Der er noget ved det danske sommerhus der er svært at sætte ord på men somjo er umiddelbart genkendeligt for enhver.. Det er ikke en bolig i sådan traditionel forstand, men det er det der specielle sted man ankommer til med en bestemt sindsindstilling, hvor hverdagens krav trækker sig lidt tilbage og ét eller andet mere grundlæggende melder sig i stedet: kontakten til vejret, til lyset, til vandet eller skoven, og til den tidsfornemmelse der opstår, når man ikke har møder at komme til. Et godt sommerhus understøtter den tilstand og ligesom jeg skrev i forrige artikel, så er det gode sommerhus det magiske men også lidt spartanske sted, hvor komfort måske ikke er absolut i højsædet - men hvor der i stedet er fokus på det intime, det nære og det simple.
Det er en måske lidt en distinktion der kan lyde lidt filosofisk men som har meget konkrete arkitektoniske konsekvenser, og det er præcis dér vi befinder os: i krydspunktet mellem drøm og virkelighed, imellem hvad man ønsker og hvad stedet og reglerne og budgettet tillader. Og det er naturligvis det spørgsmål der melder sig tidligst i processen, altså det med prisen – hvad koster det egentlig at have en arkitekt med på et sommerhusprojekt og er det overhoved pengene værd?
Jeg er arkitekt og 20 procent af mit arbejde går med at designe sommerhuse, så jeg er selvfølgelig en kende upartisk - dog vil jeg alligevel prøve at besvare spørgsmålet så fagligt og objektivt jeg kan, ikke med runde tal og forbehold, men med den faglige præcision som emnet fortjener. God læselyst :)
Indholdsfortegnelse
Det er min overbevisning at sommerhusarkitektur er en vanskeligere disciplin end de fleste tror, og at det er en disciplin der kræver en specifik faglig erfaring som ikke automatisk følger af at have tegnet mange parcelhuse eller rækkehuse. Ikke fordi sommerhuset er mere komplekst i konstruktiv forstand, men fordi det stiller skarpere krav til den arkitektoniske intuition: det er et hus med snævrere rammer, strammere regler og en forventning om en oplevelseskvalitet der er svær at opnå og let at ødelægge.
Et sommerhus bruges anderledes end en helårsbolig. Man opholder sig der i kortere, intensive perioder, og kontakten til det specifikke sted – kystlandskabet, skovens lyd, eftermiddagslyset mod vandet – er en afgørende del af oplevelsen. Det betyder at de rumlige kvaliteter der i en by-bolig kan kompenseres af nabolagets liv og aktivitet, her skal skabes af huset selv. Lyset skal komme ind på de rigtige tidspunkter. Terrassen skal ligge i læ men alligevel mod solen. Sovestuen skal have morgensolens klare lys og kveldslighed og ro i weekendformiddagene. Det er ikke tilfældigheder man kan korrigere med møbler og gardiner bagefter; det er beslutninger der træffes en enkelt gang, i projekteringsfasen, og som siden lever med i huset i årtier.
Danmark har en usædvanlig rig tradition for sommerhusarkitektur og det er ikke tilfældigt. I perioden fra 1920'erne til 1960'erne var det sommerhuse snarere end byboliger der gav de modernistiske arkitekter frihed til at eksperimentere med form, materialer og rumlig tænkning, og mange af dansk arkitekturs mest berømte byggerier er netop sommerhuse. Jørn Utzons Can Lis på Mallorca er måske det mest kendte eksempel internationalt, men herhjemme er det huse som Arne Jacobsens eget sommerhus i Gudmindrup Lyng på Odsherred, opført i 1937, der har sat standarder for hvad et godt dansk sommerhus kan: enkelt i sin form, præcist i sin placering i terrænet, materialeærligt og med et lysindtag der er tilpasset den specifikke grunds orientering og den specifikke brugs rytme.
Den tradition er værd at holde fast i, og den er relevant at kende til som baggrund for den samtale man bør have med sin arkitekt inden projektet starter: hvad er det egentlig man ønsker at skabe, og hvad kræver det af stedet, af programmet og af budgettet?
Lad os tage det direkte, fordi det er spørgsmålet der stilles hyppigst og besvares mindst præcist. Arkitekthonorar til et sommerhusprojekt afhænger af fire parametre: projektets omfang, fasernes antal og indhold, arkitektens erfaring og prismodel og projektets geografiske beliggenhed. Det er ikke muligt at give ét tal der dækker alle situationer, men det er muligt at give de reelle intervaller.
For et nyt sommerhus på en tom grund, med skitseforslag og myndighedsprojekt som de to primære faser, ligger det samlede arkitektonorerer typisk i niveauet 50.000–120.000 kroner afhængigt af husets størrelse og kompleksitet. For et sommerhus på 60–80 m² med relativt enkel konstruktion og en lokalplan der ikke kræver særlig dokumentation er et honorar i niveauet 55.000–75.000 kroner realistisk. For et mere ambitiøst projekt på 80–120 m² med specielle konstruktive krav, kompliceret terræn eller særlige myndighedshensyn kan det let løbe op til 90.000–120.000 kroner.
