgsmål der er sværest at besvare entydigt og alligevel det der oftest stilles, fordi det forsøger at rationalere en beslutning der i sin natur ikke er fuldstændig rationel.
Ejendomsmæglere og boligøkonomer peger konsistent på de samme faktorer der har størst indflydelse på en boligs salgspris i relation til dens størrelse og beliggenhed: dagslys, planløsningens logik, forbindelsen til haven og udearealet, materialevalgets qualitet og signalværdi og energimærket. Det er alle faktorer der er direkte korrelerede med god arkitektur, og det er alle faktorer der i et veldesignet hus er bedre end i et standardhus.
Men den direkte finansielle konsekvens er svær at isolere fordi god arkitektur og god beliggenhed tenderer til at følges ad, og fordi kvalitetsbevidste bygherrer også tenderer til at investere i de beliggenheder der i sig selv er mere attraktive.
Det der er dokumenteret er at boliger der er bevidst designet med en klar arkitektonisk idé, gode materialer og en gennemtænkt planløsning sælges hurtigere og oplever færre prisforhandlinger end tilsvarende boliger i standardudførelse. Det er ikke en garanti for at merinvesteringen er fuldt finansielt meningsfuld ved salg – boligmarkedet er ikke så rationelt – men det er en stærk indikation af at kvalitet afspejles i markedsprisen på en meningsfuld måde.
Den mere interessante observation er at et dårligt hus er en markant dårligere investering end et godt, uanset om det er billigt at opføre. Et hus der ikke fungerer godt, der er mørkt, der har en planlogik der modarbejder familiens liv og der er opført i materialer der kræver intensiv vedligeholdelse, er et hus man holder op med at elske inden det er afbetalt.
Energimærket er en af de faktorer der er lettere at prissætte end de fleste andre arkitektoniske kvaliteter, fordi det direkte oversættes til en varmeregning og fordi det er dokumenteret at bedre energimærker korrelerer positivt med salgsprisen.
Et arkitekttegnet hus der er designet med korrekt orientering – de primære opholdsrum mod syd og sydvest, soveværelserne mod øst eller nord – og med en velisoleret klimaskærm og energioptimerede vinduer kan opnå energiklasse A2020 eller A2015 med relative let. Det er en energiklasse der reducerer det årlige energiforbrug til opvarmning med 40–60 procent sammenlignet med et ældre hus i energiklasse D eller E, og for et hus på 150 m² svarer det til en besparelse på 15.000–30.000 kroner per år i varmeudgifter afhængigt af energiprisen.
Over en 30-årig periode er det en besparelse i nutidsværdi på 300.000–600.000 kroner, der direkte reducerer merinvesteringen ved det bedre byggede hus. Og det er en besparelse der kun realiseres hvis orienteringen og klimaskærmen er tænkt rigtigt fra begyndelsen – de kan ikke eftermonteres meningsfuldt.
Analyser fra Realkreditrådet og Boligsiden viser desuden at et spring fra energiklasse D til B kan øge salgsprisen med 2–5 procent af boligens markedsværdi. For en bolig til 5 millioner kroner er det 100.000–250.000 kroner i merafkast ved salg, som delvist finansierer arkitektens bidrag til den bedre energidesign.
Der er en systematisk tendens til at de budgetter der præsenteres tidligt i et boligprojekt er optimistiske på en måde der medfører ubehagelige overraskelser senere. Det skyldes ikke at arkitekterne eller bygherrerne er uærlige – det skyldes at de tidlige budgetter typisk er baseret på byggekvadratmeterprisen og glemmer en lang række poster der er reelle og nødvendige.
Tilslutningsafgifter er en af de poster der oftest overrasker. Tilslutning til kloak, fjernvarme eller naturgas, el og vand koster typisk 100.000–250.000 kroner for en ny bolig i et byudviklingsområde, og i visse kommuner er afgifterne markant højere. Det er betalinger til forsyningsselskaberne der er obligatoriske og som falder tidligt i byggeprocessen.
Geoteknisk undersøgelse og eventuel særlig fundering er omtalt ovenfor men fortjener at gentages her. En geoteknisk rapport koster 8.000–15.000 kroner og er den undersøgelse der afgør om grunden kan bære huset med et konventionelt fundament eller kræver pælefundering. Det er en lille investering der forhindrer meget store overraskelser.