For en tilbygning til et eksisterende sommerhus er honorarniveauet typisk lidt lavere fordi omfanget er mindre, men det er ikke proportionalt lavere, fordi tilbygningen i mange henseender er mere arbejdskrævende end nybyggeri. Sammenbygningens detaljer, analysen af det eksisterende hus' konstruktive principper og den arkitektoniske stillingtagen til forholdet mellem nyt og gammelt kræver en grundighed der ikke kan spares væk. For en enkel tilbygning på 20–40 m² til et eksisterende sommerhus med skitseforslag og myndighedsprojekt bør man budgettere med 35.000–70.000 kroner.
Hertil kommer ingeniørydelser, der er nødvendige i de fleste projekter. En konstruktionsingeniørs vurdering og eventuelle statiske beregninger koster typisk 10.000–25.000 kroner for et simpelt sommerhusprojekt og kan være markant mere hvis fundamenteringsforholdene er komplicerede, terrænet er kuperet eller der indgår bærende konstruktioner med store spænd.
Det kommunale gebyr for sagsbehandlingen er en anden post der varierer fra kommune til kommune. Mange kommuner med store sommerhusområder – Odsherred, Gribskov, Kalundborg, Varde – har relativt lave gebyrer i niveauet 1.000–5.000 kroner for simple sager, men kommuner med høje timepriser og komplicerede sagsgange kan nå op på 15.000–30.000 kroner.
Den samlede udgift til rådgivning og myndighedsgodkendelse for et nyt sommerhus på 60–90 m² med professionel arkitekthjælp gennem skitsefase og myndighedsprojekt lander realistisk set i niveauet 65.000–150.000 kroner alt inklusiv. Det er en post der udgør 8–15 procent af den samlede projektøkonomi og som – det er værd at understrege – er den post der har størst indflydelse på om de øvrige 85–92 procent bruges rigtigt.
Et sommerhusprojekt med arkitektinvolvering forløber typisk igennem to til tre faser, og det er vigtigt at forstå hvad hver fase konkret indebærer, hvad den koster og hvad der leveres, fordi det er grundlaget for at vurdere om honoraret er rimeligt.
Idéafklaring og forhåndsvurdering er ikke altid en formel fase man betaler separat for, men det er den samtale der bør komme først: en besigtigelse af grunden, en gennemgang af lokalplanen og kommunens praksis, en første vurdering af hvad der er muligt inden for de gældende rammer og en afklaring af om bygherrens ønsker er realistiske i relation til budget og regler. Hos os er denne samtale altid uforpligtende og gratis, fordi vi mener at et projekt der starter på et forkert grundlag er spildt for alle parter.
Skitseforslaget er den fase der grundlægger projektets arkitektoniske kvalitet. Her besluttes alt det der er svært og dyrt at lave om bagefter: grundens disponering og husets placering i terrænet, den overordnede volumenstrategi og tagform, planløsningen og rummenes indbyrdes relation, orienteringen og dagslysstrategien, det overordnede materialevalg og den arkitektoniske idé der bærer projektet. Et skitseforslag leveres typisk som en pakke af plantegninger, snit, facadetegninger og perspektivtegninger eller visualiseringer, kombineret med en beskrivelse der forklarer de arkitektoniske valg og et foreløbigt budget.
Myndighedsprojektet oversætter skitseforslaget til det tekniske og juridiske sprog kommunen forstår. Det indeholder en situationsplan der viser grundens disponering med alle bygninger og afstande til skel, plantegninger med mål, snit- og facadetegninger for alle facader, en projektbeskrivelse og de nødvendige areal- og højdeberegninger. Afhængigt af projektets karakter kan der desuden kræves energiberegning, brandredegørelse, statisk dokumentation og – siden juli 2025 – for visse projekter en LCA-beregning der dokumenterer bygningens klimaaftryk.
Der er en tendens i private sommerhusprojekter til at skitsefasen behandles som en formalitet der skal overstås, inden det rigtige arbejde – myndighedsprojektet og selve byggeriet – kan begynde. Det er en fejl der koster dyrt, ikke fordi det er dyrere at bruge mere tid i skitsefasen, men fordi det er uendeligt meget dyrere at korrigere i de sene faser det man burde have tænkt igennem i de tidlige.
En sommerhusgrund er sjældent neutral. Den har et terræn der enten er fladt og åbent, bakket og kuperet, eller skovdækket og intimt, og hvert af disse terræner stiller meget specifikke krav til husets form og placering. Den har en orientering der bestemmer hvilke facader der modtager sol og hvornår, og det er en af de vigtigste parametre i et sommerhusprojekt fordi brugsmønsteret er intenst og den rumlige oplevelse er helt central. Den har naboskab der enten kan understøtte privathed og åbenhed eller kan kræve en bevidst strategi for afskærmning. Og den har en særlig karakter – sanddynernes åbne viddekvalitet ved vestkysten er noget fundamentalt andet end fyrreskoven på Nordsjælland, og begge er noget fundamentalt andet end det kalkede sommerhuslandskab på Bornholm.
Det er alt dette som skitseforslaget skal absorbere og omsætte til form. Og det er grunden til at en god skitsefase tager tid og koster penge, ikke fordi tegningerne er komplicerede, men fordi analysen bag dem kræver grundighed og faglig erfaring.
Vi arbejder altid med ét gennemtænkt forslag frem for mange løse varianter, og vi bruger tid på at forstå huset og grunden og livet der skal leves der, inden vi sætter noget på papir. Det giver et skitseforslag der er beslutningsklart og arkitektonisk stærkt, og det er den forberedelse der gør det muligt at gennemføre resten af projektet effektivt og med et godt resultat.
Sommerhuslovgivningen er på centrale punkter markant strengere end den der gælder for parcelhuse i byzone, og det er viden der er afgørende at have med fra begyndelsen af et projekt – ikke som en begrænsning man bekymrer sig om bagefter, men som et designparameter der er med fra første skitse.
Bebyggelsesprocenten er det første og vigtigste: i sommerhusområder er den som udgangspunkt 15 procent, mod 30 procent for parcelhuse. Det betyder at en grund på 2.000 m² – som er en typisk sommerhusgrundstørrelse i mange af landets sommerhusområder – tillader et samlet bebygget areal på 300 m². Det lyder af meget, men det inkluderer alt: selve sommerhuset, udhus, carport, overdækkede terrasser og eventuelle annekser. Mange eksisterende sommerhuse med tilbygninger igennem årene er allerede meget tæt på denne grænse, og den første opgave i en tilbygningssag er altid at beregne det eksisterende bebyggede areal præcist.
Afstandskravet er det andet centrale punkt: 5 meter til naboskel og til skel mod vej og sti i sommerhusområder, mod 2,5 meter for parcelhuse. Det er en forskel der har stor praktisk betydning for hvor en tilbygning kan placeres, og det er et krav der overrasker mange bygherrer.
Lokalplanen er det tredje og ofte mest komplicerede element, fordi den er specifik for hvert enkelt sommerhusområde og kan stille krav der er langt mere restriktive end Bygningsreglementets generelle bestemmelser. Der er lokalplaner der foreskriver tagformer, materialevalg, farver, maksimal bygningshøjde og placering af carporte og udhuse. I de klassiske sommerhusområder langs den nordjyske vestkyst, i Odsherred, på Nordsjælland og på Bornholm er mange lokalplaner fra 1960'erne og 1970'erne stadig gældende og de regulerer ofte meget konkret.
Et eksempel der illustrerer kompleksiteten: en sommerhusgrund i et typisk nordsjællandsk sommerhusområde kan have en lokalplan der foreskriver saddeltag med hældning imellem 30 og 45 grader, kræver at tagbeklædning sker i rødt eller sort tegltag og begrænser den maksimale facadehøjde til 3 meter. Det er rammer der lukker for mange af de moderne arkitektoniske løsninger der ellers ser attraktive ud på Pinterest – det flade tag med tagterrasse, den store sydvendte glasfacade fra gulv til kip – og som kræver at arkitekten kender lokalplanen grundigt og designer inden for dens rammer frem for at opdage begrænsningerne halvvejs inde i projektet.
Siden den 1. juli 2025 er der desuden indført nye klimakrav i form af LCA-beregning for sommerhuse over en vis størrelse. Sommerhuse under 150 m² er underlagt en grænseværdi på 4,0 kg CO2-ækvivalenter per m² per år over en 50-årig betragtningsperiode, og det er et krav der stiller konkrete krav til materialevalget og som kræver dokumentation der indsendes med byggeansøgningen. Det er et nyt og relativt kompliceret krav der understreger vigtigheden af at have rådgivning fra begyndelsen af projektet – man kan ikke tegne sommerhuset og bagefter forsøge at eftermontere LCA-kravene.
Det er et valg mange sommerhusejere står over for, og det er ikke altid det valg der ser nemmest ud der faktisk er det: et nyt sommerhus på en tom grund er i princippet den lette løsning fordi man starter med et blankt ark og kan designe præcist det man ønsker. Men et nyt sommerhus er dyrere i anskaffelse fordi alting skal anlægges fra bunden, og fordi en sommerhusgrund med adgang til de attraktive sommerhuslandskaber sjældent er billig.
En tilbygning til et eksisterende sommerhus er i mange tilfælde den arkitektonisk mere interessante og økonomisk mere fornuftige løsning, netop fordi udgangspunktet er et hus med en eksisterende karakter og en eksisterende relation til grunden som det nye kan koble sig på og lade sig informere af. Men det er til gengæld den arkitektonisk mere krævende opgave fordi den kræver at man forstår det eksisterende hus før man kan designe det nye, og fordi sammenbygningens detaljer stiller præcisionskrav som ikke kan løses med standardløsninger.