Terræn og anlægsarbejder – vejadgang, parkeringsplads, belægning og haveanlæg – er poster der sjældent er inkluderet i den initialt præsenterede pris men som reelt udgør 200.000–600.000 kroner afhængigt af grundens tilstand og ambitionsniveauet.
Flytte- og mellemboligudgifter er den post der er sværest at kvantificere men som for mange familier udgør en reel udgift: man kan sjældent bo i det eksisterende hus til den dag nøglerne til det nye er i hånden, og der er altid en periode med parallelomkostninger.
Uforudsete udgifter under byggeriet er en post man altid bør budgettere med uanset hvor grundigt projektet er forberedt. En buffer på 10–15 procent af byggesummen er ikke pessimisme – det er realisme baseret på statistik. For et hus til 5 millioner kroner i byggesum er det en buffer på 500.000–750.000 kroner der helst ikke bruges men som giver ro i processen og mulighed for at træffe de rigtige beslutninger når de uforudsete elementer opstår.
Det er et spørgsmål der i mange tilfælde besvarer sig selv, men som fortjener en klar formulering.
Et arkitekttegnet hus er det rigtige valg når grunden er specifik og utraditionel nok til at en standardløsning ikke kan løfte dens potentiale – en skrånende grund, en usædvanlig orientering, en usædvanlig form, en særlig udsigt eller et særligt naboskab der kræver en bevidst arkitektonisk stillingtagen.
Det er det rigtige valg når familiens liv og prioriteringer er tilstrækkeligt specifikke til at et standardhus vil betyde kompromiser på de punkter der er vigtigst. Hjemmekontorer, hjemmeskoling, musik, håndværk, særlige hobbyer, særlige bevægelsesbehov, en usædvanlig familiestruktur – alle disse er situationer der kalder på en bolig der er designet til netop dette liv og ikke til det gennemsnitlige.
Det er det rigtige valg når man har en ambition om at bo i et hus der er mere end funktionelt – der er et sted man holder af, der afspejler noget om den måde man vælger at leve og der er designet med den omhu der giver det en arkitektonisk karakter man ikke finder i standardproduktionen.
Og det er det rigtige valg når man har råd til at investere i det og er villig til at bruge den tid som processen kræver. Et arkitekttegnet hus er ikke hurtigere at realisere end et typehus – det er typisk langsommere, fordi projekteringsprocessen er grundigere. Det tager tid at gøre det rigtigt. Men det er tid der er meningsfuldt brugt.
Der er nok ikke mange arkitekter, der vil skrive dette, men... Typehuset er det rigtige valg når grunden er en standard parcelhusgrund i et veletableret kvarter, hverken usædvanlig i form, orientering eller terræn, og når familiens behov i al væsentlighed svarer til det standardiserede produkt kan levere. Hvis man har brug for et hus med fire soveværelser, et åbent køkken-alrum og en dobbeltgarage og ikke har særlige krav til dagslysforhold, materialevalg eller rumlig karakter, kan et typehus levere det til en lavere pris end et arkitekttegnet hus.
Typehuset er også det rigtige valg når tidsplanen er stram og man ikke har mulighed for at bruge 12–18 måneder på design og myndighedsbehandling. Typehusfirmaerne kan i mange tilfælde levere hurtigere fordi standardprocesserne er indøvede og myndighedsbehandlingen er simplificeret.
Og det er det rigtige valg når budgettet sætter en grænse der ikke muliggør det arkitekttegnede hus. Det er bedre at bygge et godt typehus end at forsøge at bygge et arkitekttegnet hus med et budget der tvinger kompromiser på alle de vigtige beslutninger.
Det der derimod sjældent er et argument for typehuset er at det er billigere i ren kvadratmeterpris, for det er det som nævnt ikke altid og det er uansvarligt ikke at tage alle de skjulte udgifter med i regnestykket.
Et boligprojekt af denne størrelse kræver et team der fungerer godt og som er sammensat med omhu. Det er ikke nok at vælge en arkitekt der er dygtig isoleret set – arkitekten skal fungere godt i relation til de øvrige rådgivere og til de håndværkere der skal realisere projektet.