Der er en specifik type tilbygning til det danske sommerhus der fortjener særlig opmærksomhed, og det er det anneks: den fritstående sekundære bygning der placeres et stykke fra det primære hus og giver gæster, teenagere eller arbejdsrummet den rumlige og akustiske frihed som en integreret tilbygning ikke kan give. Annekset er i dansk sommerhuskultur en gammel og velbegrundet tradition, og de bedste eksempler er dem der er designet med den samme arkitektoniske omhu som det primære hus men med sin egen klare identitet. Det er ikke blot et skur med et vindue; det er et lille hus i sig selv med egne rumlige kvaliteter og en bevidst relation til grunden og det primære hus.
Arkitektens honorar er altså en udgift i størrelsesordenen 8–15 procent af den samlede byggesum, og det er naturligvis byggesummen der udgør det store beløb. For et nyt sommerhus på 60–90 m² med en rimelig materialkvalitet og gennemtænkt disponering koster selve byggeriet i 2026 typisk 25.000–40.000 kroner per m² inklusiv moms, afhængigt af konstruktionsform, materialevalg og geografisk beliggenhed.
Et sommerhus på 75 m² i den mellemste kvalitetskategori – med cedertræsfacade, tagpap, et velvalgt køkken og et funktionelt badeværelse – koster typisk 1.875.000–2.250.000 kroner i byggesum, eksklusiv arkitekt og ingeniørydelser. Et mere ambitiøst projekt med dyrere materialer, kompliceret konstruktion eller særlige detaljer kan let nå 3–4 millioner kroner.
De faktorer der driver prisen op er primært: kompleksitet i fundamenteringen (særligt på sandjord ved kysten eller i kuperet skovterræn), materialekvaliteten på facaden og taget, køkkenets og badeværelsets kvalitetsniveau, eventuelle særlige konstruktive krav (store spænd, ovenlys, store glaspartier) og den geografiske beliggenhed der påvirker håndværkerlønninger og materialtransportomkostninger.
Det er vigtigt at understrege at de poster der oftest overses i de tidlige budgetovervejelser er: forberedende arbejder som vejadgang, kloaktilslutning og elforsyning til grunden, terrænregulering, anlæg af terrasse og belægning, landskabsbehandling samt de konstruktive udgifter til sammenbygningen i tilbygningsprojekter. For et sommerhus der skal nyetableres på en rå grund kan disse poster tilsammen udgøre 200.000–500.000 kroner ekstra.
Det er ikke usædvanligt at et sommerhusprojekt der ser simpelt ud på papiret viser sig at have langt snævrere arkitektoniske muligheder end bygherren forventede, og den hyppigste årsag er en kombination af bebyggelsesprocent, afstandskrav og lokalplanens specifikke bestemmelser der tilsammen begrænser projektet markant.
En klassisk situation ser sådan ud: En familie har et sommerhus på 55 m² i Odsherred på en grund på 1.200 m². De ønsker at bygge til med 30 m² og er overbeviste om at det er oplagt da grunden virker stor. Men en nærmere analyse viser at de eksisterende bygninger – sommerhuset, et udhus på 15 m² og en overdækket terrasse på 20 m² – allerede bebygger 90 m², og at grænsen ved 15 procent bebyggelsesprocent er 180 m². Der er altså potentielt 90 m² til rådighed i bebyggelsesprocenten, hvilket lyder rigeligt. Men afstandskravet på 5 meter til naboskel reducerer den tilgængelige zone markant på en grund der er 30 meter bred og 40 meter dyb, og lokalplanen viser sig at foreskrive at nye bygninger skal have saddeltag med en hældning imellem 25 og 45 grader og at den maksimale facadehøjde er 2,5 meter. Det er rammer der udelukker mange af de løsninger familien har forestillet sig og som kræver en kreativ og velinformeret arkitekt for at navigere i.
Det er præcis den type analyse der bør ske som det allerførste i et sommerhusprojekt, inden der er tegnet en streg. Det er gratis at beregne bebyggelsesprocenten og læse lokalplanen. Det er dyrt at opdage begrænsningerne efter skitseforslaget er lavet.
Det danske sommerhus er ikke én ting men mange, og det er nyttigt at have en forståelse for de dominerende typologier og hvad de kræver arkitektonisk.
Det klassiske kystsommerhus er den typologi der oftest er forbundet med det danske sommerhus i kulturel forstand: det lille, lavloftede træhus med hvide vægge, rødt tegltag og et haveanlæg der er halvt sand og halvt havtorn. Det er en typologi der er opstået af de klimatiske betingelser på den jyske vestkyst – den hårde havvind, de lave temperaturer selv om sommeren, den åbne og udsatte beliggenhed – og som har en robust og praktisk karakter der er svær at argumentere imod i de rette omgivelser. At bygge til det klassiske kystsommerhus kræver en forståelse for husets skala og materialitet der respekterer udgangspunktet uden at imitere det ukritisk.
Skovhuset er en fundamentalt anden typologi der er dominerende i Nordsjælland, Odsherred, på Djursland og i de skovklædte sommerhusområder på Fyn og Bornholm. Her er husets relation til omgivelserne en anden: det er ikke det åbne panorama og den barske natur men skovens intimitet, skygge og lyd der er det primære. Et godt skovhus er et hus der underordner sig skovens præmisser frem for at forsøge at dominere det, og det er en holdning der næsten altid medfører mørke materialer og en form der lader sig absorbere i stedet for at markere sig.
Sommerhuset ved fjorden er den tredje store typologi med Vejle Fjord, Isefjorden, Limfjorden og de mange andre danske fjorde som de dominerende lokaliteter. Her er udsigten til vandet det primære, og de arkitektoniske udfordringer handler om at åbne huset mod vandet og lyset på en måde der er gennemtænkt og ikke blot maksimerer glasarealet. Et fjordsommerhus der blot vender al sin glasflade mod vandet er sjældent et godt fjordsommerhus – det er et hus der er overophedet om sommeren og koldt om vinteren, og som mangler den rumlige finesse der opstår når man arbejder med udsigten som et arkitektonisk greb frem for en generisk baggrund.
Annekset og den fritstående bygning er som nævnt en særlig og undervurderet typologi der har en lang tradition i dansk sommerhuskultur og som er relevant for enhver sommerhusgrund der er stor nok til at rummer to separate bygninger. Det giver muligheder som den direkte tilbygning ikke kan give: mulighed for at skabe fysisk og akustisk adskillelse imellem generationer, mulighed for at eksperimentere med en ny materialitet eller arkitektonisk idé uden at kompromittere det primære hus' karakter, og mulighed for at udnytte grundens potentiale fuldt ud ved at placere den sekundære bygning der, hvor den giver bedst mening i relation til terræn, udsigt og sol.
Materialevalget til et sommerhus er ikke et spørgsmål om æstetik alene. Det er et spørgsmål om holdbarhed, vedligeholdelse og om hvad der faktisk fungerer over tid i de klimatiske betingelser som et dansk sommerhus er underlagt.
Et sommerhus i et kystnært miljø er udsat for saltholdige havvinde, fugt og biologisk påvirkning på en måde der accelererer nedbrydningen af mange materialer markant sammenlignet med en indelukket by-beliggenhed. Et skovhus er udsat for biologisk vækst, fugtige blade der samler sig mod facadernes nederste dele og et mikroklima der kan give problemer med fugt og råd i materialer der ikke er designet til det.
Cedertræ er det materiale vi hyppigst anbefaler til sommerhuse i begge klimatyper, og det er ikke en tilfældig præference. Cedertræ er naturligt modstandsdygtigt mod råd og biologisk nedbrydning takket være de olier og harpikser der er en del af træets struktur, og det kræver ingen kemisk imprægnering. Over tid patinerer det til en sølvgrå tone der falder naturligt ind i kystlandskabets og skovlandskabets farveskala, og det giver en taktil og varm overflade der er svær at reproducere med andre materialer. Det kræver minimal vedligeholdelse – ingen maling, ingen oliering, ingen imprægnering – og det ældes smukt.
Sortbrændt træ inspireret af den japanske Shou Sugi Ban-teknik er et andet materiale med fremragende holdbarhed der i løbet af de seneste ti år er vundet frem i dansk sommerhusarkitektur. Det kulstofhærdede lag på overfladen er naturligt modstandsdygtigt mod fugt, svamp, insekter og UV-stråling, og det giver en meget markant visuelt udtryk med en dybde og textur der kun bliver rigere over tid.
Tagpap er til flade og lavt hældende tage langt det bedste valg for et sommerhus, og det er et valg der overrasker mange der instinktivt forbinder tagpap med det billige og foreløbige. Men moderne tagpap i tolags-system har en levetid på op til 50 år, kræver ingen vedligeholdelse og giver en monolitisk karakter til huset der arkitektonisk er meget stærk – særligt kombineret med mørke facadematerialer der lader taget og facaden fremstå som én samlet overflade. Fraværet af tagrender er et greb vi bruger i de projekter der ønsker den skarpeste og mest konsistente silhuet.
Eternitskifer og naturskifer er gode valg til saddeltage der ønsker et klassisk og holdbart udtryk med en lang levetid. Naturskifer kan holde i over 100 år under gode betingelser og giver en tyngde og materialedybde der er svær at opnå med andre tagmaterialer, men det er et af de dyreste tagvalg og kræver en tagkonstruktion der kan bære vægten.