Arkitekten er projektets centrale rådgiver og den person der bærer den arkitektoniske vision igennem alle faser. Vælg en arkitekt med dokumenterede referencer fra projekter der ligner dit eget i skala, typologi og ambitionsniveau. Bed om at tale med tidligere bygherrer.
Konstruktionsingeniøren er nødvendig for alle projekter der involverer ikke-standardiserede konstruktioner, store spænd eller usikre fundamenteringsforhold. Vælg en ingeniør der er vant til at arbejde med arkitekter og som forstår at ingeniørens opgave er at muliggøre de arkitektoniske intentioner, ikke at begrænse dem.
Energirådgiveren er nødvendig for at dokumentere at huset overholder energirammen i BR18 og for at optimere den klimatekniske performance, herunder fra 2025 LCA-beregningen for relevante projekttyper.
Entreprenøren bør vælges på baggrund af et gennembearbejdet projektmateriale der muliggør sammenlignelige tilbud. Indhent mindst tre tilbud og vær skeptisk over for det tilbud der er markant billigere end de øvrige – det er næsten altid et tegn på at noget er udeladt.
Hvad er minimumsbudgettet for et arkitekttegnet hus i 2026?
Det er svært at sætte et fast minimumsbeløb fordi det afhænger af så mange faktorer, men som en realistisk bundgrænse for et nyt arkitekttegnet enfamiliehus på 100–120 m² bør man i 2026 budgettere med minimum 3.500.000–4.500.000 kroner inklusiv alle udgifter til arkitekt, ingeniør, byggetilladelse og selve byggeriet. Herunder er ikke inkluderet grunden, tilslutningsafgifter og terræn- og anlægsarbejder.
Hvad er den typiske tidsplan fra første møde med arkitekt til indflytning?
For et nyt enfamiliehus bør man realistisk planlægge med 18–30 måneder fra første møde til indflytning. Skitseforslaget tager typisk 2–4 måneder, myndighedsprojektet og sagsbehandlingen 3–8 måneder afhængigt af kommunen, eventuel udbudsrunde 1–2 måneder og selve byggeriet 8–14 måneder afhængigt af husets størrelse og kompleksitet.
Hvad er forskellen på at bruge en arkitekt MAA og en ikke-uddannet tegner?
En arkitekt MAA er registreret hos Arkitektforeningen og er underlagt faglige og etiske krav der ikke gælder for ikke-uddannede tegnere. Det betyder ikke at en ikke-uddannet tegner ikke kan lave et godt projekt, men det betyder at du som bygherre har en stærkere retlig og faglig sikkerhed ved at bruge en registreret arkitekt.
Er det billigere at bruge en bygningskonstruktør end en arkitekt?
Timepriserne er typisk lavere hos bygningskonstruktører end hos arkitekter, men det er ikke en enkel sammenligning fordi de to faggruppers faglige profil er forskellig. En bygningskonstruktør er typisk stærkere på det tekniske og administrative og en arkitekt er typisk stærkere på det arkitektoniske og designmæssige. Til projekter der primært handler om myndighedsbehandling og teknisk projektering kan en bygningskonstruktør være den rette. Til projekter der kræver en stærk arkitektonisk idé og en gennemtænkt disposition er en arkitekt den rette.
Kan man få arkitekthjælp til dele af processen og klare resten selv?
Ja, og det er en model der giver god mening for visse bygherrer. Man kan for eksempel engagere en arkitekt til skitseforslaget alene for at sikre at den arkitektoniske idé er stærk, og derefter overdrage myndighedsprojektet til en bygningskonstruktør. Eller man kan bruge arkitekten til skitseforslag og myndighedsprojekt og derefter klare udbudsprocessen og byggestyringen selv. Det kræver dog at man som bygherre har ressourcer og viden til at løfte de dele man tager på sig.
Hvad sker der med budgettet hvis projektet ændres undervejs?
Ændringer der opstår i skitsefasen er relativt billige. Ændringer efter at myndighedsprojektet er indsendt koster et revideret myndighedsprojekt og typisk en ny ventetid i kommunen. Ændringer under selve byggeriet er de dyreste og kan hurtigt koster mange gange ændringens tilsyneladende enkle karakter. En flytning af et vindue der er dokumenteret i myndighedsprojektet og indsendt til kommunen kræver i mange tilfælde en tillægsansøgning og en ny sagsbehandlingsrunde – og det er inden håndværkerregningen for selve flytningen er medregnet.