Et af de emner der i sommerhusarkitektur fortjener mere opmærksomhed end det typisk får er klimaet – ikke i den overordnede klimamæssige forstand, men i den meget konkrete og hverdagslige forstand: det danske klima er ikke et klima der indbyder til den glasæske der åbner sig fuldstændig mod det fri hele sommeren. Det er et klima med vind, regn, lave solhøjder store dele af året og en sæson der reelt strækker sig fra maj til september men som inkluderer mange dage der er kølige, blæsende eller regnfulde.
Et sommerhus der kun kan bruges i de varmeste og fineste sommerdage er et dårligt sommerhus, og det er præcis det resultat man risikerer, hvis man designer til det vejr man ønsker sig i stedet for det vejr man faktisk møder. Det bedste sommerhus er det der er brugbart i langt størstedelen af sæsonen og som giver mulighed for ophold i naturen, selv når vejret er omskifteligt.
Det japanske begreb engawa er en præcis beskrivelse af det rum der løser dette problem: en halvåben zone imellem inde og ude der hverken er fuldt beskyttet eller fuldt eksponeret, men som giver en overgangszone der er brugbar i et meget bredere spektrum af vejrsituationer. Det kan være en overdækket veranda der løber langs husets sydside og giver læ mod vinden men stadig er i kontakt med naturen. Det kan være et stort tagudhæng der danner en naturlig halvskygge over terrassen og giver mulighed for at sidde ude selv i let regn. Det kan være et halvtag der forbinder sommerhuset og annekset og skaber et overdækket opholdsrum imellem de to bygninger.
Det er den slags rum der ikke fremgår tydeligt af en plantegning men som i praksis er dem der bruges mest intensivt – og det er den slags rum der er svære at eftermontere hvis de ikke er tænkt ind fra begyndelsen.
Et andet klimatisk hensyn der fortjener opmærksomhed er solafskærmningen. En sydvendt glasfacade der er fantastisk om vinteren fordi den indfanger den lave vintersolens varme kan være et reelt problem om sommeren fordi den giver overophedning i rummene og blænding der gør det umuligt at sidde og kigge ud. Løsningen er et korrekt dimensioneret tagudhæng der er beregnet til grundens geografiske breddegrad: et udhæng der er dybere end 60 centimeter skærmer effektivt mod sommersolens høje vinkel men lukker den lave vintersol ind. Det er en simpel og vedligeholdelsesfri løsning der bør indgå i beregningerne fra begyndelsen.
Det er et spørgsmål der har to dimensioner der begge er relevante men som sjældent diskuteres med tilstrækkelig præcision. Den ene dimension er den finansielle: øger et arkitekttegnet sommerhus ejendommens markedsværdi i en grad der overstiger meromkostningen? Den anden dimension er den livskvalitetsmæssige: er de ekstra penge brugt rigtigt i relation til det man faktisk ønsker at få ud af sit sommerhus?
Den finansielle dimension er svær at besvare entydigt fordi sommerhusmarkedet ikke er homogent og fordi det er methodisk vanskeligt at isolere effekten af arkitektonisk kvalitet fra effekten af beliggenhed, udsigt og grundstørrelse. Men der er konsistente observationer fra ejendomsmæglere der arbejder i de attraktive sommerhusmarkeder at byggerier der er bevidst designet med en klar arkitektonisk idé, gode materialer og en gennemtænkt planløsning typisk sælges hurtigere og til en relativ højere pris end tilsvarende boliger i standardudførelse.
Den mere interessante observation er at et dårligt sommerhus er en markant dårligere investering end et godt, uanset om det er billigt at opføre. Et sommerhus der ikke fungerer godt i sit terræn, der er mørkt og dårligt ventileret, der har en planløsning der modarbejder den måde man ønsker at bruge det og som er opført i materialer der kræver intensiv vedligeholdelse, er et hus man bruger sjældnere end planlagt og som man ikke holder af på den måde der retfærdiggør investeringen.
Den livskvalitetsmæssige dimension er i mine øjne den vigtigste og den stærkeste argument for at investere i professionel arkitektrådgivning til et sommerhusprojekt: et godt sommerhus er et hus man glæder sig til at komme til, der giver den rumlige og sensoriske oplevelse man søger og der holder over tid, både konstruktivt og arkitektonisk. Det er ikke et mål der er let at opnå tilfældigt.
Det er et spørgsmål der er lettere at besvare end man måske tror, fordi fejlen i de fleste tilfælde er den samme: man forsøger at spare på rådgivningen og bruger i stedet mange gange arkitektens honorar på at rette op på de beslutninger der burde have været truffet rigtigt fra begyndelsen.
Det er en fejl ikke at bruge en arkitekt i disse situationer:
Når projektet involverer en lokalplan man ikke kender grundigt eller en bebyggelsesprocent der allerede er tæt på grænsen. Her kan en enkelt misforståelse om hvad der tæller med i bebyggelsesprocenten resultere i en ansøgning der returneres fra kommunen og et projekt der skal omtegnes fra bunden.
Når projektet er en tilbygning til et eksisterende sommerhus med en stærk arkitektonisk karakter. Her kræver sammenbygningens detaljer og den arkitektoniske stillingtagen til forholdet imellem nyt og gammelt en faglig erfaring der ikke kan improviseres.
Når grunden har særlige udfordringer – kuperet terræn, kystnær beliggenhed med specielle vindeksponerings- og fugtkrav, skovbevoksning der skal integreres i projektet eller et kompliceret afvandingsproblem – der kræver en samlet løsning der tænker arkitektur og teknik sammen fra begyndelsen.
Og generelt: når man vil have et sommerhus der er mere end blot et sted at sove. Når oplevelsen af at ankomme, af at se lyset falde på morgenen, af at sidde i halvskyggen en blæsende eftermiddag og af at bruge huset i april og september og ikke kun i juli – når det er noget man vægter, er arkitektens bidrag umuligt at købe sig til på anden måde.
Der er to råd der er vigtigere end alle andre. Det første er at vælge en arkitekt med dokumenteret erfaring fra sommerhusprojekter i et lignende klimatisk og planmæssigt miljø som dit eget. En arkitekt med ti års erfaring fra byrenoveringer i København er ikke automatisk den rette til et sommerhus på den jyske vestkyst, og den erfaring der er relevant er konkret og stedsspecifik. Bed om at se tre til fem referencer fra projekter der ligner dit og tal med de bygherrer der er involveret.
Det andet råd er at vælge en arkitekt der stiller spørgsmål inden de tegner. Den arkitekt der reagerer på en briefing om et sommerhusprojekt med at begynde at vise inspiration og skitsere løsninger inden de har besigtiget grunden, læst lokalplanen og forstået hvordan I faktisk bruger et sommerhus, er ikke den rette for dette projekt. Den arkitekt der bruger det første møde på at forstå stedet, behovet og de reelle rammer er det.
Hvad koster en arkitekt til et sommerhus på 70 m²?
For et nyt sommerhus på 70 m² med skitseforslag og myndighedsprojekt bør man budgettere med et arkitektonorarer i niveauet 60.000–90.000 kroner afhængigt af projektets kompleksitet og det pågældende sommerhusområdes myndighedsmæssige krav. Hertil kommer ingeniørydelser på typisk 15.000–25.000 kroner og kommunalt gebyr.
Er det obligatorisk at bruge en arkitekt til et sommerhusprojekt?
Nej, det er ikke lovpligtigt at bruge en arkitekt. Men byggetilladelse er obligatorisk for alle nye sommerhuse og de fleste tilbygninger, og myndighedsprojektet der indsendes til kommunen skal opfylde en række tekniske krav til tegningernes indhold og præcision. Det er muligt at udarbejde dette materiale selv, men det er en arbejdsopgave der kræver faglig viden og som i de fleste tilfælde er mere effektivt at overlade til en professionel.
Hvad er forskellen på en arkitekt og en bygningskonstruktør til et sommerhusprojekt?
En arkitekt arbejder primært med det arkitektoniske greb, planløsningen, dagslyset, materialerne og sammenhængen mellem hus og sted. En bygningskonstruktør arbejder primært med den tekniske projektering, myndighedsbehandlingen, udbudsprocessen og byggestyringen. Begge kan i princippet varetage et sommerhusprojekt, og valget bør baseres på de dokumenterede referencer og den konkrete erfaring fra lignende projekter snarere end alene på titlen.
Hvornår kræver en tilbygning til et sommerhus byggetilladelse?
Næsten altid. Alle tilbygninger der øger bygningens bebyggede areal kræver byggetilladelse, og det gælder selv relativt beskedne tilbygninger. Undtagelsen er visse sekundære konstruktioner som små udhuse under 10 m² der ikke er beregnet til ophold, men grænsefladen er smal og det anbefales altid at afklare det konkrete projekt med kommunen inden arbejdet sættes i gang.
Hvad sker der hvis man bygger uden tilladelse?
Det kan i første omgang resultere i et påbud om at lovliggøre eller fjerne det ulovligt opførte byggeri. I de tilfælde hvor lovliggørelse er mulig kræver det typisk at man udarbejder et myndighedsprojekt og søger byggetilladelse i efterhånd, og kommunen kan stille krav om at byggeriet tilpasses så det overholder gældende regler. I de tilfælde hvor lovliggørelse ikke er mulig kan der kræves nedrivning, og i alle tilfælde kan det give problemer ved et fremtidigt salg.
Hvad er LCA-krav og hvad betyder de for mit sommerhusprojekt?
LCA – Life Cycle Assessment – er en beregning af en bygnings samlede klimaaftryk over en 50-årig periode, fra materialernes produktion til bygningens nedrivning. Fra 1. juli 2025 er det et krav for sommerhuse over en vis størrelse at denne beregning udføres og dokumenteres som led i byggeansøgningen. Kravet påvirker materialevalgene og kræver at arkitekten og bygherren tager stilling til klimaaftrykket fra begyndelsen af projekteringsfasen.