Er der forskel på hvad arkitektens honorar inkluderer hos forskellige tegnestuer?
Ja, der er stor forskel og det er vigtigt at afklare præcist hvad der er inkluderet i det honorar man aftaler. Spørg specifikt til: Hvad indeholder skitseforslaget i form af tegninger og visualiseringer? Inkluderer myndighedsprojektet al kommunikation med kommunen undervejs? Er ingeniørkoordinering inkluderet eller faktureres det separat? Er tilsyn under byggeriet inkluderet eller er det en tillægsydelse?
Hvad koster det at tilslutte et nyt hus til forsyningsnettet?
Det varierer markant fra kommune til kommune og afhænger af hvilke forsyninger der er tale om. Som et overordnet budget-estimat bør man i 2026 budgettere med 100.000–250.000 kroner til tilslutningsafgifter for el, vand, kloak og fjernvarme, men der er kommuner hvor disse afgifter er markant højere.
Hvordan vælger man imellem to arkitekter der begge virker gode?
Se på referencerne og tal med de bygherrer der er involveret i projekter der ligner dit. Præsentation og portoflio er et signal, men det bedste signal er hvad de bygherrer der har arbejdet med arkitekten siger om processen – om kommunikationen var klar, om budgetterne holdt, om arkitekten lyttede og om resultatet svarede til forventningerne.
Er det en god idé at bygge arkitekttegnet hus i 2026 midt i en periode med høje byggepriser?
Byggepriserne er i 2026 høje men stabile og der er ikke signaler om at de vil falde markant i den nærmeste fremtid. De underliggende drivkræfter – håndværkermangel, materialeprisernes niveau og den generelle inflation i byggesektoren – er strukturelle snarere end konjunkturbestemte. Det er ikke nødvendigvis et argument for at udskyde et projekt der i øvrigt giver mening, men det er et argument for at sikre sig et grundigt og præcist projektgrundlag der minimerer risikoen for budgetoverskridelser i en periode hvor priserne ikke giver plads til sjusk.
Hvad er det vigtigste råd til en bygherre der overvejer et arkitekttegnet hus?
Start med en klar formulering af hvad problemet er og hvad man faktisk ønsker at opnå. Ikke "vi vil have et hus på 180 m² med fire soveværelser" men "vi vil have et hjem der understøtter den måde vi faktisk lever: meget tid i køkkenet og haven, brug for arbejdsro og koncentration i hverdagen, og en stue der kan samle familien på en god måde". Det er den formulering der giver arkitekten det grundlag at arbejde ud fra som producerer det præcise og vellykkede resultat frem for en gennemsnitlig løsning på et diffust ønske.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA cand.arch og indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF med base på Siljangade i København S. Tegnestuen arbejder udelukkende med private bygherrer og har tilbygninger, ombygninger og sommerhuse som sit primære fagområde, men tegner tillige nye boliger for private der ønsker et hus der er præcist tilpasset deres liv, deres grund og deres prioriteringer.
Peter er uddannet fra Royal College of Art i London – konsekvent rangeret som et af verdens bedste arkitekturuddannelsessteder – og Det Kongelige Akademi i København, og har erhvervserfaring fra Dorte Mandrup Arkitekter, WERK, Dissing+Weitling, KHR Architecture og Arkitema. En uddannelsesbaggrund der kombinerer internationalt udsyn med dyb forståelse for den skandinaviske arkitekturtradition, og en erhvervserfaring der spænder fra ambitiøst kulturbyggeri til teknisk krævende infrastrukturprojekter, præger en tilgang der er analytisk, stedsspecifik og kompromisløs i sin prioritering af det arkitektonisk rigtige over det hurtige og generiske.
Alle projekter indledes med en uforpligtende samtale. Vi anbefaler intet inden vi har forstået stedet, behovet og de reelle rammer – og vi tegner ikke det første bedste.
Kontakt os via peterfyllgraf.dk eller på peter@peterfyllgraf.dk · +45 4252 0011
Sidst opdateret: maj 2026
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)