Hvad er bebyggelsesprocenten typisk i et dansk sommerhusområde?
15 procent er udgangspunktet i Bygningsreglementet for sommerhusområder, men den konkrete grænse fastsættes af lokalplanen for det specifikke område og kan variere. I visse sommerhusområder er der slet ingen bebyggelsesprocent men i stedet absolutte størrelseskrav til det maksimale bebyggede areal per grund.
Må jeg bygge et anneks til mit sommerhus?
Ja, men annekset tæller med i bebyggelsesprocenten på samme måde som sommerhuset, og det skal overholde afstandskravet på 5 meter til naboskel. Visse lokalplaner regulerer desuden anneksers størrelse, udformning og placering specifikt.
Hvad er den typiske sagsbehandlingstid i kommuner med store sommerhusområder?
Det varierer markant. Odsherred og Gribskov er to af de kommuner der i 2025 og 2026 har haft de korteste sagsbehandlingstider – typisk 4–8 uger for simple sager. Kommuner med høje sagsmængder eller komplicerede lokale hensyn kan have ventetider på 3–6 måneder. Det er altid en god idé at kontakte kommunens Teknik- og Miljøforvaltning tidligt i processen for at få en aktuel vurdering af sagsbehandlingstiden.
Kan jeg bo i mit sommerhus hele året?
Nej, som udgangspunkt ikke. Sommerhuse i sommerhuszone er i Planloven reserveret til fritidsformål og må ikke anvendes som helårsbolig. Der er mulighed for dispensation i visse tilfælde – pensionister over 60 år kan som udgangspunkt søge om dispensation til helårsbeboelse – men det kræver kommunens godkendelse og er ikke en ret der automatisk følger med ejerskabet af et sommerhus.
Hvad koster det at efterisolere et gammelt sommerhus?
Det afhænger enormt af husets udgangspunkt og ambitionsniveauet for renoveringen, men som et overordnet udgangspunkt koster en energirenovering af et 60 m² gammelt sommerhus med efterisolering af tag, vægge og gulv samt nye vinduer typisk 300.000–600.000 kroner. En professionel energigennemgang tidligt i processen giver et mere præcist billede af hvilke tiltag der giver størst effekt for investeringen.
Hvad er forskellen på et koldt og et varmt anneks?
Et koldt anneks – eller en uopvarmet sekundær bygning – er ikke beregnet til at opvarmes til stuetemperatur og følger i store træk udetemperaturen. Det kræver ikke opfyldelse af Bygningsreglementets isoleringskrav for beboelse og er typisk enklere og billigere at opføre. Et varmt anneks – en fuldt isoleret og opvarmet bygning beregnet til beboelse – opfylder de samme krav som ethvert andet nybyggeri og kræver energiberegning og en komplet isoleringsopbygning.
Hvad er det vigtigste råd til en familie der overvejer at bygge et nyt sommerhus?
Start med stedet, ikke med huset. Brug tid på at forstå grundens orientering, klimaets særlige karakter i det specifikke sommerhusområde, lokalplanens rammer og de naturlige kvaliteter der er det primære argument for at bygge netop dér. Det er den analyse der er grundlaget for alt andet, og den er billig at foretage men dyr at undlade.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA cand.arch og indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF med base i København S på Amager. Tegnestuen arbejder udelukkende med private bygherrer og har sommerhuse, tilbygninger og ombygninger som sit primære fagområde.
Peter er uddannet fra Royal College of Art i London – et af verdens mest anerkendte arkitekturuddannelsessteder – og Det Kongelige Akademi i København, og har erfaring fra tegnestuer som Dorte Mandrup Arkitekter, WERK, Dissing+Weitling, KHR Architecture og Arkitema. Den kombination af international uddannelsesbaggrund og praktisk erfaring fra anerkendte danske tegnestuer præger en tilgang der prioriterer det stedsspecifikke og det langsigtet holdbare frem for det trendsatte og det generiske.
Tegnestuen har realiserede sommerhusprojekter i Odsherred, Nordsjælland, Vejle Fjord, Mols Bjerge, Jammerbugten, Kirke Hyllinge og Småland i Sverige og kender de lokale planforhold, klimatiske udfordringer og myndigheders praksis i disse sommerhuslandskaber konkret og ud fra erfaring.
Alle projekter indledes med en uforpligtende samtale hvor vi taler om grunden, behovet, reglerne og hvad der realistisk er muligt, inden vi anbefaler noget som helst. Vi tegner ikke det første bedste – vi tegner det rigtige.
Kontakt os via peterfyllgraf.dk eller på peter@peterfyllgraf.dk.
Sidst opdateret: maj 2026
Kom godt fra start med jeres projekt.
Vi påbegynder projektet med et gratis møde,
hvor vi uforpligtende afklarer jeres behov og drømme.
.svg)